Den asiatiske gedehams – biernes tavse fjende
Asiatiske gedehvepse hærger bigårde over hele Europa, og biavlerne står ofte magtesløse over for dem. Én biavler besluttede sig imidlertid for at gribe til teknologi frem for traditionelle metoder.
I stedet for endnu flere plasticfælder, giftige lokke- og drabsmidler valgte han udstyr, der normalt forbindes med militær og jægere: sendere, en retningsantenne og et termisk kikkertsigte. Hans mål er ikke det enkelte insekt, men invasionens hjerte – den første, godt skjulte gedehamserede.
Den asiatiske gedehams – biernes tavse fjende
Den asiatiske gedehams er en invasiv art, der blev bragt til Europa i begyndelsen af det 21. århundrede og hurtigt slog sig ned i Frankrig og siden i en række andre lande. For mennesker udgør den sjældent en større fare end vores hjemlige hvepse, men for honningbier er den en dødelig modstander.
Disse gedehvepses arbejdere benytter sig af en enkel, men yderst effektiv taktik. De svæver ubevægeligt i luften foran bistadens udflyvningsåbning og venter tålmodigt. Så snart en bi forsøger at flyve ud eller vende hjem med nektar, griber rovdyret den lynhurtigt, kapper dens hoved og bagkrop fra og bærer kun brystkassen – rig på protein – med tilbage til reden. For bikolonien betyder det konstant pres og voldsom stress.
Jo længere sådan en belejring varer, desto sjældnere tør bierne forlade bistaden. De holder op med at samle nektar og pollen, som er uundværlige for vinterens overlevelse. Kolonien svækkes gradvist, og uden tilstrækkelige forsyninger kan den simpelthen ikke overleve til foråret. I regioner med kraftige angreb fra asiatiske gedehvepse kan hele bigårde forsvinde i løbet af én enkelt sæson.
Den asiatiske gedehams behøver slet ikke trænge ind i bistaden. Det er nok, at den patruljerer luften foran indgangen – på få uger kan det bringe en bikoloni til sammenbrud.
Sender, antenne og termisk kikkert – biavleren går til modangreb
I det franske departement Haut-Rhin besluttede én biavler sig for at holde op med blot at forsvare sine bistader og i stedet begynde aktivt at lede efter angriberens rede. Siden gedehvepsene hele tiden vender tilbage, må de et sted have deres "moderby". Hans idé er overraskende simpel: forvandle én gedehveps til en levende radiosender.
Først fanges insektet ved bistaden og bedøves kortvarigt med gas. I dette korte tidsvindue sætter biavleren en miniatureradiosender fast på bagkroppen – så let, at den ikke hæmmer flyvningen. Derefter vågner gedehvepsen og flyver straks tilbage til sin rede.
Biavleren står på afstand med en telefon og en retningsantenne af typen "rake", der minder om en gammeldags tv-antenne på et hustag. Udstyret opfanger signalet fra senderen på insektet. Ved at dreje antennen kan han trin for trin indsnævre flyveretningen.
Metoden minder om miniature-GPS-sporing, blot i en lavteknologisk udgave: en antenne, et lydsignal og ét eneste mål – at finde vej til reden.
Til sidst aktiveres endnu et element i udstyret – det termiske kikkertsigte. Gedehvepse bygger ofte deres første reder højt oppe, i tæt krat eller på bygninger, hvor de er næsten umulige at opdage med det blotte øje. Termokameraet registrerer den varme, som hundredvis af insekter samlet ét sted udsender. Dermed kan biavleren præcist lokalisere reden selv i mørket eller i tæt løvværk.
Derfor er den første gedehamserede så afgørende
Hele operationen stopper ikke ved blot at finde reden. Det afgørende er at uskadeliggøre det såkaldte primære bo. Det er her, sæsonen begynder med en ensom dronning, der har overvintret i dvale. Hun anlægger en lille koloni, bygger de første kamre og opfostrer de første arbejdere. Herfra udgår siden nye dronninger og langt større konstruktioner.
