10 populære frugter fra supermarkedet med mest sprøjtemiddel. Dem dyrker du bedst selv

Vi spiser dem næsten dagligt – men ved du, hvad der gemmer sig i dem?

De havner i madpakken, på middagsbordet og i børnenes hånd som en hurtig snack. De fleste tænker ikke over det. Men mange af de frugter, vi køber i supermarkedet, er behandlet med langt mere kemi, end de fleste forestiller sig.

Stigende forbrug af frugt er generelt godt for helbredet. Problemet opstår, når skrællen og frugtkødet indeholder cocktails af pesticider. Nogle arter fra masseproduktion samler så mange rester op, at eksperter anbefaler: har du have, altan eller kolonihave, så dyrk disse frugter selv.

Hvorfor er der overhovedet så mange pesticider i frugt?

Industriel frugtdyrkning handler om ét mål: nul tab, maksimalt udbytte, lang transport og flot udseende i butikken. Svampesygdomme, skadedyr og skimmel under opbevaring – der findes et sprøjtemiddel til hvert problem. Resultatet er en blanding af stoffer, der ikke altid stopper ved skrællen.

Helt op til 6–7 ud af 10 frugter fra konventionelt landbrug indeholder spor af mindst ét plantebeskyttelsesmiddel – ofte flere på én gang.

Producenterne taler om "nødvendig beskyttelse af afgrøden". Men for forbrugeren handler det om noget andet: hvor meget af den kemi ender på tallerkenen, og om man reelt kan undgå den ved at dyrke selv – selv i lille skala.

De 10 mest sprøjtede frugter i butikkerne

1. Kirsebær – sprøjtningens absolutte topscorer

Kirsebær ligger år efter år øverst på listen over kemitunge frugter. Undersøgelser viser, at de fleste prøver fra konventionelle avlere indeholder flere stoffer på én gang – herunder nogle, der mistænkes for at påvirke hormonsystemet eller øge risikoen for kræft.

Kirsebærtræer angribes af bladlus og kirsebærfluen. For at frugterne skal se perfekte ud og være fri for "orm", sprøjtes mange frugtplantager helt frem til høst.

I haven er det en god idé at vælge gamle, lokale sorter, der typisk er mere robuste. Feromonfælder og insektnet giver gode resultater frem for endnu en omgang sprøjtemiddel.

2. Jordbær – ingen skræl, men en cocktail af stoffer

Jordbær har ikke en beskyttende skræl. Frugtkødet absorberer alt, hvad der sprøjtes på plantagerne. Det er ikke overraskende, at en stor andel af jordbær i handlen indeholder en blanding af flere stoffer samtidig.

Mange partier ankommer fra intensivt vandede og kemisk beskyttede marker – og er sommetider behandlet ekstra til den lange transport.

Den gode nyhed er, at jordbær er utrolig lette at dyrke selv. De trives i balkonkasser, jordposer og hængende krukker. Stiklinger giver frugt allerede i første sæson, og udbyttet fra blot få kvadratmeter rækker til en hel familie.

3. Druer – op til 15 forskellige stoffer i én klase

Vinstokken er meget sårbar over for meldug og bladsvampe. I kommercielle plantager betyder det hyppige sprøjtninger – forebyggende og som en slags forsikring. Resultatet er, at der i en enkelt klase kan påvises spor af op mod et halvt snes eller flere forskellige pesticider. Det gælder både spisedruerne og dem, der bruges til vin.

I haven ser det anderledes ud. En solrig væg, et solidt espalier eller en pergola og en sort med god naturlig resistens er nok til en frodig produktion med minimal indsats.

4. Æbler – rekordholder i antal behandlinger

Fra blomstring til høst kan et æbletræ i en konventionel frugtplantage gennemgå flere titals behandlinger. Formålet er at beskytte mod bladsvampe, frugtråd og skadedyr, der gnaver sig ind i æblekødet.

At skrælle æblet reducerer kemimængden, men fjerner den ikke helt – en del stoffer trænger ind i selve frugtkødet. Derfor er det klogt at vælge økologiske æbler eller æbler fra et lokalt, betroet gartneri.

I hjemmehaven klarer gamle, stedkendte sorter sig typisk bedst – de kræver færre sprøjtninger. Feromonfælder mod æblevikler, redekasser til fugle og et hjørne med nyttedyr gør en mærkbar forskel.

5. Ferskner og nektariner – tynd skræl, bred adgang for kemi

Den delikate skræl på ferskner og nektariner lader mange af de anvendte stoffer trænge igennem. Undersøgelser viser, at de fleste partier på markedet indeholder pesticidspor – ofte fra flere midler ad gangen.

Disse træer rammes blandt andet af ferskenbladrullesyge, som kan ødelægge hele sæsonens høst. I kommercielle plantager er svaret regelmæssig sprøjtning.

I haven kan man lede efter sorter med genetisk resistens mod denne sygdom. Naturlige planteekstrakter og kobberblandinger, brugt med måde på de rigtige tidspunkter, er gode alternativer.

6. Citrusfrugter – tyk skræl, men alligevel kemibad

Mandariner, appelsiner og citroner har en tyk skræl, der godt nok tilbageholder en del stoffer. Kontrolresultater viser dog, at overfladen af skrællen ofte bærer rester af midler, der bruges til at forhindre skimmel og forrådnelse under transport og i lagre.

