En svensk undersøgelse vender den gængse opfattelse på hovedet
En ny analyse af data indsamlet over to årtier viser, at det at undgå sollys fuldstændigt kan være forbundet med en dødsrisiko, der ligner den ved daglig rygning. Nøglen ligger ikke i yderligheder, men i fornuftig, kontrolleret eksponering.
Studiet der overraskede lægerne: 20 års observation af svenske kvinder
Fra 1990 til 2010 fulgte forskere fra Karolinska Institutet helbredstilstanden hos 29.518 kvinder i alderen 25 til 64 år. Ved starten beskrev hver deltager præcist sine vaner i forhold til solen: om hun undgik den, brugte den moderat, eller tilbragte meget tid i sollyset.
På det grundlag blev deltagerne inddelt i tre grupper:
- personer der aktivt undgik solen,
- personer med moderat eksponering,
- personer der hyppigt opholdt sig i solen.
Forskerne fulgte derefter kvindernes skæbne i to årtier og registrerede dødsfald samt dødsårsager. Resultatet viste sig at være meget ubehageligt for den simple påstand om, at "sol er ren ondskab".
I gruppen af kvinder, der konsekvent holdt sig fra solen, var den samlede dødsrisiko mere end dobbelt så høj som hos dem, der udsatte sig for solens stråler regelmæssigt, men ikke overdrevent.
At undgå solen og rygning: overraskende ens risiko
Særligt slående er sammenligningen mellem ikkerygere, der frygtede UV-stråler og beskyttede sig mod dem for enhver pris, og rygere der tilbragte meget tid i solen. Ifølge analysen var deres forventede levetid bemærkelsesværdigt ens.
Anslået mistede personer med den laveste eksponering — sammenlignet med kvinder der regelmæssigt nød sollyset — fra cirka 0,6 til 2,1 år af deres liv. For epidemiologer er det et signal om, at det at undgå solstråler kan være en risikofaktor og ikke blot en beskyttelse mod hudkræft.
| Undersøgt gruppe | Solvaner | Dødsrisiko |
|---|---|---|
| Ikkerygere der undgik solen | Nærmest ingen eksponering | Ligner rygere der ofte var i solen |
| Moderat soleksponering | Regelmæssigt, kontrolleret ophold udendørs | Lavere samlet dødsrisiko |
| Hyppigt i solen | Høj eksponering | Mere hudkræft, men færre dødsfald samlet |
Forskerne justerede dataene for at tage højde for alder, helbredstilstand ved starten samt observationsperiodens længde. Konklusionerne forblev overraskende konsistente: personer der fuldstændigt afskærmede sig fra solen, døde hyppigere af forskellige årsager end dem, der tillod sig en kontrolleret dosis UV-stråling.
Hvorfor kan solen beskytte livet?
Ingen forsker betvivler sammenhængen mellem intensiv soleksponering og hudkræft. Spørgsmålet er, hvad der gør, at den samlede dødelighed alligevel er lavere hos personer der benytter sig af solen.
D-vitamin – langt mere end "knoglernes vitamin"
Den primære hypotese handler om D-vitamin — nærmere bestemt det hormon, der dannes i huden under påvirkning af UVB-stråler. Dette stof påvirker ikke blot knogletætheden, men også immunsystemets funktion og det kardiovaskulære system.
Kronisk D-vitaminmangel er tidligere blevet forbundet med øget risiko for hjerteanfald, slagtilfælde, visse kræftformer samt et forværret forløb af infektionssygdomme. I nordlige lande som Sverige, hvor vinterdagene er korte og solen sjælden, er risikoen for mangel særligt høj.
En person der i den skandinaviske vinter konsekvent undgår selv den sparsomme sol, kan have en alvorligt forstyrret D-vitaminomsætning og de sundhedsmæssige konsekvenser der følger med.
Ikke kun D-vitamin: blodtryk og det biologiske ur
Forskerne peger også på andre mekanismer. Under påvirkning af UV-stråler frigiver huden kvælstofmonoxid — en forbindelse der udvider blodkarrene og hjælper med at sænke blodtrykket. Det er derfor ikke overraskende, at gruppen der undgik solen oftere oplevede hjerte-kar-problemer.
Reguleringen af døgnrytmen spiller også en rolle. Sollyset påvirker niveauet af melatonin og kortisol — hormoner der styrer søvn, vågenhed og kroppens stressrespons. Langvarige forstyrrelser af disse rytmer er tidligere forbundet med øget forekomst af kroniske sygdomme, fra depression til type 2-diabetes.
