Et sted på Sardiniens nordlige spids, der slår selv tropiske paradiser
På den nordligste del af Sardinien ligger et sted, som internationale eksperter har placeret højere end mange tropiske drømmemål. Det er et klippefuldt, granitisk næs med udsigt mod Korsika, vilde bugter uden solparasoller og en atmosfære, der siden årtier har tiltrukket både frisjæle og krævende rejsende.
Capo Testa – en stenet måne på Sardiniens yderste punkt
Capo Testa er et lille forbjerg, der ligger blot fem kilometer fra den lille by Santa Teresa Gallura. Det havnede på Time Outs liste over verdens smukkeste steder – og årsagen er åbenlys. Landskabet ser ud, som om det er hentet fra en fremmed planet. Lyserøde og hvide granitformationer, formet af vinden gennem årtusinder, danner fantasifulde skulpturer, der rejser sig direkte fra det krystalklare vand.
Set fra oven minder stedet om en måneflade, der er limet fast til Middelhavet. Mange besøgende opdager, at resten af Sardinien kan vente – her finder de allerede alt, hvad de søger: stilhed, vild natur og udsigter som fra en drømmekatalog, bare uden menneskemængderne.
Capo Testa forener rå klipper, turkisblå bugter, mediterran vegetation og en frihedsånd, der minder om 1970'erne.
Hippiedalen og det mediterrane krat
Capo Testa-området er beskyttet under EU's Natura 2000-netværk. Den officielle status skal beskytte det usædvanligt tætte mediterrane krat, der dækker bakkerne helt op til højdepunktet La Turri. Hist og her ses stier trådt op af vandrere, men vilde buske med duft af rosmarin, enebær og urter dominerer billedet.
I dalen Cala Grande, bredt kendt som Valle della Luna, slog grupper af hippier sig ned i 1970'erne. De boede i naturlige grotter, holdt bålmøder, spillede guitar og nød stedets afsondrede karakter. Nogle af dem slog sig permanent ned her eller vender tilbage hvert år i mange måneder ad gangen.
I dag krydses stier af turister i vandrestøvler og med rygsække, der møder mennesker med langt hår og farverige klæder. Begge grupper beundrer de samme huler, klipper og solnedgange – bare med lidt forskellig optik.
Skjulte bugter og naturlige bassiner
Capo Testas største attraktion gemmer sig mellem granitblokkene. Havet har gennem århundreder udhulet rolige bassiner og små bugter i klipperne, der ligner naturlige infinity pools. Vandet er så gennemsigtigt, at bunden er synlig med det blotte øje, og nuancerne af turkis og blåt skifter med lysets indfaldsvinkel.
De mest kendte steder er:
- Cala Spinosa – en lille, stejl bugt med udsigt mod Korsika, tilgængelig via en stejl og stenet sti;
- Cala Francese – roligere og ofte valgt af dem, der søger stilhed og læ for vinden;
- Cala dell'Indiano – vild og uden faciliteter, ideel for dem, der ikke behøver andet end et håndklæde og en snorkelmask.
På ingen af disse strande finder man liggestole, barer eller høj musik. Man skal medbringe sit eget vand, mad og solparasol. Til gengæld får man kontakt med naturen i dens mest ufiltrerede form.
Under vandoverfladen er livet livligt som i et akvarium. Mellem anemoner glider havbars, sarger og nysgerrige havaborre. Et enkelt sæt snorkeludstyr er her obligatorisk, for snorkling langs kysten giver flere oplevelser end mange guidede dykketure med iltflaske.
Fyrtårnet, to strande og udsigten til Korsika
Over hele forbjerget troner et fyrtårn fra midten af 1800-tallet. Fra dets omgivelser strækker udsigten sig over Bonifaciostrædet og de klippefulde Lavezzi-øer. Ved godt vejr er Korsikas kystlinje tydeligt synlig – den ligger blot cirka 12 kilometer væk.
Selve Capo Testa er forbundet med Sardinien via et smalt næs. På begge sider heraf ligger to sandstrande: Rena di Ponente og Rena di Levante. Det arrangement har en praktisk fordel: blæser det for kraftigt på den ene side, er det blot et spørgsmål om at gå over til den anden for at finde roligere vand og et mere lunt sted at lægge sit håndklæde.
| Sted | Karakteristika | Til hvem |
|---|---|---|
| Rena di Ponente | Lavvandet, læfuldt, lys sand | Familier med børn, rolige svømmere |
| Rena di Levante | Mere blæsende, god på varme dage | Svømmere, dem der undgår folkemængder |
| Valle della Luna | Rå klipper, grotter, ingen faciliteter | Vandrere, frisjæle, fotografer |
Fyrtårnet er også blevet et naturligt samlingssted for solnedgangsjægere. Når aftenslyset falder lavt, skifter graniten farve til guld, og hele sceneriet antager en blød, varm tone. Det er det øjeblik, hvor mange forstår, hvorfor dette sted havnede på globale ranglister.
