En snoet bjergvej over Aure-dalen: forlokkende udsigt, ubarmhjertigt stigningsforhold
Mellem skisportsstedet Saint-Lary-Soulan og stationen Pla d'Adet i Pyrenæerne slynger sig en krævende, snoet vej. Om sommeren kæmper cykelryttere sig op ad den. Om vinteren strømmer familier til med børn og skiudstyr i bagagerummet. Mange opdager først midt på stigningen, hvor svær og forræderisk denne bjergrute egentlig er.
Turen begynder tilsyneladende uskyldig ved rundkørslen i landsbyen Vignec, lige uden for Saint-Lary-Soulan. Efter et par skarpe sving forsvinder husene under en, og asfaltstrimlen klatrer i afsatser langs Aure-dalen. Stationen Pla d'Adet ligger på cirka 1.700 meters højde og dukker pludseligt op fra ryggen — den ser ud som et let mål, men vejen derhen afslører hurtigt realiteterne for både bilister og cykelryttere.
Saint-Lary-Soulan ligger cirka to timers kørsel fra Toulouse og regnes for det største skisportscenter i Pyrenæerne. Stedet tilbyder over 100 km pister, 700 hektar terræn og tre forbundne sektorer: Pla d'Adet, Espiaube og Vallon. På højsæsondage begiver op til 10.000 skiløbere sig mod pisterne — en stor del af dem netop ad denne ene, stejle vej.
Ruten er kun cirka 10 km lang, men med en gennemsnitlig stigning på 8,5 % og lange strækninger med 10–13 % er det en ægte bjergprøve.
Derfor slider denne stigning så hårdt på cykelryttere og bilister
Fra Vignec til Pla d'Adet er der cirka 10 km og 834 højdemeter. Tallene ser alvorlige ud, men i praksis er det endnu hårdere. De første 7 km holder stigningen sig næsten konstant over 10 %, med kortere partier på 12,2 % og voldsomme ryk op til 13 %. Det er netop derfor, klatringen betragtes som en førstekategoristigning værdig de største cykelløb.
Asfalten løber for det meste ad åbne skrænter. Træer giver skygge kun hist og her, så cykelryttere kæmper om sommeren ikke blot mod stigningen men også mod varmen. Om vinteren venter et helt andet sæt udfordringer: isglatte sving, sne blæst ud over vejen og betydeligt dårligere vejgreb.
Kilometertavler hjælper, men redder dig ikke ud af kniben
Der er opstillet tavler for hver kilometer, som viser, hvor langt der er til toppen, og hvilken stigning der venter i det næste afsnit. Det hjælper med at planlægge tempoet, men ændrer ikke ved, at enhver af disse tavler ved et pludseligt vejrskifte kan udløse mild panik: "Er der stadig så langt?"
Midt på stigningen ligger landsbyen Soulan. Det er det første rigtige åndehul: her står en fontæne med koldt vand, hvor cykelryttere hviler sig, og bilister tjekker bremser og snækæder. Fra Soulan klatrer vejen igen stejlt opad, passerer Espiaube og et stort sving, hvorfra der afviges mod passet Portet — endnu et legendarisk punkt på Pyrenæernes cykelkort.
Den sidste strækning forløber mere i en ret linje, men stadig højt over dalen. Ved stationen ses skilte og steler dedikeret til cykelsporten helte. Det var netop her, Tadej Pogačar i den gule trøje vandt en etape i Tour de France den 13. juli 2024, og Raymond Poulidors navn minder om gamle dueller på de samme skrænter.
Bil, bus eller gondolbane? Sådan kommer du bedst op til Pla d'Adet
For mange familier begynder ferien i en bil lastet med kufferter, ski og børn på bagsædet. Ifølge lokale data kører bilister efter 9 km slyngveje til Espiaube (Saint-Lary 1900) og efter 11,5 km til Pla d'Adet (Saint-Lary 1700). Vejbelægningen er rimelig, og trafikken er normalt moderat. Problemet er noget andet: manglende vintererfaring og undervurdering af vanskeligheden, især ved sne og tåge.
- Tidligt om morgenen kæmper bilister med isslag i skyggen af skrænterne.
- Om eftermiddagen kører udmattede skiløbere ned — ofte i blændende sol.
- I weekenderne tilføjes stress fra tovejstrafik og manøvrerende turistbusser.
Der er også ladere til elbiler tilgængelige i byen, som aktiveres med et kort. For større busser med over 20 pladser gælder nøje tidsrestriktioner fra december til april, med forbud mod indkørsel i eftermiddagens myldretid og obligatorisk parkering i Espiaube. Det er et forsøg på at reducere prop i trafikken og mindske risikoen på de stejle strækninger.
