Bilindustrien genopliver en idé, mange troede var død
Bilproducenter vender tilbage til et koncept, som mange havde afskrevet: elbiler med en ekstra forbrændingsmotor, der fungerer som en slags redningskrans, hvis batteriet løber tør.
På papiret virkede det oplagt, at den klassiske forbrændingsmotor ville blive fortrængt af stikbaserede elbiler. Virkeligheden er mere nuanceret: Bilister frygter stadig at sidde strandet i ingenmandsland med et fladt batteri, og ladestandernettet vokser langsommere end politikernes og producenternes løfter.
Hvad er egentlig en elbil med forlænget rækkevidde
Biler betegnet som EREV (extended-range electric vehicle) er en ret særegen kategori. De kører som almindelige elbiler, men har et ekstra trick gemt i baggrunden: en lille benzinmotor, der fungerer som generator.
I praksis fungerer det sådan:
- Hjulene drives udelukkende af elmotoren, ligesom i en traditionel elbil.
- Bilen kan køre på batteriet alene typisk mellem ca. 150 og 300 km.
- Når batteriet er tømt, starter forbrændingsmotoren og producerer strøm, der løbende oplader batteriet under kørslen.
- Derved kan den samlede rækkevidde nå op på omkring 1.500 km uden nervøs søgen efter en ladestandere.
En elbil med forlænget rækkevidde kører som en el-bil, men har en anden chance i tanken – en reserve i form af flydende brændstof.
Det er ikke en klassisk hybrid, hvor forbrændingsmotoren direkte driver hjulene. I en EREV fungerer den snarere som en "indbygget generator". Føreren oplever bilen som en normal elbil, mens tilstedeværelsen af en brændstoftank reducerer den stress, der er forbundet med få ladestationer.
Hvorfor dette koncept vender tilbage netop nu
Det første forsøg med denne type konstruktion i Europa mislykkedes. Luksusbilen Fisker Karma og BMW i3-versionen med en lille forbrændingsmotor vandt ikke kundernes hjerter. De var dyre, svære at forstå for den gennemsnitlige bilist, og ladeinfrastrukturen var stadig i sin spæde begyndelse.
To fænomener har forandret markedet. På den ene side er der opstået et reelt regulatorisk pres for at reducere CO₂-udledningen, og på den anden side har mange bilister stadig ikke mulighed for bekvemt at oplade deres bil dagligt hjemme eller på arbejdet. Og det er præcis her, EREV-bilerne træder ind som et kompromis mellem teori og virkelighed.
Kina viser omfanget af tendensen
Kina sætter dagsordenen og har fungeret som testlaboratorium for denne teknologi. Ifølge branchedata er der allerede solgt omkring 2,4 millioner biler med forlænget rækkevidde på det kinesiske marked. For nogle er det en overgangsløsning, for andre den gyldne mellemvej i de kommende år.
Mærker som Li Auto har bygget hele deres strategi op om netop dette drivkoncept. Udbuddet består primært af store SUV'er – tunge, rigt udstyrede og beregnet til familierejser over lange afstande. For kinesiske kunder er forestillingen om en bil, der kører på strøm i byen og kan "redde sig selv" på en tankstation på landevejen, meget overbevisende.
| Egenskab | Klassisk elbil | EREV |
|---|---|---|
| Hjuldrift | Elmotor | Elmotor |
| Ekstra drivkraft | Ingen | Benzinmotor som generator |
| Typisk rækkevidde på strøm | 300–600 km | 150–300 km |
| Maksimal samlet rækkevidde | Begrænset af batteristørrelse og opladning | Op til ca. 1.500 km |
| Risiko for at sidde fast uden energi | Høj i områder uden ladestationer | Betydeligt lavere takket være flydende brændstof |
Amerika vågner også op
Amerikanske producenter følger nu denne tendens meget nøje, særligt dem, der lever af store pickupper og terrænkøretøjer. For ejere af sådanne biler kan rent elektriske drivlinjer være for risikable – ruterne går ofte igennem tyndt befolkede egne, hvor en hurtiglader er et sjældent syn.
Et godt eksempel er det nye mærke Scout Motors, der er bakket op af Volkswagen-koncernen. Virksomheden åbnede for forhåndsbooking af kommende modeller og opdagede hurtigt, hvad kunderne ønsker: hele 87% valgte varianten med en ekstra generator-forbrændingsmotor.
Ford, Audi, Ram og Jeep forbereder alle egne konstruktioner, fordi de kan se, at det er lettere at overbevise ejere af tunge 4×4-biler om elektrificering, hvis de om nødvendigt bare kan køre ind på en tankstation. Særligt i delstater, hvor ladeinfrastrukturen stadig næsten ikke eksisterer uden for de store ruter.
