En kolossal asteroide kommer tættere på end mange satellitter
I 2029 vil en enorm asteroide passere så tæt forbi Jorden, at den vil være synlig med det blotte øje – og europæiske forskere er allerede klar til at udnytte øjeblikket til det fulde.
Det drejer sig om Apophis – en kosmisk sten med en diameter på omkring 340 meter, som vil passere vores planet tættere end en række geostationære satellitter gør det. For eksperterne er det en enestående chance for på nærmeste hold at undersøge, hvordan potentielt farlige objekter er opbygget, og hvordan man effektivt kan forsvare sig mod dem. Det bemærkelsesværdige er, at det denne gang ikke nødvendigvis er NASA, der tager føringen, men europæiske forskningscentre.
Apophis: Århundredets kosmiske nærveds
Asteroiden Apophis blev opdaget i 2004. De første beregninger skabte stor opsigt, fordi de pegede på en reel kollisionsrisiko med Jorden i 2029 eller ved efterfølgende passager. Med tiden blev banen præciseret, og astronomerne er nu enige: Der sker ingen kollision i 2029, men afstanden ved passagen vil være rekordlav.
Natten mellem den 13. og 14. april 2029 vil Apophis nærme sig Jorden til cirka 32.000 kilometer – det er mindre end højden på mange geostationære satellitter.
For en lægmand kan det tal lyde abstrakt, men i kosmisk målestok er det nærmest et hårstrøg. Asteroiden vil passere hen over Europa, Afrika og dele af Asien og bevæge sig hen over nattehimlen som en langsomt glidende, lysende stjerne. Under gunstige betingelser vil den kunne ses uden kikkert eller teleskop.
Hvorfor er denne passage så vigtig for videnskaben
Et så tæt besøg fra en stor asteroide er sjældent. Normalt passerer objekter af denne størrelse vores planet i afstande på hundredtusinder eller endda millioner af kilometer. Apophis åbner mulighed for detaljerede undersøgelser, der ellers ville kræve en dyr, flerårig rumfartsmission.
- Dens bane og masse kan måles langt mere præcist end hidtil.
- Det kemiske sammensætning og overfladestuktur kan kortlægges grundigt.
- Man kan undersøge, hvordan Jordens tyngdekraft påvirker asteroidens bevægelse og form.
- Det er en fremragende testbane for metoder inden for planetarisk forsvar.
Apophis hører til gruppen af potentielt farlige asteroider – altså dem, der krydser Jordens bane og er store nok til at forårsage alvorlige ødelæggelser på regional eller kontinental skala ved en eventuel kollision. Sådanne objekter er i centrum for rumfartsagenturer over hele kloden.
Europa vil være NASA i forkøbet
Hidtil har NASA spillet hovedrollen i mange af de mest markante asteroidemissioner – man behøver blot at tænke på OSIRIS-REx-missionen eller den tidligere NEAR-Shoemaker-sonde. Nu ser det europæiske videnskabsmiljø en chance for at overtage initiativet.
Europæiske ingeniører arbejder på koncepter for sonder, der kunne nå frem til Apophis i god tid, inden nogen amerikansk mission gør det. Målet er ikke blot at kigge på asteroiden under selve passagen, men at have et fuldstændigt billede af, hvad der sker med den både før og efter dens nærhed til Jorden.
Kapløbet handler ikke om prestige i stil med "hvem der først giver asteroiden en højtfive", men om hvem der indsamler de mest komplette data om et potentielt farligt objekt.
For Den Europæiske Rumfartsorganisation (ESA) er dette også en modenhedstest – en demonstration af, at man selvstændigt kan planlægge ambitiøse missioner med reel betydning for civilisationens sikkerhed og ikke blot for videnskabelig nysgerrighed.
