En gammel side af Paris træder frem på retsbygningens gårdsplads
Forberedelserne til renoveringen af Palais de Justice i Paris krævede en arkæologisk nødudgravning. Fra august til november 2025 gravede et hold specialister fra byen Paris samt det nationale arkæologiske forskningsinstitut i den repræsentative del af komplekset – den såkaldte cour du Mai, den store hovedgårdsplads.
På et relativt beskedent areal på omkring 100 kvadratmeter stødte man på lag og konstruktioner, der tilsammen fortæller en lang, ubrudt historie om stedets brug. De registrerede fund spænder fra begyndelsen af vores tidsregning over middelalderen og frem til den nyere tids kongepaladsudvidelser.
Mellem det moderne brosten og det naturlige jordunderlag lykkedes det at afdække næsten to tusind år med forandringer – fra tidlig-romerske udgravninger til spor efter en brand i det 18. århundrede.
En tre meter bred mur forandrer billedet af det antikke Paris
En mægtig konstruktion fra det sene Romerrige
Det mest spektakulære fund er fundamentet af en massiv mur med en bredde på omkring tre meter. Dens dimensioner og karakter tyder på, at der ikke var tale om en almindelig bolig eller et driftsbygning, men derimod en del af et større forsvars- eller repræsentativt anlæg.
Forskerne forbinder denne konstruktion med det senromerske befæstningssystem, som skulle beskytte det nuværende Île de la Cité mellem det 3. og 5. århundrede e.Kr. Indtil nu kendte man primært forløbet af disse befæstninger fra teoretiske rekonstruktioner og fragmentariske fund. De nye resultater kan tvinge til en korrektion af kortene over Paris' ældste bymure.
Rundt om muren afslørede man adskillige gruber med forskellig funktion, spor efter konstruktionsstolper samt seks grave gravet direkte i jorden uden kister. Dateringen tyder på, at de første indgreb i undergrunden på dette sted kan være begyndt allerede i slutningen af det 1. århundrede f.Kr. eller begyndelsen af det 1. århundrede e.Kr. – netop da den romerske bebyggelse i den nuværende franske hovedstad tog form.
Hvad de romerske lag fortæller om byen
Sporene fra den ældste brug af stedet omfatter udgravninger, huller og render i forskellig størrelse. Nogle af dem kan have fungeret som opbevaringsgruber, andre som dele af en træbebyggelse, hvis overjordiske elementer ikke er bevaret til i dag.
- Datering: overgangen mellem tiderne og de første århundreder e.Kr.
- Funktion: sandsynligvis baglandet til bolig- eller forsvarsbebyggelse
- Materiale: primært jord, træ (bevaret som stolpespor) og sten
- Betydning: nuancerer vores viden om den tidlige bymæssige udvikling ved Seinen
Disse fund viser, at området under den nuværende retsbygning aldrig var en tom og perifer zone, men derimod et vigtigt fragment af byens struktur, der skiftede karakter i takt med de forskellige epoker.
Middelalderlige fliser, kongepalads og glemte kældre
Farverige gulve med våbenskjolde og dyr
Nogle meter over de romerske spor stødte arkæologerne på tydelige lag af murbrokker og nedbrydningsmateriale. De forbindes med oprydningen efter en stor brand, der i 1776 hærgede en del af komplekset på Île de la Cité. Blandt murbrokkerne bevaredes adskillige fragmenter af gulvfliser prydet med plantemotiver og dyreafbildninger.
Det drejer sig om såkaldte historierede fliser – keramiske gulvelementer dækket af scener, symboler og heraldiske mønstre. Deres stil og teknik peger på det 13. og 14. århundrede. Lignende eksemplarer er tidligere fundet i området ved Louvres gårdsplads, hvilket antyder, at der i denne periode var en sammenhængende dekorativ tradition i kongens residenser.
De dekorative gulve med stiliserede kongelige liljer og dyr dannede engang farverige tæpper af brændt ler, som hoffolk og monarkiets embedsmænd færdedes over.
