Den olivenolie fra supermarkedet der vandt smagstest – en succes med en hage

En olie der imponerer i smagen – men rejser spørgsmål

Den smager fantastisk, men både sammensætningen og prisen giver anledning til eftertanke. Et fransk forbrugermagasin har gennemført en grundig test af olivenolier fra almindelige butikker – og resultaterne er interessante læsning.

Sådan foregik testen af supermarkedsolier

I majudgaven af et fransk forbrugermagasin blev der vurderet hele 22 forskellige ekstra jomfru olivenolier, alle tilgængelige i almindelige butikker. På podiet endte en flaske fra et privat, prestigefyldt olivenlund – som man næppe ville kalde et hverdagsprodukt. Eksperterne roste den næsten uden forbehold, men rapporten afslørede også nogle mindre bekvemme fakta.

Redaktionen testede et bredt udsnit af produkter – fra supermarkedernes egne mærker over velkendte etiketter til premium-olier. Alle flasker havde ét til fælles: de var mærket som ekstra jomfru olivenolie, altså den højeste kvalitetskategori ifølge EU-reglerne.

Den betegnelse betyder, at fedtstoffet er udvundet uden brug af kemi, via mekanisk presning ved nøje kontrolleret temperatur og lav surhedsgrad. På papiret opfyldte alle de testede olier altså ret strenge krav. Forskellene dukkede først op ved den detaljerede analyse.

Testen fokuserede på tre søjler: fedtsyreprofil, indhold af forureningsstoffer samt smags- og aromavurdering af et specialiseret panel.

Eksperterne undersøgte især:

• fedtkvaliteten – andelen af gavnlige enkeltumættede fedtsyrer,
• tilstedeværelsen af uønskede stoffer, herunder rester af blødgørere,
• sensoriske oplevelser – intensiteten af frugtagtighed, bitterhed og krydrethed samt deres balance.

På den baggrund fik hvert produkt en samlet karakter. Forskellene mellem de enkelte olier viste sig at være betydelige, trods lignende påstande på etiketterne.

De tre olier øverst i rangeringen

Tre produkter skilte sig markant ud i rangeringen. To af dem er økologiske og franske, fra den dyrere ende af prisskalaen. Ifølge rapporten:

To af de fremhævede olier – Costa d'Oro La Riserva biologica og den franske Puget – er ifølge den franske artikel ikke længere i almindelig handel. Deres plads i toppen overtog dermed den tredje etiket, som er blevet rapportens egentlige hovedperson.

H de Leos fruité vert – olien testerne kaldte "enestående"

Den højeste karakter gik til olien der sælges under navnet H de Leos fruité vert. Det er et produkt fra Provence, fra en olivenlund tilhørende en kendt fransk kunstner. Den udmærker sig ved en såkaldt "grøn" smagsprofil – intenst frugtagtig, med tydelig bitterhed og karakteristisk brænden i halsen.

Smagspanelet gav den hele to point ud af tre mulige i den sensoriske vurdering. Testerne konstaterede, at bitterhed og krydrethed er velafbalancerede, og at helheden giver et harmonisk indtryk. Olien klarede sig også godt i analysen af fedtsyresammensætningen.

Rapporten beskriver H de Leos fruité vert som en "enestående" olie, beregnet til krævende smagseksperter snarere end som et alsidigt køkkenfedtstof.

I praksis betyder det, at produktet fungerer glimrende til:

• salater baseret på friske grøntsager,
• dryp over færdige retter som grillede grøntsager, fisk eller bøffer,
• at fremhæve smagen af enkle snacks – brød, bruschetta og oste.

Det franske magasin anbefaler at bruge olien primært koldt, hvor aromaen bevares bedst og smagen kommer fuldt til sin ret.

En pris som til luksus, ikke som til en almindelig butiksflaske

Den mest mærkbare ulempe ved rangeringens vinder er prisen. For en halvliters flaske H de Leos fruité vert skal man af med ca. 29,60 euro – svarende til næsten 60 euro per liter. Det er et prisniveau der normalt hører hjemme på vinflasker, ikke hverdagsolier.

Til sammenligning koster en standard ekstra jomfru olivenolie fra et dansk supermarked typisk adskillige gange mindre. Den der køber en sådan provençalsk flaske, ved sandsynligvis udmærket, hvad pengene går til: terroir, håndsortering af frugterne, begrænset produktion og markedsføring knyttet til en velkendt ejendomsejer.

