Jujube – det frugttræ, der ikke frygter tørke
Stadig varmere somre og vandingsforbud ændrer fundamentalt den måde, vi tænker på private frugthaver. Klassiske æbletræer og kirsebærtræer klarer sig stadig dårligere i sommervarmen – og det mærker gartnere landet over.
Flere og flere begynder derfor at lede efter frugttræer, der trives på sandet jord, ikke visner ved den første hedebølge og ikke kræver vanding hver uge. Et lidet kendt asiatisk træ er havnet i søgelyset: jujube, også kaldet kinesisk dadeltræ. I lande med ekstreme klimaforhold betragtes det ligefrem som "fremtidens træ" til tørkeplagede haver.
Et træ fra de hårdeste egne i verden
Jujube (Ziziphus jujuba) stammer fra det nordlige Kina og Mongoliet. Her kan temperaturen om vinteren falde til -25°C, mens sommeren bringer op mod 40°C med meget lav luftfugtighed. Træet har i årtusinder klaret sig under sådanne ekstreme forhold – så en typisk mellemeuropæisk sommer er nærmest behagelig for det.
I naturen vokser det på jord, der er langt fra ideel: ufrugtbar, sandet, tung og kompakt. Der er kun ét krav: undergrunden skal være vanddrænet. Stillestående vand og våde, lerede huller er den eneste situation, jujube-træet virkelig har svært ved. I varmere regioner findes eksemplarer på flere årtier – og endda op mod hundrede år – hvilket viser, at det efter god etablering er en investering for generationer.
Jujube betragtes som "morgendagens træ": det tåler hede, er sjældent sygt, bærer frugt hvert år og har ikke konstant brug for vand.
Når træet har dannet et stærkt rodsystem, bliver det bemærkelsesværdigt sparsomt med vand. Det sætter frugt, selv når andre frugttræer for længst har holdt op med at blomstre på grund af tørke. For havejeren betyder det færre udgifter til vanding, færre redskaber til kunstvanding og langt mindre risiko for, at træet "giver op" efter en enkelt varm weekend.
En anden fordel: planten er næsten immun over for typiske skadedyr og frugthavesygdomme. Det betyder, at man kan springe de fleste sprøjtninger over og slippe for problemer med bladlus og skurv. Hertil kommer, at jujube er selvbestøvende – et enkelt træ i haven vil altså producere frugt uden at kræve et bestøvningstræ. Det har heller ikke tendens til vekselbæring, så høsten dukker op hvert eneste år.
Hvordan ser jujube ud – og hvad smager den af?
I danske haver er det stadig en sjældenhed, så mange ved ikke, hvad de kan forvente. Træet bliver normalt 3-5 meter højt med en åben, luftig krone. Bladene er små og blanke og skifter smukt farve i solen, hvilket giver planten dekorative kvaliteter.
Frugterne modnes om efteråret. De har nogenlunde størrelse som store oliven eller små blommer. Først er de lysegrønne, og derefter mørkner de gradvist. I halvmoden tilstand er frugtkødet sprødt, let æbleagtigt med en delikat honningsmag. Når de er fuldt modne, bliver skallen mørkere, og frugtkødet blødgøres og får en sødme, der minder om dadler.
- Rå – sprøde eller bløde, afhængigt af høsttidspunktet
- Tørrede – minder om små dadler, populære i asiatisk madlavning
- I likør – giver en aromatisk, let karameliseret smag
- I syltetøj og mos – kombinerer godt med æbler og pærer
For mange er det et interessant alternativ til de mere krævende abrikos- og ferskentræer, som vores frostperioder og tørke virkelig sætter på prøve.
Plantning af jujube om foråret – trin for trin
Det sikreste er at plante jujube om foråret, når jorden er varmet op og risikoen for kraftig frost er aftaget. Det er især vigtigt i koldere dele af landet: træet får en hel sæson til at udvikle sine rødder, inden den første alvorlige hedebølge rammer.
