Hvorfor mejser strømmer til netop denne ene ingrediens
Mejser er livlige, modige og utroligt nyttige fugle. Mange haveejere opdager, at blot ét simpelt tilskud i foderbrættet pludselig fylder hele haven med disse små akrobater.
Mejser har en lynhurtig stofskifte og forbrænder enorme mængder energi i løbet af en enkelt dag. De har brug for mad, der giver dem masser af "brændstof" hurtigt — uden at kræve stort besvær at åbne.
Det, der tiltrækker dem allermest, er solsikkefrø — for mejser er det noget nær en højenergetisk "superfood" i de hårdeste måneder.
Solsikkefrø er rige på fedt, protein og mikronæringsstoffer. Fedtet hjælper fuglene med at overleve frosten, mens proteinet understøtter deres intense aktivitetsniveau. Når temperaturen falder, har mejser ikke tid til at lede efter små, energifattige mundfulde — de søger noget, der varmer og styrker dem med det samme.
Tilbyder du regelmæssigt solsikkefrø i foderbrættet, husker fuglene stedet meget hurtigt. Efter blot et par dage kan de begynde at dukke op dagligt, og efter et stykke tid betragter de haven som deres faste "spisested".
Hvilke solsikkefrø virker bedst til mejser
Sorte eller stribede — hvad skal du vælge?
I havecentre finder du typisk to slags solsikkefrø: sorte og stribede. For mejser er forskellen ganske betydelig.
- Sorte frø — mindre, tyndere skal, højt fedtindhold, nemme at åbne; den foretrukne type for de fleste mejser.
- Stribede frø — større, hårdere skal, mindre fedt; fuglene spiser dem gerne, når der ikke er noget bedre i nærheden.
Det sikreste valg er solsikkefrø uden tilsætningsstoffer: uden salt, krydderier eller aromaer. Frø med skal er bedre end pillede — fuglene åbner dem selv, og det er en naturlig beskæftigelse for dem.
Det kan også betale sig at vælge frø fra landbrug uden intensiv kemikaliebrug. Gode fuglefoderblandinger er mærket som beregnet til vilde fugle og indeholder hverken farvestoffer eller konserveringsmidler.
Hvor mange frø skal du fylde på ad gangen?
Foderbrættet behøver ikke være fyldt til randen. Det er bedre at fylde mindre portioner på hyppigere end at hælde en hel pose i på én gang.
| Årstid | Vejledende mængde solsikkefrø | Bemærkninger |
|---|---|---|
| Efterår | En lille håndfuld om dagen | Første fodring — fuglene vænner sig langsomt til stedet |
| Vinter | 1–3 håndfulde om dagen | Størst energibehov, hyppige mejsebesøg |
| Tidlig forår | En lille håndfuld hver 1–2 dag | Gradvis nedtrapning — fuglene vender tilbage til naturlig føde |
Rester, der bliver liggende i foderbrættet i flere dage, kan mugne — og det skader fuglene. Det er bedre at fylde lidt mindre på og hurtigt supplere end at smide gammelt korn ud.
Hvor skal du placere foderbrættet, så mejserne rent faktisk flyver derhen?
Indholdet af foderbrættet er kun halvdelen af hemmeligheden. For mejser handler det mindst lige så meget om sikkerhed og et godt overblik over omgivelserne.
Den rigtige højde og de rette omgivelser
Foderbrættet hænges bedst op i omtrent brysthøjde på en voksen — altså cirka halvanden meter over jorden. Fra den højde kan fuglene hurtigt flygte fra katte eller mår, men er samtidig ikke alt for lavt placeret.
De bedste placeringer er:
- tæt på en busk eller et træ, hvor mejserne kan søge skjul ved fare,
- væk fra tætte hække, hvor katte kan lure,
- et sted der er synligt fra vinduet, så man kan observere fuglene og samtidig holde øje med foderbrættets tilstand.
Et foderbræt med tag, der beskytter frøene mod sne og regn, fungerer rigtig godt. Mejser sætter også stor pris på specielle hængende "siloer" til korn, hvor de kan hænge på hovedet og trække frø ud i ro og mag.
