En livlig lille fugl med en meget markant personlighed
Lige ved overgangen fra marts til april dukker en usædvanlig og energisk fugl op i mange haver. Den bærer hvad der ligner en maske hen over øjet – og den løber langs træstammer med hovedet nedad.
Det er spætmejsen, en lille skovboer, der i stigende grad begynder at besøge private haver. Dens tilstedeværelse er langt fra tilfældig – den søger kun steder, der opfylder helt bestemte krav. Har du gamle, modne træer i din have, er chancen for et gæstebesøg ganske stor.
Spætmejsen – et lille fugleportræt
Spætmejsen er nem at kende fra lang afstand. Den har en kompakt kropsbygning, et spidst næb og en blågrå ryg. Bugen er orange, til tider med et svagt rustent skær. En mørk stribe løber hen over øjet og giver fuglen et maskelignende udtryk.
Udseendet passer perfekt til dens bevægelsesstil. Spætmejsen er den eneste af vores småfugle, der kan bevæge sig lodret ned ad en træstamme med hovedet forrest – en sjælden færdighed blandt havefugle. Stærke ben og skarpe kløer gør det muligt for den at kravle frit op og ned ad barken.
Spætmejsen er den eneste af vores små fugle, der behændigt kan løbe langs en stamme både opad og nedad, som en ægte lille skovakrobat.
Når den har slået sig ned i nærheden, annoncerer den sin tilstedeværelse med kraftige, skarpe kald, der gentages flere gange i træk. Det er dens måde at markere territorium på. Hører du en energisk, tør kvidren fra toppen af træerne, er det værd at kigge sig godt om – det er sandsynligvis netop spætmejsen.
Hvorfor netop april? En kort kalender over spætmejsens år
Spætmejsen er en standfugl, der teoretisk set bliver hos os hele året. I praksis bemærker mange haveejere den tydeligere om foråret, når yngletiden begynder. Den patruljerer aktivt sit territorium og leder intensivt efter et egnet redested.
| Måned | Hvad laver spætmejsen? |
|---|---|
| Marts–april | Søger hulrum, forbereder rederum, synger intensivt |
| Maj–juni | Fodrer unger, jager insekter i træernes bark |
| Juli–september | Bevæger sig mellem træer og udnytter rigeligt insektudbud |
| Oktober–februar | Søger frø og nødder, kan besøge foderbrætter |
Det tidlige forår er altså det tidspunkt, hvor det er nemmest at opdage dens nærvær. Den bliver mere aktiv, "taler" hyppigere og undersøger omhyggeligt stammer på gamle træer.
Hvilke haver tiltrækker spætmejsen?
Ikke enhver have passer fuglen. Den er tæt knyttet til træer – særligt gamle. Det er hulrum, rådnende partier og naturlige revner i barken, der fanger dens interesse.
Har haven ikke et eneste voksent træ med naturlige huller, er chancen for, at spætmejsen slår sig ned og yngler, næsten lig nul.
De mest egnede steder er:
- haver med gamle æble- eller pæretræer,
- grundstykker, der grænser op til løvskov eller parker,
- ejendomme, hvor man har bevaret et "vildt" hjørne med modne træer,
- gamle alleer med træer, der rummer mange naturlige hulheder.
Spætmejsen hakker ikke selv sine hulrum ud. Den benytter eksisterende åbninger – enten efter spætte eller opstået ved forrådnelse. Indgangens størrelse er ikke ligegyldig for fuglen. Er hullet for stort, mindsker den det med ler eller mudder og danner en slags "ramme" om indgangen. Det gør reden sværere tilgængelig for rovdyr og konkurrerende fugle.
Skovboeren i din have: spætmejsen og træerne
Spætmejsens liv drejer sig næsten udelukkende om træer. Det er der, den finder føde, ly og yngleplads. Den foretrækker løvskove, gamle frugtplantager og trærigt parklandskab – og søger de samme betingelser i private haver.
Domineres haven af en kortklippet plæne, et par thuja-buske og et enkelt ungt kirsebærtræ, vil denne fugl sandsynligvis ikke indfinde sig. Den har brug for den struktur, som flerårige stammer, sprukken bark og naturlige knuder giver. Jo ældre træet er, desto flere skjulesteder findes der, og desto større er chancen for, at spætmejsen interesserer sig for det.