For mange bilister handler det om tryghed: strøm til hverdagen, brændstof til enhver situation.
Miljøvenlig redning eller et marketingmæssigt blændværk
Billedet er dog ikke kun rosenrødt. Klimaorganisationer betragter EREV-biler med stor skepsis. Reklamerne fremstiller dem ofte som biler, der i dagligdagen kører nærmest uden udledning, og kun bruger brændstof lejlighedsvis på længere ture.
Analyser fortæller en anden historie. Data indsamlet af organisationen Transport & Environment viser, at når batteriet er tomt og bilen kun kører på generatoren, er det gennemsnitlige brændstofforbrug omkring 6,4 liter per 100 km – præcis det samme niveau som en helt almindelig benzin- eller dieselbil.
Hvis ejeren ikke oplader batteriet regelmæssigt hjemme eller på arbejdet, men primært støtter sig til forbrændingsmotoren, falder hele det "grønne" udgangspunkt til jorden. I stedet for en smart bro mellem oliealderen og den fulde elbilæra bliver bilen til et tungt, komplekst stykke udstyr med en udledning svarende til en klassisk bil.
Ingeniørerne er uenige
Det tekniske miljø taler heller ikke med én stemme. En del specialister mener, at det at kombinere to komplette systemer i én bil – et elektrisk og et forbrændingsbaseret – er direkte ineffektivt. Flere komponenter betyder højere vægt, større produktions- og serviceomkostninger og dermed et højere CO₂-aftryk over køretøjets samlede levetid.
Nogle eksperter forudser, at denne type konstruktioners rolle vil falde drastisk, når hurtige ladestationer ikke blot findes langs motorvejene, men også dukker op i mindre byer og landsbyer. Når det sker, mister bilister det primære argument for at have en ekstra forbrændingsgenerator med om bord.
Andre eksperter anlægger et mere pragmatisk syn. De påpeger, at millioner af mennesker verden over er vant til, at tankning tager fem minutter, og at stationerne er overalt. Og at den bekvemmelighed ikke forsvinder fra den ene dag til den anden, uanset hvor ambitiøse politikere og energiselskaber er.
Europa afventer, men ruster sig til offensiven
På europæiske veje dukker EREV-biler op med forsigtighed – primært i form af importerede modeller fra Kina. Bruxelles presser på for at udfase forbrændingsmotorer, og producenterne forsøger at købe sig tid ved at præsentere forskellige hybride overgangsløsninger.
Nogle mærker er allerede i gang med at forberede egne biler med forlænget rækkevidde. Blandt de nævnte producenter finder man bl.a. BMW, Volvo og Xpeng. For dem er det primært et redskab til at sænke de papirmæssige CO₂-emissioner i flådestatistikkerne, uden at skræmme kunderne med alt for radikale forandringer.
Elbiler med ekstra generator er for mange virksomheder en måde at blødgøre sammenstødet mellem stram lovgivning og bilisterernes indgroede vaner.
Hvad betyder det for den danske bilist
Set fra en dansk bilistens perspektiv er emnet overraskende aktuelt. Hurtige ladestationer ses primært langs de store ruter, og i etageejendomme er det stadig sjældent muligt at oplade bilen nemt og lovligt ved sin bolig. I den virkelighed kan en EREV fremstå som et fornuftigt kompromis: strøm i byen, brændstof på de lange ture.
Man bør dog tænke koldt og roligt over, hvordan en sådan bil reelt vil blive brugt i hverdagen. Har man mulighed for at oplade regelmæssigt, og tilbagelægger man det meste af sin kørsel på el, vil den ekstra forbrændingsmotor kun starte under ferie- eller forretningsrejser. I det tilfælde vil udlednings- og brændstofregnskabet stadig give mening.
Hvis planen derimod er, at "man altid kan tanke, og en stikkontakt er ikke nødvendig", vil elbilen med forlænget rækkevidde i praksis blive en klassisk forbrændingsbil – blot tungere og dyrere at producere. Set fra et klimasynspunkt er det svært at forsvare et sådant scenarie.
For mange bilister handler det derfor ikke om, hvilket drivkoncept de vælger fra kataloget, men om de er parate til at ændre deres daglige vaner. EREV belønner dem, der gør opladning til en rutine – som at sætte sin telefon til opladning om natten – og kun bruger brændstof, når turen viser sig længere end planlagt. I modsat fald vil "elbilen med en nødplan" hurtigt forvandle sig til en unødigt kompliceret maskine, hvis eneste reelle fordel er et marketingmæssigt etiket snarere end en faktisk besparelse eller fordel for miljøet.