Hvis en sådan rede ødelægges om foråret eller i begyndelsen af sommeren, fjernes en hel fremtidig generation med ét slag. De enorme sekundære reder opstår aldrig – reder, der mod slutningen af sæsonen kan huse op til flere titusinde individer. Det reducerer antallet af rovdyr ved bigårde og mindsker presset på vilde bestøvere som humlebier, vilde bier og sommerfugle.
At fjerne én lille rede i maj kan forhindre, at titusinder af gedehvepse dukker op i august.
Sådan fungerer dette "angreb mod reden"
- En udvalgt gedehveps udstyres med en miniatureradiosender og flyver tilbage til reden.
- Biavleren med retningsantennen gennemfører en "signaljagt" trin for trin.
- Termokameraet hjælper med at lokalisere reden i trækroner eller på bygninger.
- Et team fjerner reden med passende midler og sikkerhedsforanstaltninger.
- Bigårde i området mærker straks et fald i antallet af angreb.
For professionelle biavlere er timing afgørende. Fjernes reden, inden nye dronninger er produceret, rækker effekten langt videre end blot et par hundrede meter omkring bigården. Færre dronninger betyder færre nye kolonier i den næste sæson.
Teknologi i bigården – fordele og begrænsninger
Brugen af antenner, sendere og termiske kikkerter kræver både penge og faglig viden. Det er ikke en løsning, der passer til enhver lille hobbybiavler, men det peger på den retning, en del af branchen bevæger sig i. I stedet for udelukkende at kæmpe ved bistadens indgang vokser interessen for aktivt at opsøge og bekæmpe invasionens udgangspunkter.
Metoden har flere vigtige fordele:
| Fordel | Hvad det giver biavlere og miljø |
|---|---|
| Præcis indsats | Specifikke reder fjernes, ikke alle insekter i området, hvilket mindsker risikoen for nyttige arter. |
| Mindre brug af giftstoffer | Der er ikke behov for masseopsætning af kemiske fælder, hvilket reducerer forureningen af omgivelserne. |
| Langsigtet effekt | At stoppe nye kolonier reducerer presset på bierne i de kommende år. |
| Beskyttelse af bigårde | Stærkere bikolonier, højere honningudbytte og færre vintertab. |
Der er dog også udfordringer. Sporings- og termoudstyr er ikke billigt, kræver oplæring og overholdelse af sikkerhedsregler ved fjernelse af reder. Ikke alle reder lader sig lokalisere, særligt i vanskeligt terræn. Alligevel er et voksende antal biavlere ved at gå sammen med kommuner og brandvæsen om at finansiere sådanne aktioner i fællesskab.
Hvad betyder det for den almindelige borger?
For de fleste, der bor i by eller på landet, fremtræder den asiatiske gedehveps blot som endnu en stor hveps. De færreste ser det drama, der udspiller sig ved bistadens udflyvningsåbning. Alligevel kan enhver hjælp med at lokalisere mistænkelige reder have reel betydning for biernes overlevelse i regionen.
Opstår der en stor ansamling af brunt-sorte gedehvepse i haven, på loftet eller i en park, bør man indberette det til kommunen eller den lokale biavlerforening frem for selv at forsøge at fjerne reden. Specialister råder i stigende grad over mere præcise metoder end en simpel sprøjtning.
Det voksende pres fra den asiatiske gedehveps er blot én af mange stressfaktorer for bierne – ud over landbrugets kemikalier, sygdomme og tab af levesteder. Der, hvor teknologien hjælper med at eliminere blot én af disse belastninger, vokser chancen for, at bigårde og vilde bestøvere overlever endnu en hård sæson. For bierne kan en sådan "spionmission" mod rovdyrene vise sig at være forskellen mellem en rolig overvintring og koloniens totale undergang.
