På Sardiniens nordligste spids ligger et sted, der i en international rangering imponerede eksperter mere end mange tropiske paradiser.
Det er et klippefuldt, granitisk næs med udsigt til Korsika, vilde bugter uden parasoller og en atmosfære, der i årtier har tiltrukket både hippier og krævende rejsende.
Capo Testa – den stenede måne på Sardiniens yderste punkt
Capo Testa er et lille forbjerg, der ligger blot fem kilometer fra byen Santa Teresa Gallura. Det havnede på Time Outs liste over verdens smukkeste steder – og årsagen er indlysende. Landskabet ser ud, som om det er hentet fra en anden planet. Lyserøde og hvide granitformationer, formet af vind gennem årtusinder, skaber fantasifulde skulpturer, der stiger direkte ned i krystalklart vand.
Set fra oven minder det hele om en måneflade, der er "klistret" fast til Middelhavet. Mange turister finder her alt, hvad de søger – stilhed, vild natur og udsigter som fra et katalog, bare uden menneskemasser.
Capo Testa forener ru klipper, turkisblå bugter, middelhavsbevoksning og en frihedsånd direkte fra 1970'erne – alt på ét sted.
Hippiedalen og det middelhavske krat
Området omkring Capo Testa er beskyttet under EU's Natura 2000-netværk. Den officielle status skal bevare den tætte, unikke middelhavsvegetation, der breder sig op ad bakkerne mod højdepunktet La Turri. Hist og her ses stier trådt op af vandrere, men det er de vilde krat – duftende af rosmarin, enebær og urter – der dominerer.
I dalen Cala Grande, almindeligvis kendt som Valle della Luna, slog hippiegrupperne sig ned i 1970'erne. De boede i naturlige grotteformationer, samledes om bål, spillede guitar og satte pris på stedets afsondrede karakter. Nogle af dem blev der permanent eller vender tilbage hvert år i lange perioder.
I dag passerer turister i teknisk fodtøj med rygsæk folk med langt hår og farverige klæder. De beundrer de samme grotter, klipper og solnedgange side om side – om end hver med sit eget blik på det hele.
Skjulte bugter og naturlige bassiner
Capo Testas største attraktion gemmer sig mellem granitblokkene. Havet har gennem århundreder udhullet rolige bassiner og små bugter i klipperne, der ligner naturlige infinity pools. Vandet er så klart, at man kan se bunden som i håndflade, og turkis- og blånuancerne skifter afhængigt af lyset.
De mest kendte steder er:
- Cala Spinosa – en lille, stejl bugt med udsigt til Korsika, tilgængelig via en stejl, stenet sti;
- Cala Francese – roligere og ofte valgt af dem, der søger stilhed og læ for vinden;
- Cala dell'Indiano – vild og uden faciliteter, ideel for dem, der ikke behøver andet end et håndklæde og en snorkeldykkemaske.
På ingen af disse strande finder man liggestole, barer eller høj musik. Man skal selv medbringe vand, mad og parasol. Til gengæld får man kontakt med naturen i dens reneste form – ingen filtre, ingen pynt.
Under vandet summer livet som i et akvarium. Mellem anemoner glider havbrasen, sarger og nysgerrige grouperer. Et simpelt sæt snorkeludstyr er her obligatorisk, for stranddykning giver flere oplevelser end mangen en organiseret dykketur med iltflaske.
Fyrtårnet, to strande og udsigt til Korsika
Over hele forbjerget troner et fyrtårn fra midten af 1800-tallet. Fra dets nærhed åbner der sig udsigt over Bonifacio-strædet og de klippefyldte Lavezzi-øer. I klart vejr kan man tydeligt se Korsikas kystlinje, der kun ligger omkring 12 kilometer væk.
Capo Testa er forbundet med Sardinien via et smalt næs. På begge sider heraf strækker sig to sandstrande: Rena di Ponente og Rena di Levante. Dette giver en praktisk fordel – blæser det for kraftigt fra den ene side, er det blot et spørgsmål om at gå over til den anden for at finde roligere vand og bedre læ.
| Sted | Karakteristik | Hvem passer det til |
|---|---|---|
| Rena di Ponente | Lavvandet, læfuldt, lyst sand | Familier med børn, rolige svømmere |
| Rena di Levante | Mere vindudsatte, god på varme dage | Svømmere, dem der undgår folkemasser |
| Valle della Luna | Rå klipper, grotter, ingen faciliteter | Vandrere, hippier, fotografer |
Fyrtårnet er også blevet et naturligt samlingssted for solnedgangsjægere. Når aftenens lys falder lavt, skifter graniten farve til gyldent, og hele sceneriet får en blød, varm tone. Det er præcis i dette øjeblik, at mange forstår, hvorfor stedet er endt på globale ranglister.
