Et ægtepar uden arbejde lever for 1600 euro om måneden. Hvordan fungerer denne ydelse?

Det franske minimumssikringssystem for ældre: hvad er ASPA?

For mange ældre par er dette ikke blot et tilskud til regningerne – det er reelt den primære indtægtskilde til dagligvarer, rejser og alt det, der gør livet værd at leve. I 2026 justeres reglerne for parydelsen en smule, men for mange familier vil netop de detaljer afgøre, om de modtager nogle få titusinder eller flere hundrede euro om måneden.

Den ydelse, vi taler om, hedder ASPA og er den franske pendant til en minimumsgaranti for ældre med meget lave indkomster. Den adskiller sig fra en klassisk pension ved at være et solidaritetsinstrument frem for en ydelse baseret på livslange bidrag. Staten udbetaler ikke et fast beløb til alle – den supplerer i stedet indkomsten op til et bestemt loft.

ASPA er en udligningsydelse: myndighederne beregner, hvad der mangler op til en fastsat indkomstgrænse, og betaler præcis den forskel.

For en dansk læser kan man bedst sammenligne det med en kombination af en minimumspension og et socialt tillæg. Det afgørende er, at sagsbehandlerne ser på hele husholdningens samlede indkomst – ikke på hver person for sig.

Beløbene i 2026: hvad kan et ægtepar modtage?

I 2026 hæves udbetalingsgrænserne. Staten fastlægger klart, hvilket indkomstniveau den vil løfte pensionister – eller par – op til. Ydelsens størrelse afhænger direkte af, om man bor alene eller i et parforhold.

I praksis betyder det, at to pensionister, der bor sammen, takket være denne støtte kan råde over lidt over 1.600 euro om måneden tilsammen. De historier, man hører om par, der "rejser og handler på statens regning", handler netop om situationer, hvor næsten hele dette beløb udgøres af ydelsen – fordi de tidligere havde ingen eller en meget beskeden pension.

Sådan fungerer indkomstudligningen for par

Systemets centrale kendetegn er dets differentierede karakter. Myndighederne opgør først parrets samlede indkomst og beregner derefter tilskuddet.

• Har to pensionister tilsammen 1.000 euro i pension, supplerer staten med 620,18 euro.
• Er deres fælles indkomst 1.400 euro, falder støtten til 220,18 euro.
• Overstiger parrets samlede indkomst 1.620,18 euro om måneden, bortfalder ydelsen helt.

Det er vigtigt at bemærke, at tilskuddet ikke går i én fælles kasse. Hver partner har sin individuelle del af ydelsen, beregnet ud fra egen indkomst. Men myndighederne opererer med et samlet loft for parret, som hele husstandens indkomst ikke må overstige.

Hvem i et par kan modtage støtten?

Fransk lovgivning præciserer nøje, hvem der er berettiget til dette tilskud. Alderskriteriet er det vigtigste, men bopæl og parforholdets form spiller også en rolle.

Minimumsalder og undtagelser

Som udgangspunkt skal ansøgeren være fyldt 65 år. Den franske lovgivning åbner dog for adgang fra 62-årsalderen i visse tilfælde. Det gælder personer, der:

• er anerkendt som uarbejdsdygtige,
• har en alvorlig funktionsnedsættelse,
• har status som tidligere soldat eller veteran.

Derudover skal mindst én i parret bo i Frankrig størstedelen af året – minimum ni måneder. Både det franske fastland og udvalgte oversøiske departementer tæller med.

Ægteskab, registreret partnerskab eller blot samliv?

Det franske system sondrer ikke mellem forskellige parforholdsformer. Myndighederne behandler følgende ens i beregningerne:

• gifte par,
• registrerede partnerskaber,
• samlevende uden formaliseret relation.

Det, der tæller for administrationen, er det faktiske fælles hverdagsliv og den fælles husholdning. Deler to personer bolig, udgifter og budget, behandles de som et par ved fastsættelse af tilskuddets størrelse.

Hvilke indkomster tæller med – og hvilke ser man bort fra?

For mange pensionister er det ikke selve beløbene, der er det vigtigste, men derimod hvad myndighederne overhovedet kigger på. De grænser, der nævnes ovenfor, dækker over en bestemt kategori af indkomster.

Indkomster der medregnes

Når det franske system vurderer et pars økonomi, lægges følgende sammen:

• alle grund- og tillægspensioner,
• erhvervsindkomst, hvis man stadig arbejder ved siden af,
• lejeindtægter fra ejendomme,
• afkast fra opsparing og finansielle investeringer.

Det er netop summen af disse midler, der afgør, om et par er berettiget til ydelsen, og i givet fald hvor meget de kan modtage.

Ydelser der ikke påvirker tilskuddet

Visse sociale ydelser indgår ikke i indkomstloftet og reducerer ikke ASPA. Det gælder blandt andet boligstøtte, støtte til personer med plejebehov og familieydelser. Værdien af den primære bolig, parret bor i, tæller heller ikke med.

For et ægtepar er det afgørende, at tilskuddet kan kombineres med en beskeden pension eller en efterladtepension – men ikke med visse handicapydelser.

