Tyktarmskræft afsløret i kloakken? Forskere afprøver overraskende metode

Det beskidte vand fra vores badeværelser begynder at fortælle mere, end de fleste ville være komfortable med at indrømme.

Til listen over informationer, som kan aflæses fra spildevand, har forskere nu tilføjet endnu et punkt: spor af tyktarmskræft skjult i byens kloaksystem.

Kloakken som gigantisk screeningstest

I flere år har rensningsanlæg fungeret som enorme laboratorier for epidemiologer. Analyse af spildevand kan afsløre, hvordan coronavirus eller influenzavirus cirkulerer i en by, og i hvilken udstrækning narkotika bruges. Et amerikansk forskerhold har nu vist, at den samme metode kan opfange signaler fra kræft i mave-tarm-kanalen.

Det drejer sig specifikt om tyktarmskræft, som omfatter tyktarmen og endetarmen. Det er en af de hyppigste og mest dødelige kræftformer i de udviklede lande. I USA diagnosticeres der hvert år over 154.000 nye tilfælde, og tyktarmskræft er den næsthyppigste kræftrelaterede dødsårsag.

I spildevand kan man påvise fragmenter af genetisk materiale fra kræftceller i tarmen og på den baggrund vurdere, om risikoen for kræft stiger i et bestemt område.

Forskerne foreslår, at regelmæssig overvågning af kloaksystemet kunne fungere som et tidligt varslingssystem for hele bydele. I stedet for at vente på, at den enkelte patient selv møder op til en koloskopi, ville sundhedsmyndighederne kunne se, hvor risikoen begynder at stige – og sende målrettede invitationer til screeninger netop dér.

Hvorfor de traditionelle screeninger ikke slår til

Screeningsprogrammer for tyktarmskræft har eksisteret i mange år, men de fungerer ikke så godt, som lægerne kunne ønske. Testene er effektive, men bliver simpelthen udført for sjældent. Koloskopi vækker angst, tests for skjult blod i afføringen er ikke tilgængelige overalt, og mange mennesker skyder bare emnet til hjørne.

Hertil kommer en bekymrende tendens: Antallet af tilfælde stiger i gruppen under 50 år – altså netop de mennesker, der ofte ikke er omfattet af standardscreeningsprogrammer. Epidemiologer søger derfor metoder, der ikke afhænger af den enkeltes motivation, men som giver et overblik over hele samfundets sundhedstilstand.

• Mange frygter den endoskopiske undersøgelse
• Yngre voksne føler sig ikke som del af "risikogruppen"
• Adgangen til forebyggelse er ujævn – afhængig af bopæl og økonomi
• Sundhedssystemerne kan ikke følge med i aktivt at invitere folk til screeninger

Det er her, konceptet "spildevandsepidemiolgi" træder ind. I stedet for at spørge, hvem der har mødt op til en undersøgelse, analyserer man det, vi alle efterlader i kloakken.

Eksperiment i Kentucky: hvad man fandt i spildevandet

De seneste resultater stammer fra Jefferson County i delstaten Kentucky. Forskerholdet gennemgik journaler for tyktarmskræftpatienter fra 2021 til 2023 for at kortlægge områder med særlig høj forekomst. Et område blev betragtet som et "hotspot", hvis der inden for en radius på 800 meter fandtes mindst fire tilfælde af sygdommen.

På den baggrund udvalgte man tre kloaknet, der betjener områder med forhøjet risiko, samt ét netværk uden registrerede patienter i lokale kræftcentre eller det nationale kræftregister. Den 26. juli 2023 blev der indsamlet spildevandsprøver fra hvert af de fire systemer – tre gange i løbet af dagen med 175 milliliter pr. prøve.

I prøverne søgte man efter fragmenter af humant RNA, altså genetisk materiale fra cellerne. To markører blev analyseret:

Til analysen anvendte man en avanceret laboratoriemetode – digital droplet-PCR – som giver mulighed for meget præcist at tælle mængden af RNA-molekyler. Analysen fokuserede på forholdet mellem CDH1 og GAPDH, som skulle afspejle en "overrepræsentation" af kræftrelateret materiale.

Humant RNA blev påvist i alle tolv prøver, men forholdet CDH1/GAPDH varierede markant mellem de forskellige kloaknet.

De gennemsnitlige værdier for CDH1/GAPDH-forholdet var:

• Cirka 20 i området med den højeste kræftforekomst (gruppe 1)
• 2,2 i det andet højrisikoområde
• 4 i det tredje "hotspot"
• 2,6 i det net, der fungerede som sammenligningsgruppe

Det højeste resultat skilte sig markant ud fra de øvrige. Interessant nok havde gruppe 1 også mere end dobbelt så mange patienter i specialistbehandling per 100 indbyggere sammenlignet med de to andre høj-risikoområder.