Granit der byggede romerske templer
Det, der i dag er et paradis for fotografer, var i fortiden et stenbrud af strategisk betydning. Fra det 1. århundrede f.Kr. til det 4. århundrede e.Kr. udvandt romerne granit her til søjler og monumentale bygværker. Ifølge forskere kan nogle af søjlerne i det berømte romerske Pantheon stamme netop fra Capo Testa.
Stenblokkene blev skåret direkte i klippevæggene i trappetrin, så de let kunne lastes på skibe. I dag er regelmæssige savmærker stadig synlige på de stejle vægge, og enkelte efterladte stenblokke ser ud, som om nogen satte dem der for et øjeblik og aldrig kom tilbage for at hente dem.
En tur langs Capo Testas klipper er på én gang en lektion i geologi, oldtidshistorie og moderne turisme med fokus på minimal indgriben i landskabet.
Sardisk køkken for enden af vejen
Efter en dag på klipper og stier søger de fleste besøgende mod Santa Teresa Gallura. Det er her, man bedst lærer Gallura-regionens køkken at kende – et køkken med rødder i de gamle landbrug kaldet stazzi, bygget af granit som en naturlig forlængelse af landskabet.
De mest karakteristiske retter er:
- Zuppa Gallurese – lagvist tørt brød, kødboullion og koost, bagt til en gylden, sprød skorpe dannes;
- Pulicioni – søde ravioli fyldt med ost og citronskal, serveret med tomatsauce, som giver en markant smagskontrast;
- Vermentino di Gallura – hvidvin fra lokale vingårde og den eneste på Sardinien med den prestigefulde DOCG-betegnelse.
Stedets restauranter kombinerer ofte den rustikke, landlige enkelthed med en mere moderne tilgang til serveringen. Resultatet er, at et bord på en lille lokal restaurant efter en lang vandredag for mange er lige så vigtigt som endnu en bugt eller udsigtspost.
Sådan planlægger du besøget på Capo Testa fornuftigt
Capo Testa er nemt tilgængeligt med bil fra Olbia – turen tager cirka en time. Alligevel er det klogt at forberede sig som til en lille ekspedition frem for en almindelig gåtur i en ferieresort. Stierne kan være glatte, fulde af løse sten og fremstikkende rødder. Godt fodtøj, ekstra vand og hovedbeklædning er absolut nødvendigt.
Stedet vinder stadig større popularitet, så i sommerperioden er det bedst at ankomme tidligt om morgenen eller sent på eftermiddagen. Midt på dagen betyder ikke blot stærk sol, men også den største trængsel ved de strande, der er tilgængelige ad de korteste ruter.
For dem der planlægger et længere ophold på det nordlige Sardinien, er en interessant mulighed at kombinere Capo Testa med en dagstur med færge til det korsikanske Bonifacio. Afstanden mellem øerne er lille, og fornemmelsen af, at landskabet og stedets karakter fuldstændig forandres på blot et par timer, kan komme som en overraskelse.
Derfor sætter dette sted fantasien i gang
Kombinationen af rå natur, en historie der rækker tilbage til romertidens dage, en fri og afslappet atmosfære og fraværet af aggressiv turistinfrastruktur betyder, at Capo Testa vækker stærke følelser – ikke kun hos strandentusiaster. For nogle er det ideelt bjergvandringsterræn mellem klipperne, for andre er det kulissen til bryllupsfotografier, og for atter andre er det et sted, hvor man i hvert fald kortvarigt kan flygte fra hverdagens tempo.
Det er værd at have for øje, at populariteten af ranglister over "verdens smukkeste steder" også har en mindre åbenlys bagside. Hver ny artikel tiltrækker nye bølger af turister. Det afhænger af, hvordan de besøgende opfører sig – om de holder sig til stierne, tager deres affald med sig og respekterer stilheden – om denne stenede "måne" over Middelhavet bevarer sin sjæl i længere tid end blot til den næste sæsons liste.
