Opvarmning dominerer elregningen, men den er ikke alene
Når temperaturen falder, er det varmeanlægget, vi automatisk mistænker for de høje elregninger. Men der gemmer sig en anden synder lige ved siden af – én de fleste aldrig rigtig bemærker.
Det er ikke noget, der lyser op som et fjernsyn eller brummer som et køleskab. Det står stille og tilsyneladende fredeligt, men kan æde så meget energi, at det på elregningen kun overgås af den elektriske opvarmning. Og om vinteren vokser dets appetit markant.
I elektrisk opvarmede boliger er det netop varmeanlægget, der tegner sig for den største andel af energiforbruget. Europæiske energiinstitutioner vurderer, at et typisk enfamiliehus med elektrisk opvarmning bruger over 4.000 kWh om året udelukkende på at holde varmen. Det svarer til adskillige tusinde kroner ved de nuværende eltakster.
I lejligheder er skalaen mindre, men forholdet er det samme: elektrisk opvarmning er langt den største udgiftspost i fyringssæsonen. Det er den, der pumper regningen op mest.
Elektrisk opvarmning er nummer ét på listen over energiudgifter i hjemmet. Lige bagefter lurer en mindre åbenlys, men ganske energisulten enhed – vandvarmeren.
Hjemmets ranking over strømslugende apparater
Mange tror, at køkkenet er den store synder, men virkeligheden er en smule anderledes. Køkkenapparaterne trækker ganske vist en del strøm, men vi bruger dem typisk i relativt korte perioder.
Køkkenet – mange watt, kort brug
- Et keramisk kogeplade brugt omkring 400 gange om året trækker over 150 kWh årligt
- En elektrisk ovn ved regelmæssig bagning bruger cirka 140–150 kWh om året
- Et køleskab med fryser bruger i gennemsnit over 300 kWh om året, fordi det kører hele døgnet
- En separat fryser bruger omkring 300 kWh om året
- En opvaskemaskine til en hel familie bruger næsten 200 kWh ved et typisk antal kørsler
På papiret ser det alvorligt ud, men de fleste af disse apparater arbejder cyklisk eller i begrænset tid. Derfor er deres andel af den samlede regning alligevel mindre end for de to store "hovedpersoner": opvarmning og vandopvarmning.
Elektronik og internet bidrager også
Elektroniske apparater, der er tændt mange timer dagligt, lægger sig oveni regningen:
- Et fjernsyn, der kører cirka 7 timer om dagen, bruger næsten 190 kWh om året
- En router og et modem, der nærmest aldrig hviler, bruger tæt på 100 kWh om året
- En stationær computer ved daglig brug i flere timer bruger over 120 kWh om året
Intet af disse apparater skaber alene en katastrofe, men tilsammen udgør de et konstant, baggrundsforbrug af energi, som er svært at ignorere.
Den største strømsluger efter opvarmningen: vandvarmeren
Den virkelige overraskelse gemmer sig typisk på badeværelset eller i bryggers. Den elektriske vandvarmer – ofte i form af en stor beholder – genererer det næststørste udgiftspunkt i boligens elforbrug.
For en typisk beholder på omkring 200 liter kan det årlige energiforbrug nå op på hele 1.700 kWh. Omregnet til elpriser svarer det til mange hundrede euro om året – et beløb der er sammenligneligt med varmeregningen i en lille lejlighed.
En elektrisk vandvarmer kan i løbet af et år forbruge næsten halvdelen af, hvad det koster at varme hele boligen op – og mange er slet ikke klar over det.
Hvorfor bruger en vandvarmer så meget strøm?
Der er flere årsager, som forstærker hinanden:
- Vandet skal opvarmes og holdes varmt hele døgnet rundt
- Beholderen afgiver varme til omgivelserne – jo dårligere isoleret, jo større tab
- Termostaten er ofte indstillet højere end nødvendigt
- Om vinteren er det koldt vand, der løber ind i anlægget, endnu koldere – så apparatet arbejder længere og oftere
- Når det er koldt, nyder vi lange, varme brusebade eller karbade langt hyppigere
Eksperter vurderer, at op mod en tredjedel af den energi, der bruges til at varme vand op, simpelthen spildes. Det skyldes for høj temperatur, dårlig isolering af beholderen og varmetab i rørene.
