Nye forbindelser i kaffe kan virke stærkere end diabetesmedicin

Din morgenkop kaffe gør måske mere for dit blodsukker, end du tror

Den daglige kop kaffe kan have en langt større indflydelse på blodsukkerniveauet end blot et kortvarigt energiboost. Kinesiske forskere har nu isoleret en gruppe hidtil ukendte forbindelser fra ristede arabicabønner, som i laboratorietests blokerer et centralt enzym forbundet med type 2-diabetes mere effektivt end et velkendt lægemiddel. Forskerne understreger dog, at dette kun er begyndelsen, og at vejen til reel behandling stadig er lang.

Hvorfor retter forskerne så meget opmærksomhed mod kaffe?

Type 2-diabetes er en af verdens mest udbredte kroniske sygdomme. Den kendetegnes ved vedvarende forhøjet blodsukker, som over tid skader blodkar, nyrer, øjne og hjerte. I behandlingen anvender læger ofte medicin, der bremser kulhydraternes nedbrydning i tarmene, så glukoseniveauet stiger langsommere efter et måltid.

Det har længe været kendt, at regelmæssige kaffedrikkere statistisk set sjældnere udvikler type 2-diabetes. Indtil nu har det dog været svært at pege på en konkret biologisk mekanisme. Man talte bredt om antioxidanter, koffein og polyfenoler. Nu er der dukket en kandidat op, som kan give en mere præcis forklaring på fænomenet.

Forskerne isolerede fra ristede arabicabønner nye molekyler, kaldet caffaldehyder, der blokerer det enzym, som nedbryder kulhydrater, stærkere end et sammenligningslægemiddel anvendt i diabetesbehandlingen.

Nye caffaldehyder: hvad fandt forskerne præcis i arabicabønnerne?

Holdet fra Kunming Institute of Botany anvendte en avanceret strategi til kemisk analyse af kaffe: opdeling af ekstrakter i fraktioner, profilering med NMR-teknik samt datakobling via LC-MS/MS. I praksis indebærer det en flertrinset "screening" af tusindvis af forbindelser i kaffedrikken.

På den måde identificerede forskerne de fraktioner, der kraftigst hæmmede aktiviteten af enzymet α-glucosidase, som er centralt for nedbrydningen af stivelse. Herefter isolerede de tre tidligere ukendte diterpenestere og navngav dem caffaldehyd A, B og C.

Selvom alle tre molekyler deler det samme kemiske grundskelet, adskiller de sig i længden på den tilknyttede fedtsyrekæde. Disse tilsyneladende små forskelle har stor indflydelse på deres biologiske virkning, herunder styrken af bindingen til enzymet i tarmen.

Kaffe mod diabetesmedicin: resultater fra laboratoriet

Det centrale spørgsmål for forskerne var: kan de nye kaffeforbindelser reelt konkurrere med eksisterende medicin? Til sammenligning valgte de acarbose, et velkendt præparat anvendt i behandlingen af type 2-diabetes, som hæmmer α-glucosidase.

I in vitro-forsøgene målte man værdien af den såkaldte IC50, det vil sige den koncentration, der er nødvendig for at hæmme halvdelen af enzymets aktivitet. Jo lavere værdi, desto kraftigere hæmmende effekt.

• Caffaldehyd A: IC50 = 45,07 μM
• Caffaldehyd B: IC50 = 24,40 μM
• Caffaldehyd C: IC50 = 17,50 μM
• Acarbose: svagere virkning end caffaldehyderne (højere IC50)

Under laboratorieforhold hæmmede caffaldehyderne enzymet kraftigere end referencelægemidlet, hvilket gør dem til potentielle kandidater som ingrediens i nye fødevareprodukter til personer med forstyrret blodsukkerregulering.

Det er dog vigtigt at huske, at disse resultater stammer fra reagensglas. Enzymet blev undersøgt i renset form og ikke i tyndtarmens komplekse miljø, hvor galdesyrer, bakterier og andre fødevarekomponenter også spiller en rolle.

Fra reagensglas til kaffekop: kan almindelig kaffe sænke blodsukkeret?

For personer med diabetesrisiko er spørgsmålet enkelt: er det nok at drikke mere kaffe for at forbedre blodsukkerværdierne? Forskerne er foreløbig tilbageholdende med sådanne konklusioner.

Der er stadig meget, vi ikke ved:

• hvilke koncentrationer af caffaldehyder der faktisk forekommer i kaffe brygget på espressomaskine, moka-kande eller filterkaffe,
• om disse forbindelser overlever fordøjelsesprocessen i mave og tarm,
• hvor godt de optages fra mave-tarm-kanalen,
• om kroppen hurtigt nedbryder dem, eller om de cirkulerer i blodet over længere tid.

Der foreligger endnu ingen dyreforsøg eller kliniske studier på mennesker, der dokumenterer caffaldehydernes reelle indvirkning på blodsukkeret efter et måltid. Forskerne taler derfor om en retning for fremtidige undersøgelser snarere end en færdig løsning til patienter.

