Tørrere somre ændrer måden, vi tænker haver på
Stadig varmere og tørrere somre samt vandingsrestriktioner tvinger os til at gentænke, hvad vi planter i vores haver. Klassiske æble- og kirsebærtræer klarer sig dårligere og dårligere i sommervarmen.
Derfor søger flere og flere gartnere efter frugttræer, der trives på sandjord, overlever hedebølger og ikke kræver vanding hver eneste uge. Et relativt ukendt asiatisk træ er nu havnet i søgelyset – jujubetræet, også kaldet den kinesiske daddelplomme. I lande med hårdt klima regnes det ligefrem for fremtidens træ til tørkeplagede haver.
Jujubetræet – det frugttræ, der ikke er bange for tørke
Jujuben (Ziziphus jujuba) stammer fra det nordlige Kina og Mongoliet. Her kan temperaturen om vinteren falde til -25°C, mens sommeren bringer op til 40°C med meget lav luftfugtighed. Planten har i årtusinder håndteret sådanne ekstremforhold, så en typisk mellemeuropæisk sommer er nærmest behagelig for den.
I naturen vokser dette træ på alt andet end ideelle jordbundsforhold: mager, sandet, tung og kompakt jord er ingen hindring. Den eneste betingelse er, at underlaget er gennemtrængeligt. Stillestående vand og våd, leret jord er det eneste, jujuben virkelig ikke bryder sig om. I varmere regioner findes eksemplarer på flere årtier – nogle endda hundrede år gamle – hvilket viser, at et veletableret træ er en investering for generationer.
Jujuben betragtes som "morgendagens træ": den tåler hede, sygdomme rammer den sjældent, den bærer frugt hvert år og beder ikke om vand hele tiden.
Når jujuben har etableret et stærkt rodsystem, bliver den bemærkelsesværdigt vandsparsom. Den sætter frugt, selv når andre sorter for længst har opgivet på grund af tørke. For havejeren betyder det helt konkret færre vandingsomkostninger, mindre udstyr til kunstvanding og meget lavere risiko for, at træet lider under en enkelt varm weekend.
Et yderligere plus: planten er næsten immun over for typiske skadedyr og frugttrækygdomme. Det fjerner behovet for det meste sprøjtning og problemer med bladlus eller skurv. Derudover er jujuben selvbestøvende, så ét enkelt træ i haven vil bære frugt uden behov for et bestøvningstræ. Den har heller ikke tendens til alternerende bæring – høsten kommer hvert år, ikke kun hvert par sæsoner.
Hvordan ser jujuben ud, og hvad smager den af?
I danske haver er det stadig en sjældenhed, så mange ved ikke, hvad de kan forvente. Træet når typisk 3-5 meters højde og danner en løs, luftig krone. Bladene er små og blanke og farver sig smukt i sollyset, hvilket giver planten en pæn dekorativ effekt.
Frugterne modner om efteråret. Størrelsen minder om store oliven eller små blommer. De starter lysegrønne og mørknes gradvist. I halvmoden tilstand er frugtkødet sprødt, let æbleagtigt med en diskret honningsød smag. Fuldt modne bliver skrællen mørkere, og frugtkødet blødgøres til en sødme, der minder om dadler.
- Rå – sprøde eller bløde afhængigt af høsttidspunktet
- Tørrede – minder om små dadler, populære i det asiatiske køkken
- I snaps eller likør – giver en aromatisk, let karameliseret smag
- I syltetøj og mos – kombinerer godt med æbler eller pærer
For mange er det et interessant alternativ til de mere krævende abrikoser og ferskner, som vores nattefrost og tørkeperioder virkelig sætter på prøve.
Plantning af jujube om foråret – trin for trin
Det sikreste er at plante jujuben om foråret, når jorden er varmet op, og risikoen for kraftig frost aftager. Det er særligt vigtigt i koldere egne, da træet dermed får en hel sæson til at udvikle rødder inden den første alvorlige hedebølge.