Vinteren: vandvarmeren får det ekstra hårdt
I de koldeste måneder arbejder apparatet under vanskeligere forhold. Temperaturforskellen mellem beholderens indre og omgivelserne stiger, så varmen forsvinder hurtigere. Derudover skal koldt ledningsvand opvarmes til den samme temperatur som om sommeren – det kræver mere energi.
Hertil kommer ændringer i beboernes adfærd. Når det blæser og regner, vælger mange at forlænge brusebrusningen eller tage hyppigere karbade. For vandvarmeren betyder det endnu flere arbejdscyklusser og endnu flere kilowattimer.
Om vinteren arbejder vandvarmeren længere, hyppigere og under større belastning. Det kan ses direkte på regningen – selv om vi som regel udelukkende giver opvarmningen skylden.
Sådan reducerer du udgifterne til vandopvarmning uden at gå på kompromis med komforten
Den gode nyhed er, at det er forholdsvis let at spare på netop dette apparat – uden at hverdagen skal føles som en opofrelse.
Vandtemperaturen – en lille ændring med stor effekt
Mange beholdertermostatere er fra fabrikken indstillet til cirka 60°C eller derover. Set fra et sikkerheds- og brugsmæssigt synspunkt er et interval på 50–55°C tilstrækkeligt i de fleste hjem. Sænker du indstillingen et par grader, reducerer du varmetabet og energiforbruget. Under bruseren mærker du næppe forskel – til gengæld vil regningen mærke det.
Isolering af beholder og rør
Hvis vandvarmeren står i et koldt rum, er det en god idé at efterisolere den yderligere – eksempelvis med en specialdesignet termisk kappe. Det er en enkel måde at begrænse varmetabet og reducere udgifterne med adskillige hundrede kroner om året. Isoleringsrør på de vigtigste strækninger af rørene med varmt vand virker på samme måde.
Mere bevidst vandforbrug
Der er også et stort potentiale i enkle forbedringer på badeværelset og i køkkenet:
- En perlatorer eller strømbegrænsere på håndvaskhaner og brusere
- Et brusehovede med lavere gennemstrømning
- At tjekke, om man lader vandet løbe unødigt, for eksempel mens man børster tænder
Ved at regulere gennemstrømningen bruger du mindre varmt vand ved den samme komfort. Resultatet er, at vandvarmeren behøver at varme op sjældnere.
Service og driftsindstillinger
Regelmæssig inspektion af apparatet fra en fagmand hjælper med at afsløre kalkaflejringer, en defekt termostat eller et fejlbehæftet varmeelement. Kalk på varmeelementet virker som et tæppe – det hindrer varmeoverførslen til vandet, så apparatet forbruger mere energi for at nå den samme temperatur.
I visse modeller er det desuden en god idé at benytte en tidsur. Hvis eltaksten varierer afhængigt af tidspunktet på dagen, kan det betale sig at opvarme vandet primært i de billige timer.
Hvad du ellers bør holde øje med i dit hjems energiforbrug
At skrue lidt ned for temperaturen i beholderen og montere isolering løser ikke alle problemer, men det er et solidt udgangspunkt. Det giver mening at opstille en enkel prioriteringsliste: først opvarmning og vandvarmer, dernæst elektronik og mindre apparater.
Det er også en god idé jævnligt at gennemgå dine regninger. Hvis du kan se, at forbruget faldt efter du skiftede brusehoved, er det lettere at motivere sig til de næste skridt – som for eksempel at udskifte en gammel fryser med en model i en højere energiklasse.
Stadig flere vælger at kombinere flere løsninger: bedre isolering af boligen, termostater på radiatorerne, vandstrømbegrænsere og fornuftige indstillinger på vandvarmeren. Effekten er kumulativ – de enkelte ændringer giver moderate besparelser, men tilsammen kan de markant lette det huslige budget, særligt i de kolde måneder.
