Denne enhed kører døgnet rundt og driver lydløst elregningen i vejret

Vis pastaparty.dk oftere i Googles søgeresultater.

Tilføj pastaparty.dk til Google

Den tavse energityv i dit hjem

Det er hverken radiatorer eller ovnen. Den største strømsluger i hjemmet står typisk i køkkenet og arbejder uafbrudt – dag og nat, år efter år.

Mange mennesker forsøger at spare penge ved at skrue ned for varmen eller slukke lyset i gangen. Men ét af de mest grundlæggende husholdningsapparater bruger overraskende meget strøm, selv om det sjældent falder én ind at tænke over. Og det arbejder hele året rundt, uden et eneste minuts pause.

Statistikkerne afslører en skjult synder

Når man ser på energiforbruget i en typisk husstand, dominerer opvarmning stadig totalt. Varmeudgifterne kan udgøre op til omkring 70 procent af den samlede energiregning. Dernæst kommer varmtvandsberedning og madlavning. Men der er en anden kategori, der vokser stille i baggrunden – strømforbruget fra elektriske apparater.

Analyser viser, at elektriske apparater tegner sig for næsten en femtedel af det samlede energiforbrug i en gennemsnitlig husstand. Det inkluderer belysning, køkkenapparater, vaskemaskiner, tørretumblere og elektronik. I vesteuropæiske lande svarer det til over tusind euro om året – proportionerne er sammenlignelige andre steder.

Sætter man varmeapparaterne til side, træder én klar vinder frem. Det er et apparat, der næsten aldrig slukkes, arbejder praktisk talt konstant og findes i næsten ethvert køkken.

Det mest strømkrævende apparat i mange hjem er køleskab-fryserkombinationen, der kører 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen.

Køleskabet med fryser – mester i at drive strømmåleren

I modsætning til ovnen eller opvaskemaskinen, som bruges lejlighedsvis, kører køleapparatet konstant. Det tænder og slukker cyklisk, men holder i praksis aldrig helt op med at arbejde. Det betyder, at dets årlige aftryk på elregningen er overraskende stort.

Energiforbrugsdata viser, at en gennemsnitlig køleskab-fryserkombination kan bruge omkring 346 kWh om året. Omregnet til aktuelle takster er det et konkret beløb, der automatisk dukker op på regningen – uden at man trykker på en eneste knap.

Derfor er køleapparatet i mange hjem det mest energikrævende husholdningsapparat. Ikke fordi det i ét øjeblik trækker en enorm mængde strøm, men fordi det altid arbejder. Også mens du sover, er på arbejde eller er taget på weekend.

Sådan klarer det sig sammenlignet med andre apparater

En oversigt over typiske årlige forbrugsmålinger viser, at køleskab-fryserkombinationen har et markant forspring frem for de næste på listen:

Apparat Gennemsnitligt årsforbrug
Køleskab med fryser ca. 346 kWh
Tørretumbler ca. 301 kWh
Selvstændig fryser ca. 288 kWh
Fjernsyn ca. 187 kWh
Køleskab alene (uden fryser) ca. 166 kWh
Opvaskemaskine ca. 162 kWh
Elektrisk ovn ca. 146 kWh
Elektrisk kogeplade ca. 131 kWh
Stationær computer ca. 123 kWh
Spillekonsol ca. 103 kWh

For mange er det en overraskelse, at computere og spillekonsoller placerer sig så lavt på listen. Intuitivt virker de meget strømkrævende, men over et helt år taber de til køleskabet, tørretumbleren og fryseren.

Apparater, du bruger kortvarigt men intensivt, taber ofte i samlet forbrug til dem, der arbejder stille og roligt hele tiden.

Derfor driver køleskabet regningen så meget i vejret

Mekanismen er enkel: For at maden ikke skal fordærves, skal temperaturen holdes lav hele døgnet. Hver gang du åbner døren, strømmer varm luft ind. Kompressoren starter da hyppigere for at køle det indre ned igen. Står apparatet tæt på komfuret eller en radiator, arbejder det endnu hårdere.

