Opvarmning dominerer elregningen – men den er ikke alene
Så snart kulden melder sin ankomst, retter vi mistænksomt blikket mod radiatorerne. Men den virkelige "strømtyv" arbejder stille ved siden af – næsten usynlig.
Det står ikke i stuen, lyser ikke som et fjernsyn og brummer ikke som et køleskab. Alligevel kan det sluge så meget energi, at det på elregningen placerer sig lige efter den elektriske opvarmning. Om vinteren vokser appetitten endnu mere.
I elektrisk opvarmede boliger har varmelegemer naturligvis den største andel af energiforbruget. Europæiske energiinstitutioners skøn viser, at et typisk enfamiliehus opvarmet med el bruger over 4.000 kWh om året udelukkende på at holde varmen. Det svarer til hundredvis af euro – altså flere tusinde kroner – ved dagens priser.
I lejligheder er skalaen mindre, men forholdet er det samme: elektrisk opvarmning forbliver den klart største udgift og "pumper" regningen mest op i fyringssæsonen.
Elektrisk opvarmning er nummer ét på hjemmets energiregning. Lige bagefter lurer et mindre oplagt, men særdeles energislugende apparat – vandvarmeren.
Hjemmets rangordning over strømslugende apparater
Mange mistænker køkkenet for det største forbrug, men virkeligheden er lidt anderledes. Køkkenapparater trækker ganske vist en del strøm, men vi bruger dem typisk i relativt korte perioder.
Køkkenet – mange watt, kort brug
- Keramisk kogeplade brugt omkring 400 gange om året – over 150 kWh årligt
- Elektrisk ovn ved regelmæssig bagning – cirka 140–150 kWh om året
- Køle-fryseskab – gennemsnitligt over 300 kWh om året, da det kører hele døgnet
- Selvstændig fryser – cirka 300 kWh årligt
- Opvaskemaskine til en familie – næsten 200 kWh ved typisk antal kørsler
På papiret ser det alvorligt ud, men de fleste af disse apparater arbejder cyklisk eller i begrænset tid. Derfor er deres andel af den samlede regning alligevel mindre end for de to store "syndere": opvarmning og vandopvarmning.
Elektronik og internet har også deres del
Elektroniske apparater, særligt dem der er tændt mange timer om dagen, bidrager også til regningen:
- Fjernsyn i brug ca. 7 timer dagligt – næsten 190 kWh om året
- Router og modem, som næsten aldrig hviler – næsten 100 kWh årligt
- Stationær computer ved daglig brug i flere timer – over 120 kWh om året
Hvert enkelt apparat gør ikke katastrofen alene, men tilsammen skaber de et konstant baggrundsforbrug, der er svært at ignorere.
Den største strømsluger efter opvarmningen: vandvarmeren
Den virkelige overraskelse gemmer sig som regel i badeværelset eller i teknikrummet. Den elektriske vandvarmer – ofte i form af en stor beholder – genererer den næststørste omkostning i hjemmets elforbrug.
For en typisk beholder på cirka 200 liter kan det årlige energiforbrug nå op på hele 1.700 kWh. Omregnet til energipriser giver det hundredvis af euro om året – et beløb, der er sammenligneligt med en varmeregning i en mindre lejlighed.
En elektrisk vandvarmer kan på et år forbruge næsten halvt så meget som et helt hus' opvarmning – og mange mennesker er slet ikke klar over det.
Hvorfor bruger vandvarmeren så meget strøm?
Der er flere årsager, og de forstærker hinanden:
- Vandet skal opvarmes og holdes varmt døgnet rundt
- Beholderen afgiver varme til omgivelserne – jo dårligere isoleret, jo større varmetab
- Termostaten er ofte indstillet højere end nødvendigt
- Om vinteren er det indkommende kolde vand fra ledningsnettet koldere, så apparatet arbejder længere og hyppigere
- Når det er koldt udenfor, holder vi os gerne til lange, varme brusere eller bade
Eksperter skønner, at hele en tredjedel af den energi, der bruges til vandopvarmning, simpelthen spildes. Det skyldes for høj temperatur, dårlig tankisolering og varmetab i rørene.