Granit, der byggede romerske templer
Det, der i dag er et paradis for fotografer, var i fortiden et stenbrud af strategisk betydning. Fra det 1. århundrede f.Kr. til det 4. århundrede e.Kr. udvandt romerne granit her til søjler og elementer i monumentale bygværker. Ifølge forskere kan nogle af søjlerne i det berømte romerske Pantheon stamme netop fra Capo Testa.
Stenblokke blev hugget direkte ud af klipperne i trappemønster, så de nemt kunne lastes ombord på skibe. I dag kan man stadig se regelmæssige huggespor i de stejle klippevægge, og enkelte forladte sten ser ud, som om nogen lagde dem fra sig for en kort stund – og aldrig vendte tilbage.
En tur langs Capo Testas klipper er på én gang en lektion i geologi, oldtidens historie og moderne turisme med minimal indgriben i landskabet.
Sardinsk køkken for enden af vejen
Efter en dag på klipper og stier begiver de fleste besøgende sig til Santa Teresa Gallura. Det er netop her, man bedst lærer Gallura-regionens køkken at kende – en madtradition med rødder i de gamle landbrug kaldet stazzi, opført i granit som en naturlig forlængelse af landskabet.
De mest karakteristiske retter er:
- Zuppa Gallurese – lagvis tørt brød, kødsuppe og komælksost, bagt til en gylden, sprød skorpe;
- Pulicioni – søde ravioli fyldt med ost og citronskal, serveret med tomatsauce, der giver en tydelig smagskontrast;
- Vermentino di Gallura – hvidvin fra lokale vinmarker og den eneste på Sardinien med den prestigefyldte DOCG-betegnelse.
De lokale restauranter kombinerer ofte landkøkkenets enkelhed med en mere moderne tilgang til serveringen. Resultatet er, at et bord på en lille restaurant efter en hel dag med vandring for mange er mindst lige så vigtigt som endnu en bugt eller endnu et udsigtspunkt.
Sådan planlægger du dit besøg på Capo Testa fornuftigt
Capo Testa er nemt at nå med bil fra Olbia – køreturen tager cirka en time. Alligevel bør man forberede sig som til en lille ekspedition snarere end en strandtur. Stierne kan være glatte, fyldte med løse sten og fremstikkende rødder. Godt fodtøj, rigeligt vand og hovedbeklædning er langt fra overflødigt.
Stedet tiltrækker stadig flere besøgende, så i sommersæsonen er det klogere at ankomme tidligt om morgenen eller sent på eftermiddagen. Midt på dagen kombinerer man nemlig stærk sol med den største trængsel ved de strande, der er lettest at nå.
For dem, der planlægger et længere ophold på det nordlige Sardinien, er det en spændende mulighed at kombinere Capo Testa med en dagstur med færge til det korsikanske Bonifacio. Afstanden mellem øerne er lille, men fornemmelsen af, at ikke blot landskabet men hele stedets karakter skifter i løbet af få timer, kan komme som en overraskende stor oplevelse.
Hvorfor stedet fanger fantasien så stærkt
Kombinationen af rå natur, historie der rækker tilbage til romertidens, en afslappet stemning og fraværet af aggressiv turistinfrastruktur gør, at Capo Testa vækker følelser hos langt flere end blot strandentusiaster. For nogen er det ideelt terræn til klatring og vandring mellem klipper, for andre er det kulissen til bryllupsfotografering, og for atter andre er det et rum til at slippe væk fra hverdagens jag.
Det er værd at have i baghovedet, at populariteten fra ranglister som "verdens smukkeste sted" også har en mindre indlysende bagside. Hvert nyt artikel tiltrækker nye bølger af turister. Hvorvidt dette stenede "månelandskab" over Middelhavet bevarer sin karakter i fremtiden, afhænger i høj grad af, hvordan de besøgende opfører sig – om de holder sig til stierne, samler deres affald op og respekterer stilheden.
