Franskmændene og deres tallerken: stolthed over eget køkken
En international undersøgelse foretaget i forbindelse med lanceringen af Michelin-guiden 2026 viste utvetydigt, hvilket måltid franskmændene selv betragter som deres kulinariske varemærke.
Studiet blev gennemført kort før offentliggørelsen af de nye Michelin-stjerner og afslørede et fascinerende billede af den franske madidentitet. Blandt oste, pandekager og berømte gratiner sejrede en ret, der simres længe i rødvin – forbundet med hjemlig varme og lange, afslappede søndagsfrokoster.
Det var analyseinstituttet Ipsos, der stod bag undersøgelsen. Den blev gennemført online med en repræsentativ gruppe på tusind personer i alderen 18 til 75 år. Spørgsmålet var tilsyneladende enkelt: Hvordan opfatter franskmændene deres eget køkken, og hvilke traditionelle retter dukker stadig op på deres middagsborde?
Resultaterne taler for sig selv. Hele 97 procent af de adspurgte erklærer, at de har en positiv opfattelse af deres lands gastronomi. Året før lå den andel fem procentpoint lavere – et signal om, at det franske køkken oplever en lille, men tydelig renæssance i landets egne borgeres øjne.
Den stærke tilknytning til det nationale køkken afspejles i hverdagens vaner: det store flertal af franskmænd laver stadig regelmæssigt traditionelle retter derhjemme.
Næsten syv ud af ti siger, at de mindst én gang om ugen spiser klassiske, regionale retter. Endnu højere er andelen af dem, der tilbereder disse retter selv – inspireret af opskrifter fra madportaler eller familienoter overleveret fra generation til generation.
Ét spørgsmål: hvilken ret repræsenterer Frankrig bedst?
Den mest afgørende del af undersøgelsen handlede om at vælge en symbolsk "ambassadør" for det franske køkken. Deltagerne fik præsenteret en liste over de mest kendte klassikere – fra ostegratiner til grydemadretter – og blev bedt om at pege på én enkelt ret, der efter deres mening bedst formidler det franske køkkens karakter i udlandet.
Det drejede sig ikke om den mest elskede ret, men om den, man nemt kan forestille sig på en typisk parisisk bistro – eller i en "fransk" restaurant åbnet et sted i Tokyo, New York eller København. En ret, der i resten af verdens øjne skal opsummere den franske tilgang til mad: langsom tilberedning, saucens betydning, vinens rolle og det fælles bord.
Oksekød på burgundisk vinder – simret, mørkt og aromatisk
Den klare vinder blev oksekød på burgundisk. Hele 46 procent af de adspurgte pegede netop på denne grydeklassiker som den ret, der bedst forbindes med Frankrig på verdenskortet. Interessant nok er det andet år i træk, at det samme valg vinder – ved forrige undersøgelse fik retten 39 procent af stemmerne, så dens position er kun blevet styrket yderligere.
Hvad ligger bag dette resultat? Retten forener på en og samme tid alt det, som en gennemsnitlig person forbinder med fransk mad: kød af høj kvalitet, rødvin, lang og langsom simring ved svag varme samt en uhastet frokost i familiens skød. Det er et køkken, der på én gang er rustikt og elegant – egnet til at blive serveret i et simpelt landhus såvel som på en hviddugsrestaurant.
Selvom navnet tydeligt peger på Bourgogne-regionen, har retten for længst overskredet de lokale traditioners grænser. Den er blevet et nationalt anliggende og med tiden et brand i sig selv. Også i danske restauranter dukker den stadig hyppigere op på menukortet – nogle gange i en lettere udgave, andre gange trofast gengivet med det klassiske indhold af bacon, champignoner og små løg.
Oksekød på burgundisk er blevet et symbol frem for alt, fordi det forener fransk vin, lokalt råvare og idéen om et fælles, langsomt fejret måltid.
Ikke kun oksekød: hvad resten af listen afslører
Den detaljerede rangering viser tydeligt, at franskmændenes tilknytning til køkkenet primært handler om mættende retter beregnet til at dele. Tunge grydemadretter, gratiner og solide retter, der serveres i et stort fad, placerer sig højt – og alle griber selv efter sin portion.
Selv om de præcise procentandele for samtlige placeringer ikke er blevet offentliggjort i undersøgelsesbeskrivelsen, er flere andre populære retter nævnt. Blandt andet dukker en tung, kødfuld gratin fra landets sydvestlige hjørne op, en cremet kalvegryde i hvid sauce, ostebaserede kartoffelretter samt traditionelle pandekager med let saltet smør.
| Rettens type | Klassisk eksempel | Hvad det symboliserer for franskmændene |
|---|---|---|
| Langsimret gryderet | Oksekød på burgundisk | Vin, tid og familiefrokost |
| Fyldig gratin med bønner og kød | Sydfransk cassoulet | Mættende mad til køligere dage |
| Cremet gryderet i lys sauce | Klassisk blanquette de veau | Mild smag og hjemmelavede retter |
| Ostehit til vinterperioden | Forskellige ostefonduretter og gratiner | Venneskaber, bjerge og skisportsophold |
| Simpel dessert eller sødt aftensmåltid | Pandekager med smør og sukker | Barndom og bedstemoderens køkken |
Oversigten viser med stor tydelighed, at retter med evnen til at transportere spiseren til et konkret sted dominerer den folkelige bevidsthed: landets sydvestlige egne, Alperne, Bourgogne. For mange adspurgte handler det ikke blot om smag, men om et kulinarisk kort – hvert eneste bid sender én hen mod et nyt landskab, en anden historie og en anderledes måde at tilbringe tid ved bordet.