Hertil kommer spørgsmålet om apparatets alder. Gamle modeller fra for mange år siden kan forbruge op til dobbelt så meget strøm som moderne udgaver med høj energiklasse. Forskellen på regningen kan være så stor, at udskiftning af et gammelt køleskab efter nogle år reelt kan betale sig.

Størrelsen spiller også en stor rolle. Et kæmpe side-by-side køleskab-frysersæt er alt for rummeligt til én person. Tomme rum skal også køles ned, så kompressoren slider unødigt. Omvendt er et overfyldt, for lille køleskab heller ikke effektivt, fordi luftcirkulationen forringes.

Enkle trin der hurtigt reducerer forbruget

Du behøver ikke udskifte hele køkkenet for at sænke elregningen. En del af besparelserne kan opnås ved blot at ændre nogle få daglige vaner.

Sådan holder du styr på køleskabet og fryseren

  • Stil ikke apparatet ved siden af ovnen, radiatoren eller på en solbeskinnet væg – jo varmere omgivelserne er, jo oftere kører kompressoren.
  • Afrim fryseren regelmæssigt – et islag fungerer som et tæppe, der forringer kølingen og øger strømforbruget.
  • Hold de rigtige temperaturer: omkring +4°C i køleskabet og -18°C i fryseren er som regel mere end tilstrækkeligt.
  • Sæt ikke varm mad direkte ind – vent til den er kølet ned til stuetemperatur.
  • Tjek dørpakningerne – hvis dørene ikke lukker ordentligt, slipper den kolde luft konstant ud.

Selv nogle få graders forskel i termostatindstillingen kan betyde op til et par procent lavere energiforbrug over et helt år.

Andre enkle vaner der gør en forskel

Forbrugerundersøgelser viser, at mange energibesparende praksisser allerede er ved at brede sig. Stadigt flere mennesker:

  • skifter traditionelle glødepærer ud med LED-belysning,
  • tager en hurtig bruser i stedet for et bad,
  • skruer en smule ned for rumtemperaturen derhjemme.

Disse små skridt, fordelt over et helt år, giver en mærkbar gevinst i pengepungen. Alligevel overser mange mennesker andre lige så effektive muligheder. Kun få sammenligner reelt energimærkaterne grundigt, inden de køber nyt husholdningsudstyr. Og endnu færre benytter sig af apps til at overvåge forbruget eller af eltariffer tilpasset tidspunktet for strømforbrug.

Sådan påvirker dit valg af apparat elregningen

Energieffektivitetsorganer har i årevis understreget det samme: To visuelt næsten ens køleskabe kan bruge 20 til 50 procent mere eller mindre strøm, afhængigt af energiklasse og teknologi. Det afspejler sig i konkrete kroner og øre i de efterfølgende brugsår.

Derfor er det værd at se ud over prismærket ved større indkøb. En prisforskel på et par tusinde kroner kan sagtens udlignes efter nogle år, når man sammenligner de akkumulerede elregninger. Det gælder særligt for apparater, der kører længst: køleskabet, fryseren, vaskemaskinen, tørretumbleren og opvaskemaskinen.

  • Tjek energiklassen samt det årlige forbrug i kWh på mærket.
  • Beregn den omtrentlige omkostning ved at gange dette tal med prisen på 1 kWh hos din leverandør.
  • Overvej, hvor mange år du planlægger at bruge apparatet – over tid vokser forskellene betydeligt.

Et par praktiske observationer til sidst

Det er nyttigt at huske en simpel tommelfingerregel: Jo længere et apparat kører i løbet af et døgn, desto større indvirkning har det på regningen – selv hvis dets øjeblikkelige effektforbrug ikke virker imponerende. Det forklarer, hvorfor køleskab-fryserkombinationen vejer så tungt, men også hvorfor standby-tilstand i fjernsyn, dekodere, spillekonsoller og routere har betydning.

Det kan også være nyttigt at foretage en lille "efterforskning" i sin egen bolig. En simpel wattmåler sat i stikkontakten afslører, hvilke apparater der faktisk driver måleren op. Overraskelsen venter ofte netop i køkkenet. Efter en sådan måling er det lettere at beslutte, om det er umagen værd at udskifte gammelt udstyr, flytte det til et andet sted eller ændre sin daglige brug af det.

Scroll to Top