Om tre år vil Jorden opleve et usædvanligt tæt møde med asteroiden Apophis
Rumfartsorganisationer verden over ønsker at udnytte dette øjeblik til det yderste. Europa og Japan er i gang med at forberede Ramses-missionen, som skal nå frem til Apophis kort inden asteroidens historiske flyvetur forbi Jorden i 2029. Forskerne håber, at operationen vil give dem en dybere forståelse af truslen fra store asteroider og hjælpe med at finpudse strategierne til forsvar af vores planet.
Asteroiden der flyver lavere end mange satellitter
Den 13. april 2029 vil Apophis passere Jorden i en afstand på cirka 31.600 kilometer. Det er tættere på end banen for mange telekommunikations- og vejrsatellitter. For astronomerne er der tale om en situation, de aldrig tidligere har haft mulighed for at studere med denne grad af præcision.
Apophis blev opdaget i 2004 og vakte straks stor opsigt. De første analyser viste en reel sandsynlighed for, at asteroiden kunne ramme Jorden i de kommende årtier. Beregningerne er siden blevet præciseret, og kollisionsrisikoen anses i dag for at være minimal — men objektet figurerer stadig på listen over såkaldt potentielt farlige asteroider.
Apophis vil passere så tæt forbi Jorden, at den i store dele af Europa og Afrika vil være synlig med det blotte øje som en langsomt bevægende, lysende stjerne på nattehimlen.
En kæmpe på størrelse med Eiffeltårnet — og dens destruktive kraft
Det, der fanger forskernes opmærksomhed mest, er Apophis' størrelse og masse. Asteroidens diameter anslås til omkring 330 meter — omtrent det samme som Eiffeltårnets højde. Dens masse kan nå op på 40–50 millioner ton.
Hertil kommer hastigheden. Apophis bevæger sig med en fart på cirka 12 kilometer i sekundet. Hvis et objekt med disse parametre faktisk ramte Jorden, ville konsekvenserne lokalt set være ødelæggende.
Simuleringer viser, at der kunne dannes et krater 8 til 10 gange større end asteroidens egen diameter. I praksis svarer det til et hul i terrænet på 2–3 kilometer, ledsaget af en voldsom trykbølge og sekundære brande over et stort område. Rammer den havet, er der reel risiko for en tsunami, der ville ramme lange kyststrækninger.
En asteroide af denne størrelse vil ikke udslette hele planeten, men den kan forårsage en regional katastrofe af en størrelsesorden, menneskeheden aldrig har oplevet i moderne tid.
Ramses — andet kapitel i Europas program til beskyttelse af Jorden
Ramses-missionen er en del af Den Europæiske Rumorganisations program Space Safety, som blev lanceret i 2019. Formålet er systematisk at overvåge og undersøge himmellegemer, der kan udgøre en trussel mod Jorden, samt at afprøve metoder til eventuelt at afbøje sådanne objekter.
Samarbejdet med den japanske rumorganisation JAXA skal gøre det muligt at kombinere begge parters erfaringer. Japan har allerede succesfulde missioner bag sig med Hayabusa-sonderne, der indsamlede prøver fra asteroider. Europa har på sin side opbygget erfaring fra missioner som Rosetta, der undersøgte kometen 67P.
Sådan forløber rejsen til Apophis
Opsendelsen af Ramses-sonden er planlagt til perioden mellem den 20. april og den 15. maj 2028. Raketten vil blive opsendt fra den japanske ø Tanegashima, et af Asiens vigtigste rumfartscenter.