Om vinteren får vandvarmeren det særligt hårdt
I de kolde måneder arbejder apparatet under vanskeligere forhold. Temperaturforskellen mellem tankens indre og omgivelserne stiger, så varmen forsvinder hurtigere. Samtidig skal det kolde ledningsvand opvarmes til samme temperatur som om sommeren – og det kræver mere energi.
Dertil ændrer beboernes adfærd sig. Når det regner og blæser, forlænger mange brusebads-sessionen eller tager bad oftere. For vandvarmeren betyder det flere arbejdscyklusser og flere kilowattimer.
Om vinteren arbejder vandvarmeren længere, hyppigere og under større belastning. Det kan ses direkte på regningen – selv om vi ofte giver opvarmningen alene skylden.
Sådan reducerer du udgifterne til vandopvarmning uden at ofre komforten
Den gode nyhed er, at det er relativt let at spare på netop dette apparat – uden at hverdagen bliver en askese-øvelse.
Vandtemperatur – lille ændring, stor effekt
Mange beholdere er fabriksindstillet til omkring 60°C eller derover. Af sikkerhedsmæssige grunde og til daglig brug er et interval på 50–55°C tilstrækkeligt i de fleste hjem. At sænke indstillingen med nogle grader reducerer varmetab og energiforbrug. Under brusebad mærker du næppe forskel – men regningen gør.
Isolering af beholder og rør
Hvis vandvarmeren står i et koldt rum, er det en god idé at efterisolere den – eksempelvis med en speciel termisk kappe. Det er en enkel måde at reducere varmetab og skære op til flere hundrede kroner om året af regningen. Isolering af de vigtigste rørstrækninger med varmt vand virker på samme måde.
Mere sparsommelig brug af vand
Der er også et stort potentiale i enkle forbedringer på badeværelset og i køkkenet:
- Perlatorer eller flowbegrænsere på håndvaske og brusere
- Brusehoved med lavere vandgennemstrømning
- Tjek om du efterlader vandet løbende unødigt, f.eks. mens du børster tænder
Ved at regulere vandstrømmen bruger du mindre varmt vand med samme komfort. Det betyder, at vandvarmeren behøver opvarme vand sjældnere.
Service og driftsindstillinger
Regelmæssig inspektion af en fagmand hjælper med at opdage kalkaflejringer, en beskadiget termostat eller et defekt varmeelement. Aflejringer på varmeelementet fungerer som et tæppe – de forhindrer effektiv varmeoverførsel til vandet, så apparatet forbruger mere energi for at nå samme temperatur.
I nogle modeller kan det betale sig at benytte et tidsstyret program. Hvis eltariffen varierer efter tidspunkt på dagen, er det en fordel at opvarme vand primært i timerne med billigere strøm.
Hvad ellers er værd at holde øje med i hjemmets energiforbrug
At skrue ned for temperaturen i beholderen og montere isolering løser ikke alle problemer, men giver et solidt udgangspunkt. Det er fornuftigt at opstille en simpel prioriteringsliste: først opvarmning og vandvarmer, derefter elektronik og mindre apparater.
Det er også en god idé at analysere sine regninger med jævne mellemrum. Hvis du kan se, at forbruget faldt efter udskiftning af brusehoveddet, er det lettere at motivere sig til næste skridt – f.eks. at udskifte den gamle fryser med en model i en højere energiklasse.
Stadig flere vælger at kombinere flere løsninger: bedre husisolering, termostater på radiatorerne, vandflowbegrænsere og fornuftige indstillinger på vandvarmeren. Effekten er kumulativ – de enkelte ændringer giver moderate besparelser, men tilsammen kan de mærkbart lette husholdningsbudgettet, særligt i de kolde måneder.
