Honning, agavesirup og sukker ved diabetes: hvad er egentlig sikkert?

Diabetes og sødt smag: hvorfor er det overhovedet et problem?

Tidligere var det nok at røre en teskefuld sukker ud i kaffen og tænke på noget andet. Efter en diabetesdiagnose begynder selv den mindste dråbe sødme at have betydning – for blodsukkeret, vægten og risikoen for følgesygdomme. Og stik imod hvad mange tror, er honning eller "naturlig" agavesirup langtfra altid det mindre onde.

Hos en rask person udskiller bugspytkirtlen insulin, som transporterer glukose fra blodet ind i cellerne. Ved diabetes fungerer denne mekanisme dårligere – enten produceres der for lidt insulin, eller kroppen reagerer svagere på det. Enhver portion let fordøjelige kulhydrater kan dermed få blodsukkeret til at stige markant.

Præcis derfor lægger læger så stor vægt på:

• mængden af kulhydrater i kosten,
• hastigheden hvormed de optages – altså det glykæmiske indeks,
• kalorieindholdet, fordi overvægt yderligere forværrer sygdomsforløbet.

En person med diabetes behøver ikke at give afkald på sødt smag fuldstændigt. Men valget af kilder og mængder skal træffes med stor bevidsthed.

Er honning bedre end almindeligt sukker?

Honning betragtes ofte som et "sundt" produkt. Det indeholder spormængder af vitaminer, mineraler og antiinflammatoriske stoffer. Set fra en diabetikers synspunkt er det dog andre fakta, der tæller mest.

Honningens sammensætning og blodsukkeret

Typisk honning består primært af følgende komponenter:

Honningens glykæmiske indeks er ganske vist lidt lavere end hvidt sukkers, men det er stadig højt. En teskefuld honning har omtrent samme kalorieindhold som en teskefuld sukker og tæller stadig som en portion hurtigt optageligt kulhydrat.

Hvornår kan honning accepteres ved diabetes?

Diætister tillader indimellem meget små mængder honning – men udelukkende hos personer med velreguleret blodsukker, som:

• kan indregne kulhydratmængden i den daglige grænse,
• måler blodsukkeret regelmæssigt og kan se, hvordan kroppen reagerer på tilsætningen,
• ikke lider af svær fedme, fedtlever eller forhøjede triglycerider.

Hos mange patienter kan selv én teskefuld honning tydeligt løfte blodsukkeret. "Naturligt" betyder ikke neutralt for blodsukkeret.

Agavesirup – en ven eller klogt indpakket sukker?

I årevis blev agavesirup markedsført som et fitvenligt alternativ til sukker for personer med insulinresistens og diabetes. Begrundelsen var det relativt lave glykæmiske indeks. I praksis er billedet langt mere nuanceret.

Hvorfor agavesirup har lavt glykæmisk indeks

Agavesirup indeholder en meget høj andel fruktose – ofte over 70%. Fruktose hæver blodglukoseniveauet langsommere og svagere, hvilket giver et flatterende tal i tabellen over glykæmiske indeks. Men det kan være vildledende.

Ved et højere fruktoseindtag stiger risikoen for:

• fedtlever,
• forhøjede triglycerider,
• vægtøgning særligt omkring maven,
• forværret insulinresistens.

Resultatet er, at langvarig og rigelig brug af agavesirup paradoksalt nok kan forværre de metaboliske problemer, som diabetikere kæmper imod.

Bedre end sukker og honning – eller slet ikke?

Målt udelukkende på blodsukkerstigning efter et måltid kan agavesirup virke mildere end almindeligt sukker. Kroppen betaler dog for denne tilsyneladende fordel med øget belastning af lever og blodfedt. Derfor fraråder mange specialister nu agavesirup til personer med forstyrrelser i kulhydratstofskiftet.

Agavesirup er ikke et magisk sødestof for diabetikere. Det er koncentrerede sukkerarter – blot med en anden fordeling end i almindeligt sukker.

Hvilken rolle kan kaloriefattige sødestoffer spille?

Sødestoffer til bordbrug og intensivt søde substanser frister med næsten nul kalorier og ingen direkte effekt på blodglukoseniveauet. I praksis kræver brugen af dem dog fornuft og opmærksomhed.