Efter at have forladt Jordens atmosfære vil sonden tilbringe cirka ti måneder undervejs. Derefter vil den indgå i en bane tæt på Apophis og begynde at følge asteroiden på dens kurs mod det indre af solsystemet.
| Fase | Omtrentlig dato | Hvad sker der |
|---|---|---|
| Opsendelse af Ramses | 20.04–15.05.2028 | Affyring fra rumcentret Tanegashima i Japan |
| Interplanetarisk rejse | 10 måneder | Ramses indhenter Apophis på dens bane |
| Nærkampsfase | ca. begyndelsen af 2029 | Sonden indgår i tæt bane omkring asteroiden |
| Fælles passage forbi Jorden | 13.04.2029 | Ramses observerer Apophis under det rekordnære forbiflyvning |
Hvad vil Ramses-sonden præcist undersøge
Forskerne ønsker først og fremmest at kortlægge Apophis' indre opbygning og kemiske sammensætning. Det er afgørende data for enhver plan om at skubbe lignende objekter væk fra en kollisionskurs, hvis behovet nogensinde skulle opstå.
- Kortlægning af asteroidens form og rotation i høj opløsning
- Målinger af overfladens sammensætning og eventuel tilstedeværelse af økonomisk værdifulde metaller
- Analyse af strukturen — om det er en kompakt sten eller en såkaldt grusbjerg af løst sammenbundne klipper
- Overvågning af ændringer i bane og rotation under påvirkning af Jordens tyngdekraft
- Registrering af eventuelle stenskred, revner og materieudslip under tilnærmelsen til vores planet
Observationsfasen nær Apophis forventes at vare cirka seks måneder. I løbet af denne periode vil sonden gradvist ændre sin afstand til asteroiden for at gennemføre forskellige typer målinger — fra overordnede billeder til meget detaljerede radar- og spektroskopiske scanninger.
Det mest spændende øjeblik i missionen er, da Apophis passerer sit minimum afstand fra Jorden, og Ramses i realtid registrerer, hvordan vores tyngdekraft omformer denne kosmiske klippe.
Derfor er dette forbiflyvning så betydningsfuldt
Set fra et videnskabeligt perspektiv fungerer Apophis som et naturligt laboratorium. Asteroiden vil passere meget tæt forbi et stort legeme som Jorden — men uden at kollidere med det. Det giver mulighed for at undersøge, hvordan kraftig gravitationspåvirkning ændrer et sådant objekts bane, form og struktur.
Dataene fra Ramses vil ikke kun komme teoretikere til gode. Rumfartsorganisationer over hele verden udvikler koncepter for kinetiske missioner, svarende til den amerikanske DART-test, som ramte en lille asteroide for at måle ændringen i dens kurs. Effektiviteten af sådanne tiltag afhænger imidlertid i høj grad af målets indre opbygning. En kompakt stenblok reagerer helt anderledes end en løs samling af klipper og støv.
Viser Apophis sig at være en stenhaug holdt sammen udelukkende af svag tyngdekraft, ville et forsøg på at ændre et sådant objekts kurs kræve en helt anden taktik end ved en massiv stenblok. Ramses skal give svaret på, hvad vi præcist har at gøre med i dette konkrete tilfælde.
Planetarforsvar — et emne der holder op med at være science fiction
For blot et par årtier siden blev beskyttelse af Jorden mod asteroider primært diskuteret i forbindelse med katastrofefilm. I dag er det et fuldt anerkendt ingeniørfagligt felt med egne programmer, budgetter og handlingsplaner.
Ramses indgår i et større puslespil af initiativer, herunder netværk af teleskoper der gennemsøger himlen, og missioner der afprøver teknikker til at ændre små objekters baner. Hvert enkelt element bidrager med et stykke viden, der en dag kan blive afgørende for sikkerheden i hele regioner af Jorden.
Det er værd at huske, at truslen ikke udelukkende vedrører objekter af Apophis' størrelse. Betydeligt mindre asteroider på nogle få titals meter kan frigive energi svarende til et stort atomvåben. Sådanne begivenheder er sjældne, men set i geologisk perspektiv langt fra enestående.
For den almindelige borger kan Ramses-missionen lyde som et fjerntliggende videnskabeligt projekt. I virkeligheden er det en slags forsikringspolice, som civilisationen udsteder til sig selv. Jo tidligere vi forstår dynamikken hos objekter som Apophis, desto mere tid vil vi have til at reagere, hvis vi en dag opdager noget større — og på direkte kollisionskurs mod os.