Fra naturens side har fuglens tilstedeværelse mange fordele. Idet den afsøger barken for larver og insekter, er den med til at holde skadedyrene nede. Den fungerer på sin vis som en "kvalitetskontrollør" for havens træer og undersøger dem grundigt fra alle vinkler.
Hvad spiser spætmejsen gennem årets sæsoner?
Kosten skifter markant med årstiderne. I de varme måneder dominerer animalsk protein, mens vinteren byder på frø og nødder.
Forår og sommer – insekternes tid
Fra april og frem til sommeren koncentrerer spætmejsen sig primært om det, der gemmer sig under barken: larver, biller, edderkopper og diverse smådyr. Denne type føde er uundværlig for at mætte hurtigt voksende unger. Fuglen gennemsøger omhyggeligt træstammen og stikker næbbet ind i enhver revne og sprække.
Efterår og vinter – frø og nødder
Når insekterne bliver færre, skifter den menu. Den søger da frø, nødder og hårde frugter. Den sætter især pris på:
- solsikkefrø,
- valnødder og hasselnødder (som den knækker eller hakker i stykker),
- frø fra nåletræskogler,
- andre hårde frø, som det kraftige næb kan bryde op.
Om vinteren kan den benytte foderbrætter, men foretrækker dem, der tilbyder næringsrig, kaloriestærk mad. Knuste nødder og solsikkefrø er langt bedre end billige blandinger med meget hirse.
Sådan øger du chancen for at tiltrække spætmejsen til haven
Man kan ikke "bestille" denne fugl på kommando, men man kan skabe de rette betingelser. Ganske få enkle havevalg gør her en betragtelig forskel.
Sæt pris på modne træer
Den største fejl, mange grundejere begår, er at fælde alle ældende træer "for ordenens skyld". Det er netop disse træer, der udgør de bedste hjem for fugle.
I stedet for at fjerne hvert træ med et hulrum, er det værd at få en fagkyndig vurdering af dets tilstand. Ofte er det nok at beskære dele af kronen for at gøre det sikkert, mens det fortsat giver ly til mange arter – herunder spætmejsen.
Lad naturen gøre sit
Jo mindre "steril" haven er, desto rigere er dyrelivet. Døde stykker af en stamme, et lille rådnende gren eller naturlige barkrevner er hverken grimme eller unødvendige – de skaber tværtimod mangfoldighed. Netop sådanne steder danner de naturlige hulrum, der er ideelle til redebygning.
Vil du gå et skridt videre, kan du ophænge en redekasse med et lille indgangshul beregnet til småfugle. Spætmejsen benytter indimellem sådanne kasser og "bearbejder" indgangshullet med ler for at tilpasse det sine egne behov.
Et foderudbud med mening
Når vinteren sætter ind, er det en god idé at tænke over, hvad du lægger på foderbrættet. Regner du med at tiltrække spætmejsen, så hold øje med indholdet. Følgende virker godt:
- solsikkefrø, helst afskallede,
- knuste valnødder eller hasselnødder,
- blandinger med et højt indhold af olieholdige frø.
Undgå brødrester og stærkt forarbejdede fødevarer. De gavner hverken spætmejsen eller havens øvrige fjerede gæster.
Hvorfor er det værd at give plads til vilde fugle?
Spætmejsen er, ligesom mange andre fuglearter, fredet. Målet er ikke at tæmme den eller vænne den til at spise af hånden. Pointen er derimod at skabe en have, hvor vilde dyr kan leve på egne præmisser – uden menneskelig pres.
En sådan have fungerer som et lille, privat stykke natur. Den giver ly, beriger landskabet og gør hverdagen mere interessant. At se en spætmejse løbe med hovedet nedad ned langs en stamme er en oplevelse, der slår mange naturdokumentarer i tv.
Stadig flere mennesker begynder at se på gamle træer med helt andre øjne. I stedet for at betragte dem som et problem, der skal fældes, opfattes de som levende hjem for fugle, insekter og smådyr. I praksis er det nok at beholde blot ét sådant træ på grunden for markant at øge chancen for et besøg af spætmejsen.
Hører du altså i april karakteristiske, energiske kald fra toppen af en gammel æbletræ, så stands op et øjeblik. Måske sidder der netop i det øjeblik, midt på stammen mellem barkfladerne, en lille blå-orange akrobat, der har vurderet din have som et sted værdigt at kalde hjem.
