Dine mærkelige Google-søgninger kan afsløre dit intelligensniveau

Hvad dine søgninger fortæller om din hjerne

Det behøver ikke at være spild af tid. Psykologer har bemærket, at måden vi bruger søgemaskiner på, afslører mere om os end de svar, vi faktisk finder. Vores søgestil, variationen i vores søgeord og måden, vi håndterer resultaterne på, kan kaste lys over vores mentale kapacitet – men også over farlige illusioner om vores egen viden.

At taste et søgeord ind i Google ser umiddelbart simpelt ud, men i baggrunden arbejder en hel maskine af mentale processer. Vi aktiverer hukommelse, sprog, logik og evnen til at navigere i et hav af information. Frank Keil, psykolog fra Yale, påpeger, at effektiv informationssøgning kræver både kendskab til emnet og søgeværktøjet samt generelle intellektuelle ressourcer.

I praksis er hver søgesession en lille test af mental fleksibilitet. Man skal formulere et godt spørgsmål, sommetider omformulere det, sortere ubrugelige resultater fra, sammenligne forskellige kilder og beslutte, hvilke man kan stole på. Det handler ikke om, at du "googler alt" – men præcis hvordan du gør det.

Måden du spørger Google på, er som et fingeraftryk af din tænkestil: ordforråd, nysgerrighed, logik og kritisk sans er alle synlige i dine søgninger.

Forskning: søgeord og kognitiv funktionsevne

Et af de citerede studier involverede ældre personer, som blev bedt om at bruge en søgemaskine i typiske, hverdagslige situationer. Forskerne analyserede deres søgeforespørgsler og sammenlignede dem med tests af hukommelse, opmærksomhed og andre kognitive funktioner.

Resultaterne viste bemærkelsesværdig sammenhæng:

• Personer med højere testresultater brugte oftere varieret og mindre forudsigeligt ordforråd i deres søgninger.
• De ændrede og præciserede hyppigere deres søgeforespørgsler i stedet for at gentage de samme ord igen og igen.
• De anvendte mere tekniske eller præcise betegnelser, når de ledte efter specifikke oplysninger.
• De gentog sjældnere identiske søgefraser over længere perioder.

Når en person derimod i en længere periode tastede næsten de samme søgeord ind med ringe sproglig variation, så forskerne det som et muligt signal om svækkede kognitive funktioner. Det drejer sig især om de tidlige stadier af intellektuel tilbagegang, som ikke er synlige for det blotte øje i dagligdagen.

Vores søgehistorik på nettet kan være et subtilt, men læsbart udtryk for, hvordan hjernen arbejder – og hvordan dette arbejde forandrer sig med alderen.

Hvorfor vi føler os klogere efter at have brugt Google

Psykologien ser dog også bagsiden af medaljen: søgemaskinen narrer os nemt til at tro, at vi ved mere, end vi faktisk gør. En række eksperimenter gennemført ved Yale University viste, at det blot at bruge internettet til at besvare spørgsmål øger vores subjektive fornemmelse af viden – også på helt andre emner.

Det interessante er, at denne effekt holdt sig, selv når deltagerne reelt lærte meget lidt. Det var nok at gennemgå søgeprocessen, klikke på et par links og rulle hen over teksten. Subjektivt følte de sig bedre informerede – objektivt voksede deres faktiske viden næsten ikke.

Psykologer kalder dette en metakognitiv fejl: vi forveksler nem adgang til information med reel indlæring. Hjernen registrerer følelsen af "jeg har gennemgået emnet", selvom vi i virkeligheden blot har ladet blikket glide hen over skærmen.

At bruge Google kan give fornemmelsen af "jeg ved det" – mens det, der faktisk sidder i hukommelsen, højst er en vag association og ikke en konkret forståelse.

Studerende, der søger bedre, lærer mere

Forskning i studerende viser, at de, der føler sig kompetente til at søge information, oftere opnår bedre resultater på universitetet. Det handler om den såkaldte selvvurderede søgeeffektivitet: overbevisningen om, at jeg kan finde det, jeg har brug for, og at jeg forstår, hvordan jeg vurderer det.

Denne type kompetence består af to dimensioner:

Personer med høj "informationskompetence" stopper ikke ved det første resultat. De stiller opfølgende spørgsmål, verificerer modstridende data og søger alternative vinkler. Denne arbejdsstil med viden afspejles typisk i bedre eksamensresultater, mere meningsfulde opgaver og større selvstændighed.

