Denne bakterie i et barns tarme kan udløse tyktarmskræft årtier senere

Tyktarmskræft rammer nu også yngre voksne

Stadig flere mennesker i trediverne og fyrrerne får den samme dystre diagnose: tyktarmskræft. Forskere peger nu på en overraskende synder, der stammer helt tilbage fra barndommen.

Et internationalt forskerhold har gennemgået næsten tusind tyktarmstumorer fra adskillige lande. I kræftsvulster hos yngre voksne fandt de et karakteristisk "fingeraftryk" fra et giftstof produceret af en almindelig tarmbakterie. Skaderne kan opstå allerede i de første leveår, mens selve kræften først udvikler sig årtier senere.

Tyktarmskræft er ikke længere kun en sygdom for dem over 50

Lægerne forbandt i mange år tyktarmskræft primært med folk over 50-60 år. Men de seneste to årtiers epidemiologiske data ændrer billedet markant. I udviklede lande stiger antallet af tilfælde blandt voksne under 40 med en nærmest eksponentiel hastighed.

I USA fordobles antallet af tilfælde i denne aldersgruppe omtrent hvert årti. En tilsvarende tendens ses i Storbritannien og Australien. Endnu mere bekymrende er det, at de ramte ofte mangler klassiske risikofaktorer: ingen fedme, ingen belastet familiehistorie og en relativt sund livsstil.

I Indien og dele af Latinamerika forekommer tyktarmskræft hos unge voksne derimod betydeligt sjældnere. Denne geografiske forskel leder forskerne hen imod miljøfaktorer og livsstil frem for ren genetik.

Den voksende forekomst af tyktarmskræft hos unge voksne peger på en proces, der begynder langt tidligere end hidtil antaget – sandsynligvis allerede i barndommen.

Onkologer bemærker desuden, at disse "tidlige" kræftformer ofte opfører sig anderledes end typiske tumorer hos ældre. De sidder hyppigere i den nedre del af tyktarmen og er ikke sjældent mere aggressive. Det har i årevis antydet, at der ligger en anden mekanisme bag sygdommens opstart.

986 tumorer under genetikernes lup: et karakteristisk toksinspor

For at forstå, hvad der sker inde i cellerne, sekventerede forskere fra flere lande – koordineret bl.a. af et hold fra University of California San Diego – det genetiske materiale fra hundredvis af tyktarmstumorer. Undersøgelsen omfattede 981-986 tumorer fra 11 lande og sammenlignede tilfælde hos unge voksne med tilfælde hos ældre patienter.

I væv fra personer under 40 år dukkede det samme mønster af DNA-skader op særlig hyppigt. Det drejer sig om en såkaldt mutationssignatur – et sæt skader, der kan kobles til en konkret årsag. I dette tilfælde matchede mønsteret præcis virkningen af colibactin, et giftstof produceret af visse stammer af bakterien Escherichia coli.

E. coli er en klassisk "beboer" i tarmene. De fleste varianter er harmløse eller hjælper ligefrem fordøjelsen. Men visse stammer bærer et særligt gen-segment kaldet pks-øen, som giver dem evnen til at producere colibactin – et molekyle der skader DNA kraftigt.

Colibactin skaber broer mellem de to DNA-strenge. Det "sammenlimede" genetiske materiale brækker, og cellen forsøger at reparere det. Denne reparationsproces er langtfra fejlfri – der efterlades ofte fejl i form af mutationer. Over tid hober disse fejl sig op og forstyrrer de gener, der styrer celledelingen.

Mutationer karakteristiske for colibactins virkning optrådte cirka 3,3 gange hyppigere i tumorer hos unge voksne end hos ældre patienter – noget der knytter dem stærkt til tidlig kræftudvikling.

Værd at bemærke er det, at de lande med den højeste andel af sådanne mutationer i kræftsvulster også er de lande, hvor tyktarmskræft hos unge voksne forekommer hyppigst. Denne geografiske sammenhæng styrker hypotesen om, at langvarig kontakt med farlige E. coli-stammer spiller en afgørende rolle i kræftudviklingen mange år senere.

En farlig passager i tarmen: bakterien der bliver livet ud

Forskerne undersøgte, hvornår mennesker egentlig eksponeres for disse bakterier. Resultaterne er ikke særlig beroligende. Colibactin-producerende E. coli-stammer dukker op i tarmen allerede i de første leveår. Det anslås, at op mod ca. 40 procent af børn i lande som USA og Storbritannien bærer sådanne varianter i tarmen.

Et barns organisme vænner sig til den etablerede mikrobiom og opretholder ofte en lignende sammensætning af tarmfloraen i de efterfølgende år. Det betyder, at cellerne i tarmslimhinden kan udsættes for små men vedvarende doser af giftstoffet over lang tid – et årti, to årtier eller endnu længere.

