Forbudte ingredienser ender stadig i vores indkøbskurv. Sådan undgår du at blive snydt

Farverige fælder, søde drikke og eksotiske frugter – de ser uskyldige ud, men gemmer på stoffer, loven ikke længere tillader

Stadig mere mad rejser lange veje til Europa, og kontrolsystemerne kan ikke altid følge med det tempo. Resultatet er, at produkter med forbudte tilsætningsstoffer og pesticider dukker op på hylderne i helt lovlige butikker – også de store kæder. For forbrugeren er det frustrerende: man stoler på etiketter og regler, men risikerer alligevel sin sundhed.

Derfor ender forbudte ingredienser stadig i indkøbskurven

EU's fødevarekontrolsystem regnes for et af de strengeste i verden. Der findes lister over tilladte tilsætningsstoffer, grænseværdier for pesticider og forbud mod stoffer, der mistænkes for at være kræftfremkaldende eller hormonforstyrrende. I teorien burde alt være sikkert.

Virkeligheden er langt mindre behagelig. Importen vokser, forsyningskæderne bliver længere, og varer kan skifte indgangsland til EU undervejs. I praksis betyder det:

• at nogle produkter kommer ind via lande med mindre grundig kontrol,
• at varer sælges som "udenlandske specialiteter", selvom deres sammensætning ikke lever op til lokale standarder,
• at detailhandlere ikke altid kontrollerer indholdet af nicheprægede importmærker nøje nok.

Produkter, der er lovlige i oprindelseslandet, men indeholder tilsætningsstoffer eller pesticider, som ikke er tilladt i Danmark eller EU, kan altså havne på butikshylderne.

Farverige fælder: morgenmadsprodukter, drikkevarer og slik

Børnecornflakes fyldt med farvestoffer

Eksperter inden for handel og ernæring er særligt opmærksomme på produkter rettet mod børn. I undersøgelser omtalt i fransk morgentv analyserede man tre varer købt i en stor europæisk hovedstad. Allerede det første fund var bekymrende: intensivt farvede morgenmadscornflakes til de mindste indeholdt en kombination af syntetiske farvestoffer.

Der var tale om en blanding af røde, gule og blå farvestoffer, som i ældre studier er blevet sat i forbindelse med:

• øget risiko for hyperaktivitet hos børn,
• koncentrationsproblemer,
• udsving i blodtrykket.

Nogle af disse farvestoffer er underlagt særlige advarsler eller begrænsninger. Alligevel kan man stadig finde produkter i supermarkeder, der udnytter forskelle i nationale regler eller markedsføres som "importerede specialiteter".

Et kontroversielt stabiliserende stof i grøntsagsdåser

Det andet produkt fra samme analyse var en sauce eller marinade med agurk. I ingredienslisten optrådte aluminiumsulfat med koden E520. Dette stof fungerer som stabilisator og påvirker produktets konsistens og holdbarhed.

Problemet opstår ved langvarig kontakt med aluminium i kroppen. Forskere forbinder overdreven indtagelse af visse aluminiumsforbindelser med risiko for:

• nyreskader,
• neurologiske forstyrrelser,
• ophobning af metallet i kroppens væv.

I EU er en del anvendelser af sådanne tilsætningsstoffer allerede begrænset, og yderligere brugsformer er under skærpet tilsyn. Alligevel kan importerede grøntsagsprodukter stadig indeholde dem.

En sød drik med et farvestof mistænkt for at fremkalde kræft

Det tredje undersøgte produkt var en kullsyreholdig ferskendrikke. Analysen afslørede et farvestof, der er mistænkt for at have kræftfremkaldende egenskaber. Ifølge eksperterne kunne to til tre dåser om dagen allerede overskride det niveau, der anses for relativt sikkert.

På etiketten ser man typisk en harmløs E-kode eller et svært kemisk navn. Det afskrækker mange forbrugere fra at læse ingredienslisten grundigt, hvilket giver plads til produkter der befinder sig i "gråzonen" af lovgivningen.

Det hvide pulver, der burde være forsvundet: E171

Et særligt omtalt tilfælde er titandioxid, kendt under betegnelsen E171. Dette hvide farvestof var i mange år standard i produktionen af:

• dragéer og slik med blank, snehvid belægning,
• visse bagværk og desserter,
• hygiejneprodukter som tandpasta.

En række undersøgelser af titandioxidnanopartikler slog alarm. Partiklerne kunne trænge gennem tarmbarrieren, ophobes i kroppen og – ifølge dele af forskningen – øge risikoen for kræftudvikling. Konsekvensen var, at EU forbød brugen af E171 i fødevarer.

På trods af forbuddet i Europa bruges titandioxid stadig i fødevareindustrien i andre dele af verden. I importeret slik fra Nordamerika kan man stadig støde på det.

Det betyder konkret, at farverigt slik købt i butikker med "amerikansk mad" kan have en sammensætning, der ikke lever op til EU's standarder. For den almindelige forbruger er forskellen usynlig – emballagen ser helt normal ud, og oplysningen om farvestoffet gemmer sig i det fineste print.

Forbudte pesticider i frugt og grønt

Eksotiske frugter med en skjult kemisk cocktail

Problemet handler ikke kun om tilsætningsstoffer i forarbejdet mad. Undersøgende journalister med fokus på fødevarekvalitet har for nylig afsløret, at der i almindelige hypermarkeder er fundet pesticider, som er forbudt i Europa.

