Den olivenolie fra supermarkedet der vandt smagstest – stor hit, men med en hage

En olie der imponerer smagsmæssigt – men rejser spørgsmål

Den smager fantastisk, men både dens sammensætning og pris giver anledning til eftertanke. En fransk forbrugermagasin har gennemført en omfattende smagstest af olivenolie – og resultaterne er både overraskende og tankevækkende.

Sådan foregik testen af supermarkedsolier

I maj-udgaven af et fransk forbrugermagasin blev 22 ekstra jomfru olivenolier vurderet – alle tilgængelige i almindelige butikker. Redaktionen testede et bredt udvalg: fra supermarkedernes egne mærker over kendte etiketter til premium-produkter. Fælles for dem alle var betegnelsen ekstra jomfru olivenolie, som udgør den højeste kvalitetskategori ifølge EU-reglerne.

Den betegnelse kræver, at olien er fremstillet uden kemikalier, gennem mekanisk presning ved nøje kontrolleret temperatur og lav surhedsgrad. På papiret levede samtlige testede olier altså op til temmelig strenge normer. Forskellene viste sig først under den detaljerede analyse.

Testen fokuserede på tre søjler: fedtsyreprofilen, indholdet af forureningsstoffer samt sensorisk bedømmelse af smag og aroma foretaget af et specialiseret panel.

Eksperterne undersøgte navnlig:

• fedtkvaliteten – andelen af gavnlige enkeltumættede fedtsyrer,
• tilstedeværelsen af uønskede stoffer, herunder rester af blødgøringsmidler,
• sensoriske egenskaber – intensiteten af frugtagtighed, bitterhed og krydrethed samt deres indbyrdes balance.

På baggrund af disse parametre fik hvert produkt en samlet karakter. Forskellene mellem de enkelte olier viste sig at være markante, på trods af tilsyneladende ens deklarationer på etiketterne.

Tre olier øverst i rangeringen

Tre produkter skilte sig særligt ud i den samlede bedømmelse. To af dem er økologiske, franske olier fra den dyrere ende af skalaen. Ifølge rapporten fordeler resultaterne sig således:

To af de fremhævede olier – Costa d'Oro La Riserva biologica og den franske Puget – er ifølge den franske artikel ikke længere i almindeligt salg. Dermed er det den tredje etiket, der er testens egentlige stjerne.

H de Leos fruité vert – olien som testerne kaldte "enestående"

Den højeste karakter gik til olien med navnet H de Leos fruité vert. Det er et produkt fra Provence, fra en olivenlund tilhørende en kendt fransk kunstner. Olien kendetegnes ved en såkaldt "grøn" smagsprofil – intenst frugtagtig med tydelig bitterhed og karakteristisk brænden i halsen.

Smagspanelet tildelte den hele to point ud af tre mulige i den sensoriske bedømmelse. Testerne konstaterede, at bitterhed og krydrethed er velafbalancerede, og at helheden giver et harmonisk indtryk. Olien klarede sig også positivt i analysen af fedtsyresammensætningen.

Rapporten beskriver H de Leos fruité vert som en "enestående" olie, der snarere henvender sig til krævende madelskere end fungerer som et alsidigt madlavningsfedtstof.

I praksis betyder det, at produktet egner sig særligt godt til:

• salater med friske grøntsager,
• at drysse over færdige retter som grillede grøntsager, fisk eller bøffer,
• at fremhæve smagen af enkle snacks – brød, bruschetta og oste.

Det franske magasin anbefaler at bruge olien primært kold, hvor aromaen bevares bedst og smagen er på sit mest udprægede.

En pris på niveau med luksus – ikke en almindelig flaske fra hylden

Den mest mærkbare ulempe ved testvinderen er prisen. En halvliters flaske H de Leos fruité vert koster omkring 29,60 euro, hvilket svarer til tæt på 60 euro per liter. Det er et prisniveau, man normalt forbinder med vin snarere end med hverdagsolie til stegning.

Til sammenligning koster en standard ekstra jomfru olivenolie fra et dansk supermarked ofte flere gange mindre. Den, der griber efter en sådan provençalsk flaske, ved sandsynligvis godt, hvad de betaler for: terroir, håndplukkede frugter, begrænset produktion og markedsføring knyttet til ejendommens kendte ejer.

