Sjove hobbyer mod alzheimer. Forskning viser op til 40% lavere risiko

Hvad forskerne egentlig undersøgte

Et internationalt forskerhold ledet af neuropsykolog Andrea Zammit fra et Alzheimer-center i Chicago gennemgik data fra 1.939 personer på omkring 80 år. Ingen af deltagerne havde demens ved undersøgelsens start.

Forskerne fulgte næsten to tusinde ældre mennesker i otte år og kortlagde, hvordan mentalt stimulerende aktiviteter påvirkede risikoen for demens. Resultatet var slående – forskellen mellem de mest og mindst mentalt aktive deltagere var på adskillige titprocenter.

Frivillige udfyldte detaljerede spørgeskemaer om, hvordan de havde "næret" deres hjerne i forskellige livsfaser. Forskerne kaldte dette "kognitiv berigelse" – altså hvor ofte en given person:

• læste bøger og aviser,
• løste krydsord, spillede brætspil eller logiske spil,
• så på og diskuterede kunst,
• skrev – fra dagbog til breve eller egne tekster,
• lærte nye ting, f.eks. et fremmedsprog.

Forskerne opdelte deltagernes liv i tre perioder:

Derefter sammenlignede de personer med det højeste aktivitetsniveau med dem, der gjorde mindst for deres hjerne. Sundhedsforskellene viste sig at være meget tydelige.

De mest mentalt aktive personer havde cirka 38–40 procent lavere risiko for alzheimer og en langsommere hukommelsesforringelse.

Hvad tallene konkret viste

I gruppen med det højeste niveau af "hjernenæring" udviklede 21 procent alzheimers sygdom. I gruppen med den laveste aktivitet var det hele 34 procent. Efter korrektion for alder, køn og uddannelsesniveau beregnede forskerne, at:

• livslang mental aktivitet var forbundet med 38% lavere risiko for alzheimer,
• og med 36% lavere risiko for mild kognitiv svækkelse (MCI), som ofte går forud for demens.

Endnu mere bemærkelsesværdigt: hos de mest aktive deltagere opstod de første alvorlige demenssymptomer i gennemsnit cirka fem år senere end hos dem, der sjældent udfordrede deres hjerne med krævende opgaver.

Undersøgelsen antyder, at det ikke kun handler om, hvorvidt vi bliver syge, men også om, hvor længe vi bevarer vores selvstændighed og intellektuelle kapacitet.

Alzheimer opstår ikke fra den ene dag til den anden

Alzheimers sygdom udvikler sig i det skjulte. I hjernen ophobes unormale proteiner gradvist, kommunikationen mellem nerveceller forstyrres, og hukommelsen svækkes stille og roligt. Denne proces kan beskrives i tre overordnede faser:

Den skjulte fase uden tydelige symptomer

Omkring hippocampus – hjernens vigtigste hukommelsescenter – begynder skadelige stoffer at aflejre sig. På dette stadie fungerer personen fuldstændig normalt, og forandringerne kan pågå i op til syv år, inden omgivelserne begynder at bemærke noget.

De første problemer med hukommelse og planlægning

Med tiden breder skaderne sig til andre områder. Det bliver sværere at huske nøgler, finde de rette ord og planlægge hverdagen. Denne fase varer typisk omkring to år og forveksles ofte med "almindelig aldring".

Fremskreden demens

I den sene fase er hukommelsen alvorligt svækket, personligheden ændrer sig, og orienteringen i tid og sted forsvinder. Den syge kan ikke længere klare sig selv, og familiens tilværelse drejer sig om pleje. Denne fase kan vare fra tre til op mod elleve år.

Bevidstheden om, at hjernens forandringer opbygges over mange år, giver faktisk en vis mulighed – det er netop i denne lange periode, at livsstilen kan påvirke processens hastighed.

Hvorfor sjove aktiviteter har så stor effekt på hjernen

Ifølge Andrea Zammit opbygger aktiviteter som læsning, brætspil med venner eller indlæring af et nyt sprog et tættere "netværk af forbindelser" i hjernen. Neuroner skaber ekstra stier, som information kan bevæge sig ad.

Jo flere forskelligartede forbindelser i hjernen, jo større er chancen for, at andre stier overtager opgaverne ved de første skader – og symptomerne opstår dermed senere.