Kaffe som funktionel fødevare – ikke medicin i en kop

Holdet fra Kunming foreslår, at den mest lovende vej frem er udviklingen af såkaldt funktionel mad eller nutraceutika. Det handler om standardiserede kaffeekstrakter, hvor mængden af aktive forbindelser kan kontrolleres præcist og efterfølgende afprøves i kliniske studier.

I fremtiden kunne man for eksempel forestille sig:

• særlige drikkevarer beriget med standardiseret arabicaekstrakt med et højt indhold af caffaldehyder,
• kapsler med kaffeudtræk med nøjagtig angivet indhold af disse forbindelser,
• morgenmadsprodukter som müsli eller bars beriget med kaffefraktioner undersøgt for effekt på blodsukkeret.

En sådan tilgang ville gøre det langt lettere at sammenligne effekter og kontrollere sikkerheden — noget der er umuligt, når man udelukkende baserer sig på almindelig hjemmebrygget kaffe. Forskellene i ristningsgrad, bønnetype, bryggemetode og portionsstørrelse er simpelthen for store til at behandle kaffe som et lægemiddel.

Hvad betyder dette for personer med type 2-diabetes?

Studiet indgår i en lang række analyser, der forbinder regelmæssigt kaffeforbrug med lavere risiko for at udvikle type 2-diabetes. Hidtil har man primært støttet sig til statistik: man fulgte hundredtusindvis af mennesker og sammenlignede deres kostvaner med deres efterfølgende sygdomsrisiko.

De nye data giver endelig et glimt af en biologisk mekanisme. De viser, at kaffe faktisk indeholder molekyler, der reagerer med et specifikt molekyle i tarmen, nemlig α-glucosidase. Det er et vigtigt argument for videre forskning, for eksempel hos virksomheder, der udvikler kosttilskud rettet mod personer med insulinresistens.

En person med diabetes bør ikke på egen hånd erstatte sin medicin med ekstra espresso. Kaffe kan være et supplement til en sund livsstil, men det erstatter ikke den ordinerede behandling.

Det er desuden værd at bemærke, at visse patienter tåler større mængder koffein dårligt — hjertebanken, forhøjet blodtryk, søvnproblemer eller refluks kan forekomme. For disse personer ville forsøg på at "behandle sig selv med kaffe" sandsynligvis gøre mere skade end gavn.

En forskningsmetode, der rækker langt ud over kaffe

Et af de mest fascinerende aspekter ved dette arbejde er selve fremgangsmåden. Forskerne startede ikke med et katalog over kendte stoffer, men behandlede kaffeekstraktet som en "sort boks". Først kortlagde de, hvilke fraktioner der faktisk virkede på enzymet, og derefter bestemte de deres kemiske sammensætning.

Denne "bioaktive screening" kan anvendes på en lang række andre produkter, herunder te, krydderier, kakao, fermenterede fødevarer og lokale planter brugt i traditionel medicin. Det åbner muligheden for hurtigt at identificere molekyler, der fortjener dybere undersøgelse i forhold til hjertets, tarmenes, hjernens eller immunsystemets funktion.

Hvad betyder det for dig, der bare elsker kaffe?

For den gennemsnitlige kaffeelsker er budskabet ret opmuntrende: hvis der ikke er helbredsmæssige kontraindikationer, vil 1–3 kopper kaffe om dagen sandsynligvis ikke gøre skade og understøtter måske endda blodsukkeromsætningen en smule. Man skal blot være opmærksom på tilsætningsstofferne — store mængder sukker, søde sirupper eller flødeskum kan hurtigt opveje enhver potentiel fordel.

I praksis er det bedre at drikke sort kaffe eller kaffe med lidt mælk end en sukkersød kaffedrik fra automaten. Hvis man er særligt optaget af at kontrollere sit blodsukker, kan det desuden være værd at fokusere på:

• regelmæssige målinger af blodsukker og HbA1c,
• fysisk aktivitet — selv en rask gåtur efter et måltid gør en forskel,
• mængden af simple kulhydrater i kosten,
• kropsvægt og taljemål.

Kaffe, sukker og reelle sundhedsbeslutninger

Historien om caffaldehyderne illustrerer tydeligt, at hverdagsprodukter kan skjule overraskende komplekse biologiske virkninger. Samtidig maner den til forsigtighed: en kraftig effekt i et reagensglas er langtfra ensbetydende med dokumenteret virkning hos mennesker. Kliniske resultater vil tage tid at frembringe, og indtil da er det fornuftigere at betragte kaffe som et behageligt indslag i hverdagen frem for et terapeutisk middel.

For læger og diætister giver forskningen til gengæld et interessant udgangspunkt for at spørge mere nysgerrigt ind til patienternes kostvaner. At inkludere moderate mængder kaffe i en balanceret kost — kombineret med reduceret sukkerindtag og færre ultraforarbejdede snacks — kan blive ét af mange små skridt, der hjælper med at holde blodsukkeret i skak. Og videnskaben vil i mellemtiden fortsætte med at afdække, hvad der præcis gemmer sig i hvert eneste slurk.