Rapporten antyder da også tydeligt, at dette ikke er et produkt, der kan erstatte en almindelig olie til stegning af æg eller koteletter. Det minder mere om en premium-krydderi – noget man afslutter en ret med lige inden servering, frem for et klassisk dressing- eller saucegrundlag.

Blødgørere i olivenolie – hvor kommer de fra, og hvad betyder de?

Den mest tankevækkende – og bekymrende – del af rapporten handler om sporstoffer af blødgørere fundet i vinderens olie. Det er kemiske forbindelser der bruges til at gøre plast fleksibelt og holdbart, og som havner i fødevarer primært via emballage eller produktionsanlæggets komponenter.

Magasinet giver H de Leos fruité vert høj karakter for smag og fedtprofil, men bemærker samtidig, at der blev påvist rester af blødgørere i de testede prøver.

Ifølge redaktionen overskred mængderne af disse stoffer ikke de gældende sikkerhedsgrænser. Ikke desto mindre udløste tilstedeværelsen af blødgørere i et luksuriøst produkt – markedsført som en olie "til særlige lejligheder" – en livlig debat blandt franske læsere. Hvis selv en så dyr flaske indeholder lignende rester som billigere varianter, er det svært at have fuldstændig tillid til den totale "renhed" af andre produkter fra hylden.

Sådan begrænser du kontakten med plastik ved olivenoliekøb

I lyset af testresultaterne er det værd at huske på nogle enkle tommelfingerregler, som sagtens kan anvendes i en dansk kontekst:

• Vælg olivenolie på glasflasker – helst mørke,
• undgå produkter solgt i bløde plastikdunke,
• opbevar olien væk fra varmekilder, da det reducerer migration af stoffer fra emballagen,
• lad ikke olien stå i måneder efter åbning – køb hellere en mindre flaske og brug den hurtigt.

Hvad den franske test kan lære danske forbrugere

Selv om rangeringen bygger på produkter fra franske butikker, er konklusionerne lette at overføre til danske forhold. Den højeste pris garanterer ikke automatisk en perfekt sammensætning, og en billigere olie er ikke nødvendigvis dårlig i smagen. Det gælder om at se bredere – på emballagetypen, frugternes oprindelse og den måde produktet er blevet til på.

Olier med en "grøn" profil, som den franske testvinder, er typisk mere aromatiske med kraftigere bitterhed og brænden i halsen. De passer fremragende til salater med tomater, rucola eller grillede grøntsager. For nogle kan de dog virke for intense til daglig madlavning eller til milde børneretter.

Mildere alsidighed-olier fungerer bedre som basisfedtstof i et dansk køkken, mens dem fra den øvre hylde kan behandles som et specialprodukt – stillet frem på bordet ved siden af god flagesalt eller balsamicoeddike.

Sådan vælger du selv en god olivenolie i den danske butik

Konklusionerne fra den franske test kan omsættes til nogle praktiske råd:

• Kig efter betegnelsen "ekstra jomfru" og datoen for høst eller presning – ikke kun holdbarhedsdatoen,
• foretræk mørke glasflasker, særligt hvis olien skal stå i køkkenet i længere tid,
• læs det med småt – oplysninger om olivenernes oprindelsesland og pressested siger mere end forsiden af etiketten,
• lad dig ikke udelukkende styre af "øko"-markedsføring – i sensoriske tests vinder sådanne produkter ikke altid,
• køb mindre emballager, så du bruger olien inden for et par måneder efter åbning.

For den danske forbruger er der endnu en interessant pointe: det franske magasin testede reelle produkter fra butikshylderne – ikke blot producenternes egne påstande. Den slags uafhængige test skaber pres på mærkerne for ikke kun at tage smagen alvorligt, men også måden de emballerer og transporterer deres olie på.

Det er at håbe, at lignende uafhængige tests i stigende grad vil dukke op på det danske marked – ikke kun for olivenolie, men også for andre vegetabilske fedtstoffer. Det bevidste valg mellem en billig stegeolie og en dyrere salatolie kan dermed i fremtiden blive mindre et lotterispil og mere en informeret beslutning baseret på solide data.