Hvordan en europæisk Apophis-mission kunne se ud
Forskellige forskerhold foreslår en række scenarier. Nogle går ind for en klassisk sonde i kredsløb om asteroiden, mens andre foretrækker en hurtigere og billigere flyby-mission, hvor sonden passerer objektet med høj hastighed, men med avancerede instrumenter ombord. Der diskuteres også mindre landere samt samarbejde med kommercielle rumfartsvirksomheder.
| Missionsmål | Mulige instrumenter |
|---|---|
| Kortlægning af overflade | Højopløsningskameraer, lidar |
| Kemisk sammensætning | Infrarøde og ultraviolette spektrometre |
| Indre struktur | Måling af tyngdekraftfelt, eventuelle penetrerende radarer |
| Effekt af den tætte passage | Præcis sporing af asteroidens bane og rotation |
Det afgørende vil være at vælge en bane, så sonden befinder sig i nærheden af Apophis allerede inden april 2029, og derefter kan overvåge de forandringer, som den tætte passage forbi Jorden fremkalder. Vores planets tyngdekraft kan nemlig trække let i asteroiden, ændre dens rotation og måske endda udløse mindre skred på dens overflade.
Udgør Apophis en trussel mod Jorden?
Det hyppigst stillede spørgsmål lyder: "Rammer den noget?" Ifølge de aktuelle beregninger vil Apophis passere sikkert forbi Jorden i 2029. Europæiske og amerikanske observatorier har fulgt objektet i årevis, og usikkerheden i baneprognoserne er løbende blevet reduceret.
Det betyder dog ikke, at forskerne tager let på sagen. Ved fremtidige passager kan Apophis' bane ændre sig en smule. Præcis derfor er målingerne fra 2029 så værdifulde – de vil mindske usikkerheden og give en bedre forståelse af, hvordan planeternes tyngdekraft påvirker sådanne objekters baner.
Jo bedre vi kender Apophis' bevægelse og opbygning, desto bedre vil vi være forberedt på en situation, hvor en anden, mindre forudsigelig asteroide faktisk sætter kurs mod kollision.
Det er værd at huske, at et langt mindre objekt eksploderede over Tjeljabinsk i Rusland i 2013. Trykbølgen knuste tusindvis af ruder og sårede omkring 1.500 mennesker. Apophis er mange gange større end den meteoroid, så en kollision med Jorden ville betyde en katastrofe i national eller endda flernational skala.
Hvad får den almindelige borger ud af det?
Selv om hele historien lyder som manuskriptet til en katastrofefilm, er fordelene ved en sådan mission meget jordnære og praktiske. Den teknologi, der udvikles til asteroideforskning, omsættes til nye løsninger inden for telekommunikation, robotteknologi, miniaturisering af elektronik og databehandling – værktøjer, der til sidst finder vej til virksomheder og forbrugere.
Der er desuden et vigtigt uddannelsesmæssigt aspekt. Apophis' tætte passage kan trække tusindvis af unge mennesker til astronomien. Det er ikke hverdagskost, at man kan gå ud på balkonen, se op mod himlen og betragte et objekt, som hele videnskabsverdenen taler om. Det er en oplagt mulighed for skoler og medier til at forberede fælles arrangementer, udsendelser og enkle himmelobservationer.
Sådan kan man følge Apophis fra Danmark
Detaljerne om observationsvinduet vil professionelle astronomers formidle tættere på 2029, men nogle ting kan man allerede gå ud fra:
- Der er behov for en mørk himmel, langt væk fra byernes lysforurening.
- Objektet vil lettest kunne observeres i de sene aftentimer eller om natten.
- En simpel kikkert vil gøre det markant nemmere at få øje på asteroiden.
- Det kan betale sig at følge meddelelser fra lokale planetarier og astronomiklubber.
Et fænomen som dette er også en god anledning til at genopfriske grundlæggende viden om himlen over vores hoveder: genkendelse af stjernebilleder, planeternes bevægelse, Månens faser. Apophis vil da blive til noget mere end "den skræmmende asteroide fra avisoverskrifterne" – snarere et referencepunkt for et bredere blik på, hvordan Solsystemet fungerer.
I baggrunden af det hele pågår en seriøs diskussion om fremtiden for planetarisk forsvar. DART-sonden viste allerede, at det er muligt at ændre en lille asteroides bane en smule ved et bevidst sammenstød. Data fra Apophis vil hjælpe med at vurdere, om sådanne metoder også virker ved større objekter, og hvor tidligt man skal reagere for at afværge en trussel. Det er viden, hvis betydning vokser med hvert nyt objekt, der opdages på kurs mod vores planet.