Citrusplantager sprøjtes desuden mod blad- og frugtsvampe. Skylning under rindende vand og skrælning reducerer eksponeringen – men fjerner den ikke fuldstændigt. Det gælder særligt, når skrællen bruges revet i kager eller drikkevarer.

I Danmark er citrusfrugter i friland kun en mulighed de allerfærreste steder. Til gengæld bliver pottedyrkning stadig mere populær: om vinteren i et lyst og køligt rum, om sommeren på terrasse eller altan. Dyrket på den måde kan man klare sig næsten uden kemi med god jord og forebyggende pleje.

7. Pærer – følsomme træer, mange problemer

Pæretræet er mere sårbart end æbletræet. Det er let modtageligt for blad- og frugtsvampe, og frugterne fordærves hurtigt. Derfor anvendes mange behandlinger i konventionelle plantager – og det afspejles i laboratorieresultaterne, hvor en stor del af prøverne indeholder spor af mindst ét middel.

I haven klarer espalier-pærer sig godt langs varme vægge – bedre luftcirkulation giver færre problemer med fugt og svamp. Regelmæssig beskæring og fjernelse af angrebet plantemateriale er også afgørende.

8. Blåbær og andre bærfrugter

Blåbær, hindbær, ribs og de populære goji-bær markedsføres som antioxidantbomber. Samtidig er de blandt de mest skrøbelige og bløde frugter, der fordærves ekstremt hurtigt.

For at overleve transport og opbevaring griber en del plantageejere gerne til kemisk beskyttelse. Frugterne er bløde og derfor mere tilbøjelige til at optage de anvendte midler.

I haven vender billedet sig fuldstændigt. Bærbuske er lette at plante og begynder hurtigt at give frugt. Et simpelt insekt- og fuglenet holder skadedyrene ude. Blåbær kræver bare sur jord, hvilket opnås ved at tilsætte sur tørv eller fyrrebark.

9. Brombær – nemt at dyrke, men ikke altid rent

Moderne tornfrie brombærsorter har gjort frugten attraktiv for stordyrkning. På store plantager bruges kemisk ukrudtsbekæmpelse, og rester af disse midler er blevet påvist i frugterne.

I en privat have er brombær en sand vækstmaskine – den vokser hurtigt, giver store mængder frugt og kræver som regel ingen kemibeskyttelse overhovedet. Et solidt hegn, espalier eller pergola og kontrol med de krybende skud er alt, hvad der skal til.

10. Meloner – tyk skræl er ikke nok

Selvom melonen har en hård, tyk skræl, kan plantebeskyttelsesmidler trænge ind i frugtkødet via plantens saft. Meloner plages af blad- og rodsygdomme samt saftsugende skadedyr, hvilket i kommercielle plantager fører til talrige behandlinger.

I køkkenhaven elsker meloner sol og varme samt gennemtrængeligt jordsmonnet. De trives godt med et strødække af halm eller fiberdug, som reducerer frugternes kontakt med fugtig jord og dermed mindsker plantesygdomme.

Sådan begrænser du kemien i frugter fra din egen have

Selv en lille have eller et par store krukker på terrassen kan ændre indholdet af kurven markant. Begynd med de mest sprøjtede arter og "flyt" dem gradvist over i din egen dyrkning.

Hver frugt fra en busk eller et træ dyrket uden kemi er en lavere pesticiddosis i kosten – særligt for børn, der spiser mest frugt.

• Tolerér et lille antal skadedyr – de bliver føde for mariehøns og andre nyttedyr
• Gødn regelmæssigt med hjemmekompost frem for mineralsk gødning
• Beskyt planter fysisk med insektnet, fuglenet, limfælder og feromonfælder
• Brug naturlige ekstrakter af brændenælder, padderok eller hvidløg som naturlig plantestøtte
• Vælg sorter tilpasset det lokale klima – helst ældre, afprøvede sorter fra området

Hvilke frugter kan bedst betale sig at dyrke selv?

Skylning, skrælning og kogning – hvad hjælper egentlig?

Når du køber frugt i supermarkedet, er der et par vaner, der faktisk gør en forskel. Skylning under rindende vand med blid skrubning med en børste fjerner en del af de ydre stoffer – det samme gør skrælning. Kogning eller bagning kan reducere koncentrationen af visse forbindelser, men langt fra alle.

Det vigtigste er stadig, hvor frugten kommer fra, og hvor længe den har været i omløb. En frisk frugt fra et lille lokalt landbrug – selv uden officielt økologisk certifikat – er tit et bedre valg end en vare fra en intensiv masseproduktion langt væk.

Små skridt, stor effekt for helbredet

Ikke alle har en have med frugttræer. Men næsten alle kan gøre noget. Et par jordbærplanter på altanen, en krukke med blåbær, et enkelt søjleæbletræ på kolonihaven – det er en reel og konkret reduktion af pesticider i hverdagskosten.

Med tiden trækker sådan en "frugtplan" som regel en med. Man tilføjer nye planter, lærer enkle biologiske beskyttelsesmetoder og opdager, at man i stedet for at bekymre sig over kemilister i rapporter simpelthen plukker sine egne, rene frugter direkte i skålen.