Sådan lokker du fuglene til det første besøg
Et nyt foderbræt kan stå tomt i et par dage. Det tager mejserne lidt tid at vurdere, om stedet er sikkert. Nogle enkle tricks hjælper processen på vej:
- spred nogle frø på et synligt sted på jorden, for eksempel under en busk,
- flyt ikke foderbrættet fra uge til uge — fuglene foretrækker faste holdepunkter,
- undgå støjende arbejde tæt på foderbrættet, mens fuglene stadig er ved at vænne sig til det.
Et fast sted, ro og regelmæssig påfyldning af solsikkefrø virker bedre end enhver "magisk blanding" af frø.
Fodring og årstider: hvornår skal du øge portionerne?
Den mest krævende periode for mejser er vinteren. Når frost og sne holder sig over længere tid, er der næsten ingen insekter, og dagene er korte. Da benytter fuglene sig af ethvert pålideligt spisested.
På kolde dage kan du øge mængden af solsikkefrø og supplere med en fedtbolle uden plastiknet eller et stykke usaltet svinefedt. Sådan en kombination tiltrækker især musvitter og blåmejser.
I de varmere måneder spiller foderbrættet en mindre rolle, fordi fuglene vender tilbage til deres naturlige kost — primært insekter. Så er det bedst gradvist at skære ned på frømængden i stedet for at stoppe pludseligt.
Sådan skaber du en have, hvor mejser gerne bliver
Solsikkefrø er fremragende til at tiltrække fuglene, men om de bliver på lang sigt afhænger af hele haven. Mejser har brug for steder til hvile, reden og jagt på insekter.
En god redekasse er halvdelen af succesen
Mejser benytter gerne redekasser, hvis de er korrekt udformet. De vigtigste mål er:
- indgangsåbning med en diameter på cirka 28–30 mm,
- ophængningshøjde på omkring 2–3 meter over jorden,
- åbningen bør helst vende mod øst eller sydøst, væk fra de fremherskende vindretninger.
Hæng kassen op på en træstamme eller en solid pæl. Montér den ikke i fuld sol på en bar væg — på en varm dag kan det indre blive overophedet, hvilket skader ungerne.
Planter der "inviterer" insekter — og dermed mejser
Når mejserne opdrætter unger, fodrer de dem næsten udelukkende med insekter, særligt larver. I den periode er selv det bedste kornfoderbræt utilstrækkeligt — fuglene leder efter levende bytte.
Buske og stauder, som bestøvere elsker, fungerer rigtig godt, for eksempel:
- hyld,
- sommerfuglebusk,
- lavendel,
- planter med mange små blomster, der blomstrer over lang tid.
Blomstrende planter tiltrækker insekter, og mejserne følger efter. Tætte buske skaber desuden naturlige skjulesteder og overnatningspladser for fuglene.
At droppe kemikalier er reel hjælp til fuglene
Insektmidler reducerer antallet af skadedyr, men fjerner samtidig fuglenes fødegrundlag. Ved intensiv sprøjtning optræder der færre insekter i haven, og mejserne besøger den sjældnere — eller holder sig helt væk.
En have uden stærke pesticider giver større insektmangfoldighed, færre skadedyrsproblemer og flere fugle, der selv passer på balancen.
I stedet for aggressiv kemi kan man ty til mildere metoder: fælder mod bladlus, planter der afskrækker visse skadedyr og manuelt opsamling af larver. Mejserne trives i en sådan have — de har noget at spise, og mennesket får gratis "medarbejdere", der passer på planterne.
Hvad mejsernes tilstedeværelse betyder for haven og familien
Mejser er ikke bare et hyggeligt syn ved vinduet. Deres rolle i haven er langt mere praktisk, end de fleste regner med.
- I perioden med unger kan ét par spise hundredvis af insekter om dagen.
- Antallet af larver, der ødelægger blade på frugttræer og buske, falder mærkbart.
- Behovet for kemisk sprøjtning mindskes tilsvarende.
For børn er det at observere mejser ved foderbrættet en levende naturlektion. Det giver en oplagt anledning til at forklare, hvorfor man ikke skal smide affald, hvorfor saltede nødder er skadelige for fugle, og hvorfor fodring bør gøres med omtanke.
Et velplanlagt foderbræt med solsikkefrø kan blive starten på en større forandring. Med tiden dukker ikke kun mejser op, men også spætmejser, kernebidere og pilfinkene. Hver art påvirker haven på sin egen måde, og tilsammen skaber de en naturlig, levende balance, som intet middel fra havecentret kan erstatte.