Forberedelse af voksestedet
Det bedste sted er solrigt og læ for kraftig vind. Jorden kan sagtens være middelmådig eller endda fattig – det vigtige er, at vand ikke samler sig. Ved tung jord kan det betale sig at tilsætte grus eller grov sand i planthullet for at forbedre drænagen.
| Betingelse | Jujubens præferencer |
|---|---|
| Sollys | Fuld sol, varmt voksested |
| Jordbund | Let til middel, veldrænet |
| Fugtighed | Tør til moderat fugtig, ingen stående vand |
| Frost | Voksne træer tåler hård frost; unge planter bør beskyttes let |
Plantning – en enkel fremgangsmåde
Selve plantningen minder om arbejdet med andre varmekrævende arter som granatæbletræet. De vigtigste trin ser sådan ud:
- Grav et hul bredere og lidt dybere end rodballen
- Fjern de største klumper og sten fra den opgravede jord
- Tilsæt en mindre mængde kompost eller velkomposteret gødning for at berige underlaget en smule
- Plant træet, så podningsstedet og rodhalsen er i niveau med jordoverfladen
- Fyld hullet igen og tryk jorden godt til for at fjerne luftlommer
- Vand grundigt lige efter plantning, selv hvis der er regn i udsigten
- Den første sæson: hold en moderat fugtighed. Derefter reduceres vandingen til et minimum
I koldere egne er det en god idé at beskytte stammebasen den første vinter med en bakke af jord eller et lag mulch. Voksne eksemplarer er langt mere hårdføre end unge planter.
En have uden haveslange: jujube, havtorn og granatæble
I lande med kronisk vandmangel vinder "tørre frugthaver" frem – beplantninger planlagt til at klare sig næsten helt uden kunstvanding. Jujuben passer perfekt ind i denne tankegang, men er langt fra det eneste relevante træ.
Havtorn – naturlig jordforbedrer
En fremragende ledsager til jujuben er den almindelige havtorn (Hippophae rhamnoides). Denne tornede busk tåler frost, vind, sand og mager jord. På rødderne danner den en symbiose med bakterier, der binder kvælstof fra luften og "overfører" det til jordbunden.
Havtorn fungerer som et levende gødningsmiddel: den forbedrer jordens næringsindhold, så omkringliggende planter – herunder frugttræer, der ikke bryder sig om overdreven gødskning – trives bedre.
Dens klart orange bær modner i slutningen af sommeren. De indeholder meget store mængder C-vitamin og antioxidanter og udgør desuden en fødekilde for fugle, der hjælper med den biologiske bekæmpelse af skadedyr i haven.
Granatæbletræet – et middelhavstræk i den tørre have
Et andet smart supplement er det ægte granatæbletræ (Punica granatum). Denne art stammer fra Middelhavsområdet og er kendt for sin tolerance over for varme og lave nedbørsmængder. Det elsker fuld sol og klarer sig både i let sur og let basisk jord.
Visse sorter overlever temperaturfald på ned til omkring -10°C, når de vokser i læ. Dets store, røde frugter modner fra slutningen af september til oktober – netop som jujuben er på sit højeste, mens havtornen næsten har afsluttet sin sæson. De tre arter tilsammen skaber et system, der strækker høstsæsonen fra sensommeren til den sene efterår, næsten uden brug af haveslangen.
Hvem er jujuben det rette valg for?
Denne art vil især sætte pris på ejere af grunde med sandjord, blæsende haver og arealer, hvor vandingsrestriktioner indføres hurtigt. Det er også et godt valg for dem, der ikke ønsker at tilbringe hver weekend ved sprinkleren, men alligevel drømmer om hjemmedyrkede frugter.
Det er dog værd at huske, at træet i de første to sæsoner kræver lidt omsorg – moderat vanding og let beskyttelse mod den kraftigste frost. Derefter forvandles det til en hårdfør "konkurrent", der bare passer sit eget, helt uden særlig pleje.
Jujuben kan blive et interessant element i hjemmekøkkenet. Tørrede frugter holder sig fint i mange måneder, og i køkkenet kombinerer de godt med både desserter og salte retter – for eksempel i gryder og saucer med et strejf af sødme. For dem, der elsker at eksperimentere i køkkenet, er det endnu et argument for at give dette asiatiske træ en plads i haven.
Den voksende interesse for tørketålende og modstandsdygtige arter afspejler en bredere tendens: haver ophører med at basere sig på intensiv vanding og gødskning. Planter, der klarer sig selv under uforudsigeligt vejr, vinder i stigende grad frem. Jujuben – i samspil med havtorn og granatæble – passer perfekt ind i denne retning. Den kombinerer tørkemodstandsdygtighed med et reelt udbytte og bringer samtidig et eksotisk, men aldeles praktisk præg til haven.
