Et konkret tal: i denne alder føler de fleste sig virkelig gamle
Først kommer de første grå hår, så lette knæsmerter – og så spørgsmålet: hvornår er man egentlig gammel? En ny undersøgelse viser, at svaret i høj grad afhænger af ens egen alder, og at jo ældre vi bliver, jo mere skubber vi den tanke fra os.
Undersøgelsen omfattede 1.000 voksne mellem 18 og 75 år. Formålet var at fastslå, hvornår man i almindelig forstand betragtes som gammel, og hvornår folk selv begynder at føle sig "aldrende".
Resultatet peger på ét tal: gennemsnitligt er det først ved 69-årsalderen, at folk mener, man kan kalde sig gammel.
Det er markant senere end den nuværende pensionsalder. I praksis betyder det, at livet "efter arbejdet" ikke automatisk sidestilles med etiketten "gammel" i folks bevidsthed.
En anden undersøgelse blandt 2.000 respondenter tilføjer et interessant perspektiv: de første tegn på aldring – både fysiske og mentale – begynder de fleste at mærke omkring 49-årsalderen. Kroppen sender advarsler, men man er langt fra at betragte sig selv som senior.
Jo ældre vi er, jo senere starter "alderdommen"
Undersøgelsen illustrerer tydeligt et fænomen, vi kender fra hverdagen: grænsen for alderdom rykker sig, efterhånden som vi nærmer os den. Yngre mennesker placerer den meget tidligere, mens ældre skubber den længere frem.
| Respondenternes alder | Sådan opfatter de begyndelsen på alderdommen |
|---|---|
| 18–34 år | Nogle mener, at "alderdom" begynder allerede omkring de 50 år |
| 55–75 år | De fleste ser alderdommen som noget, der først starter fra 71 år eller senere |
| Alle adspurgte | Den gennemsnitlige angivne alder er 69 år |
Blandt unge voksne er der en tydelig frygt for at krydse de 50: en del mener, at det er der, "nedturen begynder". Det står i skarp kontrast til svarene fra dem over 50, der ser deres egen alderdom som noget, der hører hjemme et godt stykke inde i 70'erne.
Hjernen fungerer som en skyderegulator: for hvert år vi bliver ældre, rykker vi grænsen for alderdom lidt tilbage – så vi slipper for at sætte den mærkat på os selv.
Det er psykologisk forståeligt. De færreste ønsker fra den ene dag til den anden at skifte kategori fra "midaldrende" til "gammel". Derfor siger vi ofte, at de "gamle" er endnu ældre end os: forældre, naboer, folk på bedsteforældrenes alder.
Er folk bange for at ældes?
Ordet "alderdom" sætter ikke kun tanker om rynker i gang. I svarene dukkede primært to temaer op: hvordan samfundet ser på ældre mennesker, og frygten for helbredsproblemer.
Ifølge undersøgelsen mener de fleste deltagere, at ældre mennesker ikke værdsættes tilstrækkeligt af omgivelserne. På trods af en stærk body-positive-bevægelse domineres medierne stadig af yngre, raske ansigter uden synlige alderstegn. Seniorer optræder primært i forbindelse med sygdom, pleje eller økonomiske udfordringer.
Næsten 6 ud af 10 adspurgte oplever, at ældre mennesker ikke behandles med den respekt, de fortjener, og at de i høj grad er usynlige i samfundet.
Helbred – den største kilde til frygt
Da respondenterne blev spurgt om, hvad de frygter mest ved at blive ældre, trådte tre bekymringer frem:
- Tab af selvstændighed i daglige gøremål
- Problemer med bevægelighed, fx ledsmerter og nedsat mobilitet
- Hukommelses- og kognitive udfordringer
Det er påfaldende, hvor få respondenter tror på et sundt "sent liv": kun omkring én ud af fem forventer at bevare et godt helbred op i alderen. Den manglende tro på sig selv præger i høj grad holdningen til aldring – hvis man på forhånd forestiller sig det værste scenarie, er det svært at se de ekstra leveår som en mulighed.
Hvorfor skubber vi alderdommen foran os?
En del af forklaringen er defensiv: ingen vil befinde sig i den gruppe, de selv beskriver som "på vej ud af livet". Men der er også mere konkrete grunde til, at den mentale alderdom ikke længere følger fødselsdatoen.
Stadig flere mennesker over 60:
- Rejser, i stedet for at sidde hjemme
- Dyrker motion – fra nordic walking til fitnesscentret
- Lærer ny teknologi og bruger internettet aktivt
- Støtter voksne børn og børnebørn og spiller en vigtig rolle i familien
Det gør, at billedet af livet efter de 60 ikke længere udelukkende forbindes med sygdom og ensomhed. Hvis man jævnligt vandrer i bjergene, har planer for de kommende år, mødes med venner og føler sig nødvendig, er det svært at passe ind i stereotypen "den gamle mand på bænken".
Glæden ved alderen: frihed fra arbejde og nye prioriteter
På trods af frygt knyttet til aldring ser respondenterne også en lys side ved at blive ældre. En betragtelig andel glæder sig til de næste fødselsdage af en simpel grund: udsigten til at forlade arbejdsmarkedet.
Cirka 42 procent af de adspurgte erkender, at de ser positive sider ved at ældes, fordi de forbinder det med det tidspunkt, hvor de holder op med at arbejde.
Uden den daglige jagen dukker der oftere tid op til hobbyer, rejser og relationer. Mange mennesker i denne alder kan for første gang i lang tid stille sig selv spørgsmålet: hvad vil jeg bruge min dag, uge og mit år på – uden at skulle tilpasse sig en arbejdsplan eller børnenes skoleskema.
Hvordan vores indstilling forkorter eller forlænger "ungdommen"
Hvornår vi begynder at føle os gamle afhænger ikke kun af helbredet, men også af de overbevisninger, vi har båret med os siden barndommen. Hvis familien ofte siger "efter de 40 går det kun ned ad bakke", er det lettere at falde ind i det mønster. Omvendt kan en sportslig, aktiv bedstemor fuldstændig ændre en teenagers forestilling om, hvordan en person over 70 ser ud.
Psykologer påpeger, at negative stereotyper om seniorer virker som selvopfyldende profetier. En person, der gentager "jeg er allerede gammel, jeg gider ingenting", vil med større sandsynlighed opgive motion, sociale aktiviteter og læring af nye ting. Det resulterer i hurtigere tab af funktionsevne og bekræfter ens egne frygter.
En positiv indstilling derimod – kombineret med reel omsorg for helbredet – kan forlænge den periode, hvor vi føler os nogenlunde unge, selv hvis fødselsdatoen siger noget andet. For mange mennesker er det afgørende ikke, hvor mange år de formelt har, men om de stadig selvstændigt kan bestemme over deres dag og bevare grundlæggende funktionsevne.
Ændringen i synet på alderdom kan altså begynde langt tidligere, end fødselsdatoen antyder. Det kan betale sig allerede i trediverne og fyrrerne at stille sig selv et par enkle spørgsmål: hvordan vil jeg fungere efter de 60, gør jeg noget i dag, der hjælper mig med det – eller udskyder jeg emnet til "engang"? Én ting er klar ud fra undersøgelsernes resultater: hvornår vi føler os gamle afhænger i høj grad ikke kun af datoen i pas, men også af vores valg og indstilling gennem hele voksenlivet.