Neuropsykologen sammenligner det med at køre på arbejde. Kender du kun én rute og den er spærret, sidder du fast. Kender du derimod flere alternative veje, vælger du blot en anden. På samme måde klarer en hjerne, der har "lært" flere stier gennem læring og aktivitet, sig bedre ved de første skader.

Hvor ofte skal man træne hjernen

Forskeren indrømmer, at det endnu ikke er muligt at fastsætte en fast norm som "30 minutters daglig træning beskytter mod demens". Dataene peger på noget andet: enhver ekstra dosis meningsfuld aktivitet ser ud til at være gavnlig, selv når den er lille.

Det afgørende element er vanen. I stedet for at tvinge sig selv til tykke klassikerbind er det bedre at finde noget, der virkelig fænger – reportager, kriminalromaner, dagbøger, sudoku, skak, sprogapps. Jo mere glæde det giver, jo større er chancen for at holde ved i årevis.

Forskerens egne daglige ritualer

Andrea Zammit har selv indført nogle enkle principper i sin hverdag. Hver dag forsøger hun at læse i hvert fald lidt – nogle gange er det blot én side inden sengetid. Hun følger med i nyhederne og fører dagbog, hvor hun nedskriver tanker og vigtige begivenheder.

Hun har to sønner på fem og otte år. Fra en tidlig alder vænner hun dem til bøger og tankekrævende spil. I hjemmet ligger der altid biblioteksbøger inden for børnenes rækkevidde. Om aftenen læser hun højt for dem og bemærker, at drengene ikke kan falde i søvn, hvis de ikke selv har læst lidt. Ved spisebordet sidder hun med avisen, mens de laver lektier – fordi hun ønsker, at de ser en voksen, der følger med i verden med nysgerrighed.

Det vigtigste, hun forsøger at give sine børn, er ikke selve læsefærdigheden, men associationen: bog er lig med glæde.

Sådan kan du selv reducere din risiko

Undersøgelsen er observationel. Det betyder, at den påviser en stærk sammenhæng mellem livsstil og demensrisiko, men ikke giver hundrede procents sikkerhed om årsag og virkning. Ikke desto mindre gentages mange af anbefalingerne i adskillige videnskabelige arbejder, og eksperter opfordrer i stigende grad til disse enkle trin:

• læs nogle få sider dagligt – papir eller e-bog gør ingen væsentlig forskel,
• vælg ét tankekrævende spil og spil det regelmæssigt: skak, Scrabble, Rummikub, bridge, quizzer,
• lær noget nyt: et sprog, et program, et musikinstrument,
• kombiner mental aktivitet med socialt samvær – brætspil med familien virker bedre end at scrolle alene på telefonen,
• opsøg indhold, der virkelig interesserer dig – nysgerrighed driver hjernen mere effektivt end pligtfølelse.

Hvad man skal være opmærksom på, når man tolker sådanne undersøgelser

Det forhold, at en person læser meget og lærer hele livet, hænger ofte sammen med andre sunde vaner: mere fysisk aktivitet, bedre kost og en mere stabil økonomisk situation. Alt dette kan også sænke risikoen for hjernesygdomme.

Desuden baserede spørgeskemaerne sig på deltagernes hukommelse, som efter mange år muligvis ikke er helt præcis. På trods af disse begrænsninger viser resultaterne, offentliggjort i et anerkendt videnskabeligt tidsskrift, en utvetydig tendens: et liv præget af videnstørst hænger sammen med bedre kognitiv sundhed i alderdommen.

Hjerneaktivitet erstatter ikke lægen, men gør en stor forskel

Selv det rigeste intellektuelle liv giver ingen garanti for aldrig at blive syg. Alzheimers sygdom har også et stærkt biologisk og genetisk grundlag, og risikoen stiger med alderen uanset livsstil. En velplejet hjerne kan dog forsvare sig længere, og symptomerne kan opstå senere og udvikle sig langsommere.

Derfor er det værd at betragte sjove hobbyer som en investering – ikke blot i bedre humør her og nu, men også i større chancer for at bevare selvstændigheden i livets sene år. Selv hvis du først begynder efter de halvtreds eller tres, kan hver ny bog, hvert brætspil eller online kursus være én mursten mere i den "kognitive reserve", du kan trække på i fremtiden.