Rapporten understreger tydeligt, at dette ikke er et produkt, der erstatter den almindelige olie til stegning af æg eller koteletter. Det minder mere om et premium-krydderi – noget man afslutter en ret med lige inden servering, frem for et klassisk dressing- eller saucefedtstof.

Blødgøringsmidler i olivenolie – hvor kommer de fra, og hvad betyder de?

Den mest interessante, men også bekymrende del af rapporten handler om sporbare mængder af blødgøringsmidler i vinderolieen. Blødgøringsmidler er kemiske forbindelser, der bruges til at gøre plastik fleksibelt og holdbart. De havner oftest i fødevarer via emballage eller dele af produktionsanlæg.

Magasinet giver H de Leos fruité vert en høj karakter for smag og fedtprofil, men bemærker samtidig, at der er påvist rester af blødgøringsmidler i de testede prøver.

Ifølge redaktionen overskred mængderne af disse stoffer ikke de gældende sikkerhedsgrænser. Alligevel skabte tilstedeværelsen af blødgøringsmidler i et luksuriøst produkt – markedsført som en olie til særlige lejligheder – stor debat blandt franske læsere. Når selv en så dyr flaske indeholder sådanne rester, er det svært at have absolut tillid til den fuldstændige "renhed" af andre produkter på hylden.

Sådan begrænser du kontakten med plastik ved køb af olivenolie

På baggrund af testresultaterne er det værd at huske på nogle enkle retningslinjer:

• Vælg olie på glasflasker, helst mørke,
• undgå produkter solgt i bløde plasticdunke,
• opbevar olien væk fra varmekilder, da det reducerer migration af stoffer fra emballagen,
• lad ikke olien stå i måneder efter åbning – køb hellere en mindre flaske og brug den hurtigt op.

Hvad danske forbrugere kan lære af den franske test

Selv om rangeringen er baseret på produkter fra franske butikker, er konklusionerne lette at overføre til danske forhold. Den højeste pris garanterer ikke automatisk en perfekt sammensætning, og en billigere olie er ikke nødvendigvis ringere smagsmæssigt. Det betaler sig at kigge bredere – på emballagetypen, olivenernes oprindelse og den måde, produktet er fremstillet på.

Olier med en "grøn" profil, som den franske testvinder, er typisk mere aromatiske med kraftigere bitterhed og brænden i halsen. De passer fremragende til salater med tomater, rucola eller grillede grøntsager. For nogle kan de dog være for intense til hverdagsstegning eller til milde retter til børn.

Mere milde "alsidig" olier fungerer bedre som det primære madlavningsfedtstof i hjemmekøkkenet, mens de dyrere varianter kan behandles som specialprodukter – stillet på bordet ved siden af god flagesalt eller balsamico.

Sådan vælger du en god olivenolie i den danske butik

Resultaterne fra den franske test kan omsættes til en række praktiske råd:

• Kig efter betegnelsen "ekstra jomfru" og høst- eller presningsdatoen – ikke kun holdbarhedsdatoen,
• prioriter mørke glasflasker, særligt hvis olien skal stå i køkkenet i længere tid,
• læs det med småt – oplysninger om olivenernes oprindelsesland og pressested siger mere end forsiden af etiketten,
• lad dig ikke styre udelukkende af "bio"-markedsføring – sådanne produkter vinder ikke altid i sensoriske test,
• køb mindre pakninger, så olien bruges op inden for få måneder efter åbning.

For den danske forbruger er der endnu en interessant pointe: det franske magasin testede faktiske butiksprodukter og ikke blot producenternes egne løfter. Den slags uafhængig kontrol lægger et reelt pres på mærkerne for at sikre ikke bare smagen, men også måden olien emballeres og transporteres på.

Det er at håbe, at lignende uafhængige test vil dukke op hyppigere på det danske marked – ikke kun for olivenolie, men også for andre vegetabilske fedtstoffer. Det bevidste valg mellem en billig flaske til stegning og en dyrere til salater kan så blive mindre et lotterispil og mere en velinformeret beslutning baseret på pålidelige data.