Tarmceller deler sig forholdsvis hurtigt. Enhver fejl, der er indlejret i DNA'et, kan overføres til næste "generation" af celler. Efter ti til tredive år hober fejlene sig til et punkt, hvor nogle celler begynder at undslippe organismens kontrol. Derfra er vejen kort til polypper og siden til fuldt udviklet tyktarmskræft.

Hvorfor bliver nogle syge og andre ikke?

Ikke ethvert barn, der bærer en farlig E. coli-stamme, vil udvikle kræft som voksen. Forskerne peger på en række samvirkende faktorer:

• tilstedeværelse af colibactin-producerende bakterier i barn- og ungdom,
• en kost rig på rødt og forarbejdet kød samt stærkt forarbejdede fødevarer,
• lavt indhold af kostfibre, grøntsager og frugt,
• fysisk inaktivitet og stillesiddende arbejds- og hverdagsliv,
• rygning og stort alkoholforbrug.

Disse faktorer fremmer kronisk tarmbetændelse, som yderligere svækker DNA-reparationsmekanismerne. Det gør det lettere for colibactin-mutationer at sætte sig fast permanent.

Kan man teste for "farlige" bakterier hos et barn?

I lyset af de nye fund arbejder forskergrupper på enkle afføringsprøver, der kan afsløre, om en person bærer E. coli-stammer med pks-øen i tarmen. En sådan test vil minde om de nuværende screeningsprøver for blod i afføringen, men i stedet for tumortegn vil den lede efter en specifik bakterie.

Foreløbige planer går ud på at tilbyde sådanne test til børn og unge voksne, så man kan identificere personer med forhøjet risiko lang tid inden polypper eller de første kræftforandringer opstår.

Hvad kan man gøre ved et positivt resultat? Forskerne overvejer flere strategier:

• målrettet antibiotikakur, der kun fjerner stammer med pks-øen,
• særligt udvalgte probiotika, der "fortrænger" de farlige bakterier,
• kostændringer der styrker gavnlige mikroorganismer og begrænser vækstbetingelserne for de farlige stammer,
• tættere overvågning af tyktarmen i voksenlivet, f.eks. tidligere og hyppigere koloskopier.

Det er foreløbig koncepter, der kræver afprøvning i store kliniske studier. Selve tilstedeværelsen af den farlige bakterie betyder ikke automatisk sygdom, så det bliver afgørende at afveje fordele og risici ved eventuelle indgreb nøje.

Hvad betyder dette for forebyggelse?

Tyktarmskræft hører til de kræftformer med relativt høj forekomst i mange europæiske lande, særligt hos personer over halvtreds. Screeningsprogrammer i form af koloskopi er primært rettet mod denne aldersgruppe. Den stigende forekomst hos yngre voksne kan nødvendiggøre en justering af anbefalingerne.

I praksis kan det betyde:

For forældre kan denne viden blive en ekstra motivation til fra en tidlig alder at give børn tarmvenlige vaner: masser af grøntsager, frugt og fuldkornsprodukter samt færre sukkerholdige drikkevarer og snacks med mange tilsætningsstoffer.

Hvordan genkender man bekymrende symptomer hos en ung person?

Tyktarmskræft hos tredive- og fyrreårige diagnosticeres ofte sent, fordi de første symptomer let tillægges stress eller kosten. Advarselssignaler man ikke bør ignorere inkluderer bl.a.:

• blod i afføringen eller en tydelig ændring i afføringens udseende,
• vedvarende diarré eller forstoppelse over flere uger,
• fornemmelse af ufuldstændig tømning efter toiletbesøg,
• utilsigtet vægttab,
• træthed og blodmangel uden anden tydelig årsag,
• vedvarende mavesmerter, særligt i den nedre del.

Ved sådanne symptomer bør selv unge mennesker kræve grundig udredning frem for at nøjes med krampeløsende midler eller rådet om at "stresse mindre". Vedvarende tarmproblemer fortjener at blive undersøgt grundigt, uanset alder.

Tarmmikrobiomet som et nyt "organ" der kræver pleje

Historien om colibactin viser, i hvor høj grad sammensætningen af tarmfloraen påvirker hele organismens sundhed. For ikke så mange år siden betragtede vi tarmbakterierne som en videnskabelig kuriositet. I dag taler man i stigende grad om dem som et ekstra "organ", der kræver omsorg og pleje.

For den almindelige patient handler det om nogle få enkle principper: varieret kost, rigeligt med kostfibre, begrænset indtagelse af stærkt forarbejdede fødevarer og regelmæssig motion. Det eliminerer ikke risikoen fra toksiske E. coli-stammer, men kan svække deres indflydelse og styrke de naturlige DNA-reparationsmekanismer.

I de kommende år kan vi forvente nye test og målrettede behandlinger rettet mod mikrobiomet. Så vil en simpel afføringsprøve hos et barn eller en ung voksen ikke blot kunne afsløre parasitter, men fungere som et redskab til at forudsige risikoen for tyktarmskræft årtier inden det første symptom viser sig.