Gondolbane og busser fra Toulouse: mindre stress, flere udsigter
Stadig flere gæster lader bilen stå i dalen og skifter til kollektiv transport. Til Toulouse-beboere er der et tilbud kaldet Ski Go, som kombinerer busbillet med skipas. I løbet af én sæson benyttede cirka 4.000 personer dette tilbud, hvilket resulterede i 70 kørsler med partnerbusser.
Lokalt kører en pendulbus mellem Saint-Lary og Pla d'Adet, og en gondolbane fragter skiløbere og turister direkte til tops. Mange vælger netop denne løsning for at undgå stressen ved at køre i sving — og for at nyde panoramaet over Aure-dalen fra en tryg kabine.
For uøvede bilister og familier med børn viser gondolbanen sig ofte at være et langt fornuftigere valg end at kæmpe sig igennem 11 km bjergslangevej på egen hånd.
På toppen: skifronten om vinteren, øde betonbyggeri uden for sæsonen
Om vinteren summer Pla d'Adet af liv som skifronten for hele Saint-Lary-komplekset. Rundt om den øverste station kører pistemaskiner, og der er skiskoler, butikker og barer i fuld aktivitet. For mange er det den første rigtige kontakt med de høje Pyrenæer — og det er ikke kun panoramaet, der gør indtryk. Solen er intenst nærværende.
I den højde reflekteres solstrålerne fra sneen og øger UV-eksponeringen kraftigt. Bjergredningsmænd og instruktører gentager de samme råd igen og igen: solcreme med høj faktor, kvalitetssolbriller og tildækkede hænder og nakke. De, der ignorerer disse anvisninger, vender ofte hjem til dalen med forbrændt hud og irriterede øjne.
| Vejrforhold | Risiko | Enkel beskyttelse |
|---|---|---|
| Kraftig sol og sne | Solforbrændinger, synsbeskadigelse | SPF 50 solcreme, UV-filtersolbriller |
| Kraftig vind på ryggen | Nedkøling, forfrysninger | Varm vindtæt lag, handsker |
| Vej efter snefald | Skridulykker, fastklemt på stejl stigning | Snækæder, vinterdæk, roligt tempo |
Uden for vintersæsonen skifter billedet fuldstændigt. De fleste bygninger er lukkede, og rækker af lejlighedsblokke kan spærre for udsigten til toppene. Turister, der besøger stedet om sommeren i håb om en stemningsfuld bjerglandsby, bliver tit overraskede over den noget barske, betondominerede bebyggelse.
Det overrasker oftest de besøgende på denne rute
Tre typiske fejl går igen. For det første tager mange bilister af sted uden at vurdere vejrudsigten ordentligt. I Pyrenæerne skifter forholdene hurtigt: en vej, der var tør om morgenen, kan have isglatte partier om eftermiddagen. For det andet har familier i personbiler ofte ikke snækæder med — eller ved ikke, hvordan de monteres, når sneen pludselig begynder at falde.
Den tredje fejl begås af cykelryttere. Nogle betragter stigningen som en ordinær 10 km-klatring, fordi distancen ikke virker stor. Først på de første kilometer opdager de, at der næsten ikke er lette afsnit at hvile sig på, og fraværet af skygge forstærker træthedsfølelsen markant. Det sker, at cykelryttere vender om i Soulan og erkender, at resten af ruten overstiger deres dagsform.
Sådan forbereder du dig, så du undgår problemer
Den, der planlægger en vintertur i bil, bør behandle denne vej som en klassisk alpinistisk udfordring: fuldt vintersæt dæk, kontrollerede bremser, snækæder i bagagerummet og evnen til at montere dem inden afrejse. Det er desuden klogt at afsætte ekstra tid til eventuelle stop og snerydning.
For cykelryttere er nøglen lettere gear end normalt samt rigeligt med væske. Fontænen i Soulan er en livredder midt om sommeren, men den første strækning uden vand på bidonen kan være brutal. Det er fornuftigt at starte tidligt om morgenen, når temperaturen er lavere og biltrafikken tyndere.
Familier med små børn eller bilister, der ikke føler sig trygge på slyngveje, kan på forhånd planlægge at tage bussen eller gondolbanen. Det fjerner svingestress fra ligningen og reducerer samtidig udledningen på en bjergrute, der allerede er støjfyldt i højsæsonen.
Denne rute rummer to naturer i én: den er en smuk, udsigtsrig adgangsvej til Pyrenæernes største skikompleks — og samtidig en seriøs udfordring. For nogle er den et sportsmål, et ikon kendt fra Tour de France. For andre er den blot vejen til pisterne. I begge tilfælde kan manglende forberedelse hurtigt forvandle en tur til en nervøs prøvelse, mens få enkle beslutninger inden afrejse kan gøre hele forskellen for oplevelsen af denne bjergklatring.