Hjertet i frontlinjen: hjerte-kar-sygdomme som den primære dødsårsag
Da forskerne opdelte dataene efter de enkelte dødsårsager, viste det sig, at hjerte-kar-sygdomme bidrog mest. I gruppen af kvinder der undgik solen, registrerede man betydeligt hyppigere:
- hjerteanfald,
- slagtilfælde,
- hjertesvigt.
Det var netop disse lidelser — og ikke hudkræft — der drev forskellen i dødelighed mellem grupperne. Med andre ord kunne de ekstra tilfælde af hudkræft hos de solvenlige kvinder ikke opveje den bølge af hjerte-kar-dødsfald hos dem, der flygtede fra UV-stråler.
Hudkræft i Sverige er stadig relativt sjælden, og i dag diagnosticeres den tidligere, hvilket forbedrer prognosen. Hjerte- og karsygdomme fortsætter med at slå ihjel i stor skala.
Solen er hverken fjende eller vidundermiddel
Studiets forfattere dæmpede enhver fristelse til at vende tilbage til trenden med aggressiv solbadning uden faktor. Dataene siger ikke "sol dig ubegrænset" — de siger snarere: "at gemme sig fuldstændigt i skyggen kan også koste leveår".
Det fornuftigste standpunkt synes at ligge et sted i midten. Moderat, regelmæssig eksponering uden at brænde huden forbinder fordele for hjerte og knogler med et acceptabelt risikoniveau for huden.
Hvordan kan fornuftig soleksponering se ud?
Hver krop er forskellig, og dertil kommer variationer i geografisk breddegrad og hudtype. Generelle, sunde fornuftsprincipper kan dog se sådan ud:
- korte ophold i solen midt på dagen et par gange om ugen, uden at huden bliver rød,
- beskyttelse med UV-filter og tøj ved længere ophold på stranden eller i bjergene,
- undgå at "stege sig" i mange timer, især i timerne med stærkest sol,
- kontrol af modermærker hos en hudlæge, særligt ved lys hudtype eller familiær disposition,
- overvejelse af D-vitamintilskud i måneder med minimal solskin, efter konsultation med lægen.
Hvad dette studie ikke siger — og hvad man bør huske
De beskrevne analyser er observationelle. Det betyder, at de viser en sammenhæng mellem livsstil og helbred, men ikke med 100% sikkerhed kan bevise, at mangel på sol direkte forårsager tidligere død. Der er altid en risiko for, at en del af forskellene forklares af andre, ikke-opfangede faktorer — for eksempel genetiske dispositioner, kost eller stressniveau.
På den anden side forsøgte forskerne at begrænse disse forstyrrende faktorer. I deres statistiske modeller tog de blandt andet højde for uddannelsesniveau, body mass index, fysisk aktivitet og alkoholforbrug. Selv efter disse korrektioner holdt sammenhængen mellem det at undgå solen og højere dødelighed sig.
Man bør også huske, at konklusionerne stammer fra et land med et særligt klima. Danmark har ligesom Sverige lange, mørke vintre, men om sommeren er solskinnet generelt kraftigere. I regioner tættere på ækvator er UV-doserne så høje, at grænsen mellem "moderat" og "overdreven" eksponering forskydes et helt andet sted hen.
Hvad betyder det for den gennemsnitlige dansker?
Hidtidige sundhedskampagner har koncentreret sig om at advare mod hudkræft. Dette budskab forbliver relevant, særligt for personer med lys hudtype eller mange modermærker. Resultaterne fra den svenske analyse antyder dog, at billedet må suppleres med et bredere perspektiv på hele kroppens sundhed.
For en dansker kan det betyde én ting: i stedet for at frygte enhver solstråle er det værd at lære at bruge solen klogt. En gåtur midt på dagen med blottede underarme og ansigt kan gøre mere godt for hjertet og immunforsvaret, end man normalt forestiller sig — så længe det ikke ender med rødme eller vabler.
Særlig opmærksomhed bør rettes mod dette emne af personer med øget risiko for hjerte-kar-sygdomme: dem med forhøjet blodtryk, overvægt, type 2-diabetes, samt dem der konstant arbejder indendørs uden adgang til dagslys. For dem kan bevidst planlægning af korte "soldoser" blive et lige så naturligt element i livsstilen som motion og sund kost.