Nysgerrighed, intelligens og et nøgternt blik på egen viden

Psykologer foreslår, at man betragte sin søgestil på nettet som en linse, hvorigennem tre egenskaber kan aflæses:

• Nysgerrighed – tilbøjelighed til at stille spørgsmål, også de tilsyneladende "meningsløse", der ikke har nogen umiddelbar praktisk anvendelse.
• Kognitiv funktionsevne – evnen til at forfine søgeforespørgsler, filtrere information og drage meningsfulde konklusioner.
• Selvbevidsthed – erkendelsen af, at klik på et par links ikke gør nogen til ekspert.

En nysgerrig person stiller usædvanlige spørgsmål: om historiske detaljer, om mekanismen bag en enhed, om sjældne sygdomme eller mærkelige fænomener. En kognitivt velfungerende person kan efterfølgende sætte disse data sammen til et logisk billede. Og en person med god selvbevidsthed stiller sig til sidst ét spørgsmål mere: "Hvad husker og forstår jeg egentlig af alt dette?"

Er "dumme" søgninger et tegn på intelligens?

Videnskabelige data tillader ikke den konklusion, at enhver, der jævnligt taster absurde spørgsmål ind, er usædvanligt skarp. Sammenhængen er mere nuanceret. Hyppige, varierede og lidt "skøre" søgninger går ofte hånd i hånd med stærk intellektuel nysgerrighed og ganske gode evner til at arbejde med information.

Internettet er altså på én gang et legeplads for sindet og et skævt spejl. På den ene side opfordrer det til at spørge, undersøge og grave dybere. På den anden side er det nemt at få fornemmelsen af, at man efter et par minutters research ved lige så meget som en specialist med årelangs erfaring. Dette misforhold mellem opfattet viden og reel forståelse er særligt tydeligt ved medicinske, finansielle og teknologiske emner.

Et sandt tegn på intelligens er ikke kun antallet af spørgsmål stillet til Google – men også evnen til at indrømme: "Her har jeg stadig huller i min viden".

Sådan bruger du søgemaskinen klogere

Vil du have, at dine søgninger faktisk bidrager til mental udvikling frem for blot at oppuste en falsk vidensfornemmelse, kan du indføre nogle enkle vaner:

• Forsøg efter at have fundet et svar at gengive det med egne ord – uden at kigge på skærmen.
• Undersøg, hvem der står bag en given hjemmeside: en institution, en ekspert eller en anonym blogger? Det ændrer informationens vægt.
• Sammenlign mindst to til tre kilder, særligt ved medicinske og finansielle emner.
• Stop ikke ved én søgeforespørgsel – indsnævr den eller skift søgeord, når resultatet virker for generelt.
• Vurder, hvor meget af indholdet du husker en time eller dagen efter. Det er en god test på, om du faktisk har lært noget.

Hvornår søgninger kan signalere et problem

Psykologer, der beskæftiger sig med hjernens aldring, påpeger, at søgemaskinedata i fremtiden kan hjælpe med meget tidlig opdagelse af kognitive problemer. Ingen foreslår, at man gennemgår private søgehistorikker uden samtykke, men studier på frivillige grupper afslører visse mønstre.

Det kan eksempelvis give anledning til bekymring, hvis en person, der tidligere søgte meget varieret indhold, pludselig begrænser sig til at gentage de samme enkle søgeforespørgsler og har tydelig svært ved at præcisere sine søgeord. Der kan også opstå vanskeligheder med at vurdere informationernes troværdighed, hvilket øger sårbarheden over for desinformation.

Disse signaler erstatter ikke en lægelig diagnose, men kan være en anledning for familien eller personen selv til at se nærmere på sin kognitive tilstand. Kombineret med andre symptomer – som at glemme nære begivenheder eller have svært ved at betjene velkendte apparater – tegner de et bredere billede.

Nysgerrighed som daglig hjerne-træning

I baggrunden for hele denne diskussion dukker endnu en tanke op: regelmæssig stillen af spørgsmål, selv "meningsløse" spørgsmål, kan være en fremragende træning for hjernen. Ethvert forsøg på at forstå noget nyt tvinger os til at forbinde fakta, opdatere viden og organisere information.

Man kan altså betragte søgemaskinen som et intellektuelt fitnesscenter – men med ét forbehold: man skal ikke bare "sætte sig på maskinen", man skal faktisk yde en indsats. At nøjes med at scrolle gennem resultater giver meget lidt. Den virkelige gevinst opstår, når du stiller bedre spørgsmål, anfægter de første svar og forsøger at forstå det, du ser på skærmen, i dybden.