Hvis én af partnerne modtager en handicapydelse, er parret ofte nødt til at vælge: enten at beholde den eksisterende ydelse eller skifte til det aldersbaserede indkomsttilskud. Myndighederne anbefaler at beregne begge varianter grundigt, da den økonomiske forskel kan være betydelig.

Sådan ansøger et par om ydelsen

Ansøgningsprocessen er formaliseret, men klart beskrevet. Afhængigt af ansøgerens arbejdshistorie sendes ansøgningen til forskellig instanser.

Hvilke myndigheder håndterer udbetalingen?

• Personer fra det klassiske lønmodtagersystem indsender dokumenter til den relevante pensionsforsikringsenhed.
• Tidligere landbrugere henvender sig til landbrugsforsikringskassen.
• Par uden optjent pension kan indgive ansøgning via kommunen, hvorfra sagen videresendes til den specialiserede struktur, der administrerer denne ydelse.

Ydelsen aktiveres ikke automatisk. Retten gælder fra den første dag i måneden efter, at institutionen modtager en komplet ansøgning – et manglende bilag kan derfor forsinke udbetalingen med en hel måned.

Hvilke dokumenter skal parret forberede?

Den nødvendige dokumentationspakke er omfangsrig, da myndighederne skal bekræfte både identitet og den finansielle situation. Standardkravene omfatter typisk:

• identitetsdokumenter og eventuelle opholdsdokumenter for begge partnere,
• dokumentation for parforholdet eller den fælles husstand (f.eks. familiebog),
• aktuelle udbetalingsbekræftelser for pensioner og øvrige indkomster,
• dokumentation for modtagne sociale ydelser,
• bankkontonummer, som ydelsen skal udbetales til.

Om parret modtager den maksimale ydelse afhænger direkte af disse oplysninger. Det sker i praksis, at tilskuddet reduceres med et par titusinder euro, når alle småindkomster medregnes – for eksempel udlejning af et værelse eller en mindre opsparing.

Hvad sker der ved dødsfald og ændringer i parrets situation?

ASPA er ikke en klassisk pension, der arves af familien. Lovgivningen giver mulighed for at kræve dele af de udbetalte beløb tilbagebetalt efter pensionisternes død – men kun under bestemte betingelser.

Hvornår kan staten gøre krav på arven?

Frankrig har fastsat klare formueгрænser. Efterlader en afdød pensionist – eller én af partnerne i et par – en formue, der overstiger en bestemt værdi, kan offentlige myndigheder rejse krav mod en del af boet.

Ved dødsfald i 2026 kan tilbagebetaling af udbetalte beløb kun kræves, hvis nettoformuen overstiger ca. 108.500 euro på det franske fastland eller 150.000 euro i visse oversøiske regioner.

Under disse beløb behøver arvingerne ikke frygte at blive bedt om at tilbagebetale støtten, der er udbetalt til deres pårørende. For mange familier er det en vigtig information, når de planlægger overdragelse af bolig eller opsparing.

Separation, partners død, ekstraindkomst – pligten til at melde ændringer

Systemet baserer sig på løbende opdaterede oplysninger, så enhver væsentlig ændring i parrets liv kræver kontakt til myndighederne. Det gælder særligt, når:

• parret separeres eller går fra hinanden,
• én af partnerne dør,
• én af dem påbegynder nyt arbejde eller øger sin erhvervsmæssige aktivitet.

En sådan justering virker ofte til pensionistens fordel, når vedkommende nu er alene. Så gælder ikke længere loftet for to personer, men den højere sats for en enkeltperson, og tilskuddet kan genberegnes opad.

Hvorfor vækker dette system følelser – og hvad kan Danmark lære af det?

Historier om franske par, der uden lang erhvervskarriere lever for over 1.600 euro om måneden, fremkalder blandede reaktioner. For nogen er det bevis på en velfungerende socialpolitik, hvor ingen bør ældes i ekstrem fattigdom. For andre er det et eksempel på en alt for generøs ydelse, finansieret af skatteydere, der hele livet har sparet op til egen pension.

I virkeligheden indebærer brugen af sådan en ydelse sjældent luksus. Når boligudgifter, energi, mad og sundhedsydelser er fratrukket, er mange pars budget stadig stramt. Forskellen er, at et stabilt, garanteret minimum giver ældre mulighed for bedre at planlægge udgifter – og ind imellem at tage en lille tur eller besøge børnebørnene i stedet for at vælge mellem varme og medicin.

Set fra et dansk perspektiv viser denne model, hvor meget konstruktionen af sociale ydelser afhænger af statens grundlæggende tilgang til alderdommen. Frankrig fastslår åbent, at en minimumsindkomst på pension skal gælde for enlige og par uanset erhvervsanciennitet – så længe de opfylder de fastlagte indkomst- og alderskriterier. En sådan konstruktion mindsker presset på livslangt bidragsopsparing, men stabiliserer til gengæld situationen for de fattigste pensionister og deres familier.

Debatterne om fremtiden for europæiske pensionssystemer drejer sig i stigende grad om netop sådanne løsninger: et garanteret minimumsbeløb, kombinationen af klassiske pensioner med sociale tilskudselementer samt reglerne for arv og eventuel tilbagebetaling af midler efter dødsfald. For par med lave indkomster bliver svaret på ét enkelt spørgsmål – hvad staten faktisk garanterer dem hver måned – vigtigere end ydelsens navn.