Hvilken region fremstår som den mest "velsmagende"
Undersøgelsen berørte også spørgsmålet om regioner. Sydvestfrankrig, forbundet med fed and, bønner og aromatiske gryderetter, opfattes som det mest kulinarisk attraktive område. Det mener cirka halvdelen af respondenterne. Langt efter følger områderne omkring Alperne og Lyon samt den region langs grænsen til Tyskland, der er berømt for kål, pølser og kager.
Oksekød på burgundisk udgør en vis undtagelse i dette billede. En ret, der har sine rødder i én enkelt region, er vokset ud af de lokale rammer og er blevet symbol på et helt land – med stor afstand til osteklassikere og pandekager i afstemningen.
Hjemmekøkken versus restauranter: hvor lever den kulinariske tradition?
Undersøgelsen viser desuden, at den franske tradition ikke lever udelukkende på menukortet hos prisvindende restauranter. Flertallet af deltagerne erklærer, at traditionelle retter regelmæssigt optræder på deres borde i en helt almindelig uge – uden nogen særlig anledning. Sådanne simrede eller ovnbagte retter lander ofte i ovnen søndag morgen, for langsomt at nå fuld smag, mens familien samles til frokost.
- Cirka 70 procent af de adspurgte spiser klassiske retter mindst én gang om ugen.
- Næsten 80 procent tilbereder dem selv derhjemme.
- 62 procent henter inspiration fra opskrifter på nettet.
- 48 procent bruger recepter, der er gået i arv i familien.
Denne fordeling af svar antyder en interessant blanding: moderne videnkilder – madportaler og sociale medier – mødes med det traditionelle hjemmekøkken. Mange søger efter en opskrift på en barndomsret på nettet, fordi bedstemors notesbog ikke altid er inden for rækkevidde.
Når en franskmand søndag morgen sætter en gryde oksekød i rødvin over, tilbereder han ikke blot et måltid – han plejer også et bestemt billede af sit land.
Hvad dette valg fortæller den danske læser
For danske læsere kan undersøgelsens resultat være et interessant sammenligningsgrundlag. I vores egen kulinariske kultur eksisterer der også retter, der fungerer som symboler – flæskesteg, frikadeller, rødgrød med fløde eller smørrebrød. Adspurgt om en tilsvarende "flagskibsret" peger franskmændene på langsomt simret oksekød i rødvinssauce. De vælger ikke en dessert, en hurtig snack eller en imponerende forret, men noget, der kræver tid og tålmodighed.
Det kan forklare, hvorfor det franske køkken ofte opfattes som krævende. I praksis er opskriften på oksekød på burgundisk ikke mere kompliceret end en dansk gryderet – det handler snarere om at planlægge sin tid end om avancerede teknikker. For mange madentusiaster er det ligefrem den ideelle "søndagsret": forberedelserne starter i god tid, og derefter passer retten nærmest sig selv i gryden.
Sådan henter du inspiration i dit eget køkken
Oksekød på burgundisk dukker stadig oftere op på danske middagsborde – ikke kun på restauranter. Mange hjemmekokke tilpasser retten til lokale forhold og erstatter visse ingredienser med det, der er lettest tilgængeligt. Grundstammen er stadig den lange simring af kødet i vin, men proportioner og tilbehør kan justeres efter egne smagspræferencer.
For dem, der er nye til det franske køkken, kan netop denne gryderet være et godt første skridt. Den kombinerer den kendte form som en-grydes-ret med en smule anderledes tilgang: fokus på vinens kvalitet, den rigtige bruning af kødet og den langsomme reduktion af saucen. Til gengæld giver den en ret, der sagtens holder til en elegant middagsselskab – selvom den primært kræver tålmodighed frem for professionelt udstyr.
Med den franske undersøgelses resultater i baghovedet er det nærliggende at stille sig selv spørgsmålet: hvilken ret ville danskerne vælge, hvis en tilsvarende undersøgelse blev gennemført her? Ville den klassiske flæskesteg vinde, eller måske en anderledes fortolkning af det regionale køkken? Franskmændene har allerede peget på deres favorit – og de gjorde det med bemærkelsesværdig enstemmighed, idet de valgte en gryde fuld af langsomt simret kød i rødvin som det mest repræsentative udtryk for deres lands smag i omverdenens øjne.