Sådan havner kræftceller i kloakken

Fra et biologisk synspunkt er mekanismen ret ligetil. En tumor i tyktarmen begynder over tid at smuldre og frigive celler samt cellefragmenter – herunder RNA – til tarmens indre. Det er nøjagtig det samme princip, som hjemmetests for kræftmarkører i afføringen benytter sig af: de leder efter specifikke molekyler, som normalt ikke forekommer i sådanne mængder hos raske mennesker.

Forskerne fra Kentucky gik et skridt videre og "samlede" i stedet for at analysere prøver fra én enkelt patient det, som hele bydele afleverer til kloaksystemet. Metoden undersøger i praksis, om "baggrundsniveauet" af materiale typisk for kræftforandrede væv stiger i et bestemt område.

Hvis CDH1/GAPDH-forholdet i spildevand fra en given bydel overstiger et fastsat basisniveau, kan det betyde, at området har brug for en målrettet screeningsindsats.

Studiets forfattere antyder, at et højt resultat i fremtiden kunne udløse en konkret handlingsplan. For eksempel:

• Masseudsendelse af invitationer til koloskopi til beboerne i det pågældende område
• Distribution af gratis hjemmetests for skjult blod eller kræftmarkører
• Intensiverede informationskampagner på lokale klinikker og i lokale medier
• Midlertidig styrkelse af kapaciteten hos gastroenterologer og onkologer i området

Undersøgelsens begrænsninger: lovende spor, men endnu ikke et færdigt redskab

Forfatterne selv understreger, at dette foreløbigt kun er et "bevis for, at det kan lade sig gøre" – ikke et færdigt system klar til udrulning på ethvert rensningsanlæg. Analysen omfattede kun fire kloaknet i ét county og én enkelt dag med prøvetagning. Et så kortvarigt og punktuelt studie giver endnu ikke grundlag for at drage hårde statistiske konklusioner.

Det er stadig uklart, præcis hvor tæt CDH1/GAPDH-forholdet afspejler det reelle antal kræftramte i et givet område. Dertil kommer yderligere usikkerhedsmomenter: Nogle patienter kan have været i behandling på andre sygehuse, en del tilfælde forbliver udiagnosticerede, og markørniveauerne påvirkes af andre faktorer – eksempelvis befolkningstætheden eller lokale vaner med hensyn til toiletbrug hjemme eller på arbejdet.

Trods disse begrænsninger ser specialister metoden som et værdifuldt supplement til klassiske screeningsprogrammer. De vurderer, at et system til overvågning af kræftmarkører i spildevand vil kunne hjælpe med at opdage nye sygdomsklynger tidligere og samtidig udpege steder, hvor traditionelle tests sjældnere når frem i forhold til den faktiske risiko.

Hvad det betyder for den almindelige patient

For den gennemsnitlige byboer lyder denne form for folkesundhedsovervågning lidt som en scene fra en science fiction-serie. I praksis handler det ikke om at kontrollere enkeltpersoner, men om at opfange bekymrende tendenser på niveauet af hele boligkvarterer eller kommuner. Spildevand blander alt i ét strøm, og en forsker har ingen mulighed for at pege på en specifik syg person.

Det mest realistiske scenarie i de kommende år er at bruge denne type overvågning som en "radar", der fortæller beslutningstagerne, hvor de skal sende begrænsede ressourcer hen. Hvis systemet registrerer et signal om forhøjet risiko, vil beboerne i det pågældende område sandsynligvis begynde at modtage hyppigere invitationer til tyktarmsscreening, og de lokale klinikker vil måske lægge mere vægt på emnet i samtaler med patienterne.

Analyse af spildevand erstatter ikke individuel forebyggelse, men kan sikre, at invitationen til en koloskopi lander i netop din postkasse – i stedet for at forsvinde i statistikken.

Sådan passer du på din tyktarm her og nu

Uanset avanceret teknologi på rensningsanlæg spiller enkle daglige valg stadig en enorm rolle. Læger fremhæver en række nøgleelementer i livsstilen, der har betydning for risikoen for tyktarmskræft:

• Begræns indtaget af rødt og forarbejdet kød
• Øg fiberindtaget i kosten – grøntsager, frugt og fuldkorn
• Oprethold en sund kropsvægt
• Dyrk regelmæssig fysisk aktivitet
• Undgå overdrevent alkoholforbrug og rygning

Hertil kommer ét punkt, som mange stadig glemmer: at reagere på bekymrende symptomer. Vedvarende mavesmerter, ændret afføringsmønster, blod i afføringen eller uforklarligt vægttab bør føre til en lægebesøg – selv hvis ingen i dit område taler om et statistisk "hotspot".

På længere sigt kan spildevandovervågning også finde vej til andre medicinske områder. Den samme logik – at søge efter specifikke markører i en stor, anonym prøve – kan hjælpe med at spore diabetes, leversygdomme eller konsekvenserne af miljøforurening. For sundhedssystemerne er det en chance for mere præcis planlægning, og for borgerne en mulighed for bedre tilpasset pleje baseret på den reelle risiko i deres nærmiljø – selv om de til daglig kun ser et anonymt kloakdæksel på fortovet.