En kælder der ikke fremgår af nogen plan
Inden for de middelalderlige lag identificerede man også et fragment af et underjordisk rum, fortolket som en kælder. Den sættes i forbindelse med det kongepalads, som fungerede på øen i Kapetingerdynastiets tid – et magtcentrum, der eksisterede langt tidligere, end den moderne domstols- og forvaltningsstruktur tog form.
Interessant nok er dette konkrete rum ikke registreret på nogen hidtil kendte historiske planer. Det betyder, at selv et så grundigt undersøgt sted som Île de la Cité rummer mangler i den arkivmæssige dokumentation. De nye udgravningsdata gør det muligt at præcisere, hvor tæt bebygget området var, og hvordan baglokalerne til de repræsentative sale så ud.
En kirkegård under brostenene: elleve begravelser i skyggen af domstolsmurene
Under arbejdet afslørede man også et gravområde med elleve begravelser. Størstedelen er simple jordgrave uden righoldig udstyring, hvilket antyder en beskeden social status hos de begravede. Beliggenheden og den stratigrafiske sammenhæng peger på en forbindelse med middelalderbebyggelsens sakrale og institutionelle funktioner.
Undersøgelsen af gravpladsen vil bidrage til at besvare spørgsmål om de afdødes kost, sygdomme og alder samt om, hvor længe stedet fungerede som begravelsesplads. Antropologiske analyser og laboratoriedatering vil tage mange måneder endnu, men selve påvisningen af dette sted ændrer allerede synet på den nuværende paladsplads.
Hvad sker der videre med udgravningerne på Île de la Cité
Anden fase og langvarige analyser
En ny feltkampagne er planlagt til foråret 2026. Denne gang vil udgravningerne dække en anden del af komplekset, hvilket vil gøre det muligt at undersøge, om den massive romerske mur fortsætter videre, og om de middelalderlige kældre udgjorde et sammenhængende system under paladsbebyggelsen.
| Fase | Arbejdets omfang | Formål |
|---|---|---|
| 2025 – cour du Mai | Fund af mur, grave, fliser og kælder | Indledende rekonstruktion af stedets udvikling |
| Forår 2026 | Ny sektor af Palais de Justice | Undersøgelse af befæstningernes og paladsbebyggelsens udstrækning |
| Efter udgravningerne | Materialanalyser og arkivstudier | Sammenstilling af feltdata med historiske dokumenter |
Når feltfasen er slut, begynder et langvarigt arbejde i laboratorier og arkiver. Specialisterne vil rense, katalogisere og fortolke hvert enkelt fragment af keramik, knogler og mørtel. Samtidig vil historikere gennemgå planer, inventarlister og gamle beskrivelser af paladset for at matche dem med det billede, der er afdækket i jorden.
Hvorfor disse fund er interessante for et bredere publikum
Paris' historie fascinerer folk i mange lande. For besøgende i den franske hovedstad er Palais de Justice normalt forbundet med monumental arkitektur og højprofilerede retssager. Oplysningen om, at der under gårdspladsen skjuler sig romerske mure og middelalderlige gulve, forandrer måden, man ser dette sted på. Når man spadserer nær Sainte-Chapelle eller den nærliggende katedral, kan man nu gøre det med bevidstheden om, at resterne af en gammel by ligger lige under fødderne.
I et bredere perspektiv – set fra forskning i europæiske byer – har sagen en større dimension. Det parisiske arbejde viser, hvor mange informationer der stadig gemmer sig under moderne belægninger, og hvor vigtigt det er at foretage nødudgravninger forud for store anlægsarbejder. Hvert sådant indgreb er en mulighed for at korrigere lærebøgernes billede af fortiden.
Det er desuden værd at huske på, at et enkelt murFragment eller en tilsyneladende ubetydelig gulvflise med ornament kan ændre vores forestilling om, hvordan livet så ud i fordums magtcentre. Spor af tæt bebyggelse, gravpladser og repræsentative sale viser, at den nuværende domstolsbygning blot er det seneste kapitel i en lang historie om dette stykke jord ved Seinen.