I en undersøgt batch citrusfrugter fra Asien fandt man to stoffer, der anses for giftige for reproduktionssystemet. Officielt burde de slet ikke findes i nogen vare solgt til forbrugere i EU. Alligevel krydsede varerne grænsen – sandsynligvis via et andet EU-medlemsland.

Druer og problemet med forsvindende bestøvere

Et andet eksempel drejede sig om druer fra Sydamerika. Analysen viste spor af flere pesticider, herunder ét med et dårligt ry på grund af mulig indvirkning på bestøvende insekter.

Tabet af bier og andre bestøvere er ikke kun et problem for miljøaktivister. Det er en reel trussel mod hele fødevareproduktionssystemet. Når frugter med stoffer, der er skadelige for disse organismer, havner på vores borde, bidrager vi til den samlede belastning af miljøet.

Lignende problemer er dukket op i partier af te, kaffe og andre importerede planteprodukter. Det sker, at afsenderlandet stadig tillader stoffer, der er trukket tilbage i Europa. Undervejs får varerne en slags lovlig status takket være komplicerede leveringsruter.

Hvordan krydser disse produkter overhovedet grænsen?

Mekanismen er overraskende simpel. Varerne havner sjældent direkte i destinationslandet. De ankommer først til et andet EU-land, hvor de gennemgår kontrol. Hvis systemet ikke opfanger uregelmæssighederne, får produktet et EU-"pas" og kan frit cirkulere på det indre marked.

Toldmyndighederne i de største lande rapporterer, at de siden 2021 alene har konfiskeret over en million enheder af fødevarer, der ikke opfyldte kravene. I ét velkendt tilfælde beslaglagde man 17 tons ulovlige produkter hos en grossist i nærheden af en stor europæisk storby. Det viser problemets omfang – men også at en del af sådanne partier sagtens når frem til butikshylderne.

Jo længere og mere international forsyningskæden er, desto lettere opstår der huller, som uærlige mellemled udnytter.

Sådan kan den almindelige forbruger beskytte sig

Det er umuligt selv at kontrollere hvert enkelt parti varer, men man kan mindske risikoen. Ernæringseksperter og fødevaresikkerhedsspecialister fremhæver nogle enkle, daglige vaner.

Vælg produkter med en kort ingrediensliste

Jo færre ingredienser og E-koder på etiketten, desto mindre sandsynlighed for at støde på et kontroversielt stof. Særligt til børnemad er det værd at lede efter simple produkter: klassiske kornflager, naturlig yoghurt, frugt og grøntsager.

Tjek produktionslandet, ikke kun råvarernes oprindelse

Angivelsen "Produceret i…" siger mere end "Oprindelse: uden for EU". Forarbejdede produkter fremstillet i Danmark eller et andet EU-land er underlagt fælles regler for tilsætningsstoffer. Ved færdige varer importeret direkte fra tredjelande er der større risiko for uoverensstemmelser i lovgivningen.

Brug apps til at scanne etiketter

Det er ikke nemt at afkode kemiske navne. Derfor er apps som Yuka eller Quel Produit blevet populære – de viser en vurdering af produktet og fremhæver problematiske tilsætningsstoffer, når du scanner stregkoden. For mange er det den hurtigste måde at frasortere produkter med tvivlsomt indhold.

En scanner i telefonen erstatter ikke sund fornuft, men kan gøre det lettere hurtigt at fravælge produkter med forbudte eller stærkt begrænsede stoffer.

Vær forsigtig med "importerede delikatesser" og specialbutikker

Farverigt slik fra Nordamerika, drikkevarer med eksotiske smage og pakkede snacks fra Asien – det er netop i denne kategori, at tilsætningsstoffer, som i Europa er faldet fra myndighedernes nådeliste, hyppigst dukker op. Det er klogt at betragte dem som en lejlighedsvis kuriositet frem for en del af den daglige kost – særligt for børn.

Hvad man ellers bør holde øje med ved daglige indkøb

Temaet om forbudte stoffer berører et bredere fænomen: den generelle "kemiske overbelastning", som den moderne forbruger kæmper med. Et enkelt produkt overskrider sjældent de tilladte grænser, men vi spiser og drikker mange forskellige ting hver dag. Små doser kan ophobe sig over tid.

For dem, der ønsker at begrænse denne risiko i praksis, kan enkle strategier hjælpe:

• vælg lokale grøntsager og frugter i sæsonen,
• vask importerede produkter grundigt, og skræl dem, hvor det er muligt,
• varier dine frugt- og grøntsorter i stedet for at spise den samme sort fra ét land uge efter uge,
• læs etiketten på sodavand, "vandede" juicer og farverige mælkedessert.

Det er værd at huske, at en E-kode ikke automatisk betyder noget skadeligt. Mange af disse koder dækker over harmløse stoffer som C-vitamin eller agar. Problemet handler om en specifik gruppe tilsætningsstoffer: farvestoffer, konserveringsmidler og smagsforstærkere, som der enten pågår videnskabelig debat om, eller som er trukket tilbage i dele af verden.

For forældre lyder alt dette som endnu en byrde, men efter nogle uger bliver nye vaner til en fast rutine. Et hurtigt blik på ingredienslisten, valget af mindre forarbejdede produkter og begrænsning af eksotiske eksperimenter i børns kost reducerer reelt kontakten med de mest mistænkelige stoffer. Og forbrugerernes pres får producenterne til hurtigere at opgive tilsætningsstoffer, hvis offentlige omdømme er ved at krakelere.