Typer af sødestoffer, en diabetiker møder

• Polyoler (f.eks. erythritol, xylitol, maltitol) – færre kalorier end sukker, optages langsommere, kan i større mængder give oppustethed og diarré.
• Syntetiske intensive sødestoffer (f.eks. aspartam, acesulfam K, saccharin) – ekstremt søde i minimale doser, påvirker ikke blodsukkeret, omdiskuterede men anses for sikre i tilladte mængder.
• "Plantebaserede" sødestoffer (f.eks. stevia) – hæver heller ikke blodsukkeret nævneværdigt, er intenst søde og efterlader for nogen en karakteristisk eftersmag.

Hvad skal man være opmærksom på ved sødestoffer?

Sødestoffer kan hjælpe med at sænke kostens kalorieindhold og forbedre blodsukkerkontrollen, når de erstatter sukker i te eller drikkevarer. Problemet opstår, når de bliver et "grønt lys" for tankeløst at spise søde "light"-produkter.

Et sødestof i drikken neutraliserer ikke effekten af et hvidt rundstykke, en sukkersødet sovs eller en stor portion ris ved samme måltid. Det samlede måltid tæller stadig.

Hvad kan en person med diabetes konkret gøre?

Det hyppigste spørgsmål er: "Må jeg spise honning?" eller "Kan jeg bruge agavesirup?" Men et langt vigtigere spørgsmål er: "Hvordan ændrer jeg generelt mine vaner med sødt, så det bliver nemmere at holde blodsukkeret stabilt?"

Strategier til at dæmpe sødetrangen

• Reducer gradvist mængden af sødestof – med en halv teskefuld ad gangen over et par uger.
• Skift til sødme fra hele frugter frem for juice og sirupper.
• Vælg naturligt mindre søde produkter – f.eks. naturyoghurt i stedet for vaniljeyoghurt, og tilsæt lidt frugt selv.
• Lær at læse varedeklarationer – sukker skjuler sig under mange navne, fra glukose-fruktosesirup til koncentreret frugtsaft.

Tidspunktet og konteksten for måltidet spiller også en rolle. Den samme portion kulhydrater opfører sig forskelligt afhængigt af, om den spises:

• sammen med protein og fedt,
• i selskab med kostfibre (fuldkorn, grøntsager),
• på en aktiv dag frem for en stillesiddende.

Versus en sød drik slugt hurtigt på tom mave – forskellen kan være markant.

Honning, agave og sødestoffer i sammenhæng med livsstilen

Det giver ingen mening at vurdere et enkelt produkt løsrevet fra den samlede livsstil. En teskefuld honning i havregrøden hos en person, der går daglige ture, passer på vægten og måler blodsukkeret regelmæssigt, betyder noget helt andet end den samme honning hos én med stillesiddende hverdag og ustabilt blodsukker.

Kroppens reaktion påvirkes bl.a. af:

• hvilke lægemidler eller insulintyper der tages,
• tidspunktet for indtagelse – om aftenen stiger blodsukkeret ofte mere end om morgenen,
• det daglige aktivitetsniveau,
• leverens tilstand og blodfedstniveauet.

Det samme produkt kan være "acceptabelt i små mængder" for én person og frarådes en anden. Diabetesforløb varierer enormt fra individ til individ.

Praktiske eksempler og typiske faldgruber

Forestil dig denne morgenmad: et stykke fuldkornsbrød med hytteost, tomat og et tyndt lag honning på én skive. For nogle patienter – i samråd med diabeteslægen og indregnet i kulhydratplanen – kan det sagtens lade sig gøre. En helt anden situation er: hvidt rundstykke, frugtsaft, sødet yoghurt og te med agavesirup – her stiger blodsukkerbyrden dramatisk, selv om man teknisk set næsten ikke har brugt "sukker".

En klassisk faldgrube er troen på, at produkter "til diabetikere" kan spises uden begrænsning. En bar sødnet med polyoler giver stadig energi, kan hæve blodsukkeret og forårsage maveproblemer, hvis man spiser flere ad gangen.

Det er også værd at huske, at smagsløgene vænner sig til stadig stærkere søde stimuli. Når intenst søde sødestoffer dominerer kosten, begynder et almindeligt æble at virke kedeligt. Det gør det sværere at vende tilbage til simplere, mindre forarbejdede produkter.

For mange er det en stor hjælp at føre en kort dagbog: hvad spiste jeg, hvad var blodsukkeret før og efter, oplevede jeg voldsomme sultanfald. Efter et par uger bliver det tydeligt, hvilke produkter – honning, agavesirup eller sødestoffer – kroppen reagerer mest problematisk på. Denne observation, kombineret med en konsultation hos læge eller diætist, giver langt mere indsigt end alle "fit"-mærkater på emballagerne tilsammen.