Valg af placering
Det bedste sted er solrigt og beskyttet mod kraftig vind. Jordbunden kan sagtens være middelmådig eller endda dårlig – det vigtige er, at vand ikke samler sig. Ved tung jord er det en god idé at tilsætte grus eller groft sand til hullet for at forbedre vandafledningen.
| Betingelse | Jujubens præferencer |
|---|---|
| Sollys | Fuld sol, varmt voksested |
| Jord | Let til middel, veldrænet |
| Fugtighed | Tør til moderat fugtig, ingen stillestående vand |
| Frost | Voksne eksemplarer tåler kraftig frost; unge planter bør beskyttes lettere |
Plantning – en enkel fremgangsmåde
Selve plantningsprocessen minder om arbejdet med andre varmeelskende arter. De vigtigste trin ser sådan ud:
- Grav et hul, der er bredere og lidt dybere end rodballen
- Fjern de største klumper og sten fra den opgravede jord
- Tilsæt en lille mængde kompost eller velfortæret gødning for at berige jordbunden en smule
- Plant træet, så podningsstedet og rodhalsen befinder sig i jordniveau
- Fyld hullet, tryk jorden godt til og eliminer luftlommer
- Vand grundigt lige efter plantning – også selv om der er regn i vejrudsigten
- I den første sæson sikres moderat fugtighed; derefter reduceres vandingen til et minimum
I koldere egne er det en god idé at beskytte stammebasen den første vinter med en jordbanke eller et lag af mulch. Voksne eksemplarer er langt mere modstandsdygtige end unge planter.
En have uden haveslange: jujube, havtorn og granatæbletræ
I lande med kronisk vandmangel vinder "tørre frugthaver" frem – frugtplantninger, der er planlagt, så de stort set klarer sig uden kunstig vanding. Jujube passer perfekt ind i den tankegang, men udtømmer ikke emnet alene.
Havtorn – naturlig jordforbedrer
En fremragende følgesvend til jujube er havtorn (Hippophae rhamnoides). Denne tornede busk tolererer frost, vind, sand og ufrugtbar jord. På rødderne danner den en symbiose med bakterier, der binder luftens kvælstof og "overfører" det til jordbunden.
Havtorn fungerer som et levende gødningsmiddel: det forbedrer jordens næringsindhold, så naboplanter – herunder frugttræer, der ikke bryder sig om overdreven gødskning – trives bedre.
Dens klart orange bær modnes i slutningen af sommeren. De indeholder meget høje mængder C-vitamin og antioxidanter og udgør desuden en vigtig fødekilde for fugle, der hjælper med den biologiske havebeskyttelse.
Granatæbletræ – middelhavsaccent i den tørre have
Et andet smart supplement er granatæbletræet (Punica granatum). Denne art stammer fra Middelhavsområdet og er berømt for sin tolerance over for varme og lave nedbørsmængder. Det elsker fuld sol og trives i både let sure og let basiske jordbunde.
Visse sorter kan modstå temperaturer ned til omkring -10°C, hvis de vokser på et beskyttet sted. Dets store røde frugter modnes fra slutningen af september til oktober – netop når jujube er på sit højeste, og havtornen næsten har afsluttet sin sæson. De tre arter skaber tilsammen et system, der strækker frugtplukningen fra sensommer til sen efterår – nærmest uden brug af haveslangen.
Hvem vil have størst glæde af jujube?
Denne art vil især blive værdsat af ejere af kolonihaver på sandjord, vindudsatte haver og områder, hvor vandingsbegrænsninger hurtigt indføres. Det er også et godt valg for dem, der ikke ønsker at tilbringe hver weekend ved sprinkleren, men stadig drømmer om egne frugter.
Det er dog værd at huske, at træet i de første to sæsoner kræver lidt opmærksomhed – moderat vanding og let beskyttelse mod den kraftigste frost. Herefter forvandler det sig til en robust "spiller", der bare gør sit arbejde uden særlig pleje.
Jujube kan blive et spændende element i hjemmets spisekammer. Tørrede frugter kan sagtens opbevares i mange måneder og fungerer godt i køkkenet – både til desserter og salte retter som gryderetter og saucer med en anelse sødme. For dem, der elsker kulinariske eksperimenter, er det endnu et argument for at give dette asiatiske træ en plads i haven.
Den voksende interesse for tørkeresistente og robuste plantearter afspejler en bredere tendens: haver er ved at løsrive sig fra intensiv vanding og gødskning. Planter, der klarer sig selv under lunefulde vejrforhold, vinder i stigende grad frem. Jujube – i selskab med havtorn og granatæbletræ – passer perfekt ind i denne retning, og kombinerer tørkemodstandsdygtighed med et reelt udbytte, mens det tilfører haven et eksotisk, men yderst praktisk præg.
