Når vindmøller står stille i vindstille vejr, og solcelleanlæg knapt producerer noget under tæt gråvejr, fortsætter floden ufortrødent sit arbejde. Netop denne konstante bevægelse vil ingeniører fra Bayern nu udnytte: Et start-up fra München-området sætter flydende minikraftværker i Rhinen, som gradvist skal levere nok energi til omkring 500 husstande.
Sådan fungerer “energifiskene” i Rhinen
Det beskedne navn Energyfish beskriver ret præcist, hvad det handler om: Enhederne minder i form og størrelse mere om en lille båd end om et klassisk kraftværk. De driver under overfladen i strømmen, forankret til flodbunden, og omdanner den naturlige strøm til elektricitet.
Hver af disse “fisk” er et kompakt vandkraftværk, der klarer sig helt uden dæmning eller synlige konstruktioner ved bredden.
De vigtigste nøgletal for systemet:
- Dimensioner pr. enhed: cirka 2,8 gange 2,4 meter
- Vægt: omkring 80 kilogram
- Ydelse under ideelle forhold: cirka 6 kilowatt
- Placering: fuldstændig under vand, fastgjort til flodlejet
Teknologien fungerer ret simpelt: Rhinens strøm sætter en rotor i bevægelse, en generator indeni omdanner rotationen til elektrisk energi. Undervandskabler bringer derefter strømmen i land, hvor den fødes ind i nettet.
Elektricitet til 400 til 500 husstande
I Sankt Goar planlægger start-up’en Energyminer en hel sværm af disse turbiner. Det rheinland-pfalziske miljøministerium har godkendt opførelsen af det første sværmkraftværk i en sidearm af Rhinen. Tre anlæg roterer allerede der, yderligere 21 skal følge i næste skridt, inden i alt 124 enheder kører sammen.
Ifølge virksomhedens beregninger leverer 100 sådanne moduler omkring 1,5 gigawatttimer strøm om året. I praktiske vendinger: Dermed kan man forsyne cirka 400 til 500 gennemsnitlige fire-personers husstande med elektricitet. Omkostningerne pr. kilowattime skulle ligge i samme størrelsesorden som ved vind- og solcelleanlæg.
Idéen bag er klar: Strøm fra floder skal udfylde forsyningshuller, når vindparker og solcellearealer leverer lidt. For mens vejr og dagslys konstant ændrer sig, strømmer store floder næsten uophørligt – også om natten og om vinteren.
Hvorfor netop Rhinen ved Sankt Goar?
Langtfra ethvert flodafsnit er egnet. Turbinerne kræver tilstrækkelig vanddybde, tilstrækkelig strøm og plads uden at forstyrre skibsfart eller naturbevarelse massivt. Mellem-Rhinen ved Sankt Goar betragtes i denne henseende som et heldigt fund.
Mellem de snævre dale accelererer vandet markant. Målinger viser her strømningshastigheder på 1,5 til 2 meter pr. sekund – værdier, der er sjældne i Tyskland. Netop denne jævne, relativt hurtige strømning kræver teknologien for at fungere økonomisk.
Energyminer har testet sine anlæg i længere tid: Allerede i april 2023 tog virksomheden et første forsøgsanlæg i drift i Auer Mühlbach i München. Ifølge firmaoplysninger har ingeniørerne siden løbende forbedret, blandt andet hvad angår virkningsgrad, holdbarhed og nettilslutning.
Uden dæmning, men hvad med fiskene?
Klassisk vandkraft har et imageproblem i Tyskland. Store dæmninger afbryder vandreveje for fisk, opstemmer sedimenter, forandrer landskaber og skaber konflikter med naturbeskyttere. Netop på dette punkt vil det nye system være anderledes.
“Energifiskene” sidder under vand i den løbende strøm uden at opstemme floden – og skulle give fisk plads til at svømme igennem.
Energyminer har udviklet et specielt beskyttelsessystem til formålet. Det skal forhindre, at dyr kommer ind i rotorerne eller forstyrres i deres adfærd. Forskere fra det Tekniske Universitet München har undersøgt konceptet. Efter deres vurdering truer Energyfish ikke de vandrende fiskearter i Rhinen og udløser ikke målbare adfærdsændringer hos dem.
Dermed forsøger projektet at overkomme en af de største forhindringer for nye vandkraftværker: indgrebet i økosystemet. Om det holder i langvarig drift, må yderligere målinger i løbende sværmdrift vise – godkendelsen i Rheinland-Pfalz gælder her som en vigtig praksistest.
Skaleringsbevis for energiomstillingen i floden
For den unge virksomhed er starten i Sankt Goar mere end et regionalt projekt. Meddirektør Richard Eckl taler om et “proof of scale” – altså beviset på, at teknologien ikke kun kan drives i laboratoriet eller i mindste skala, men også i større antal.
Også politikken sætter forventninger til de nye vandkraftmoduler. Den rheinland-pfalziske klimabeskyttelsesminister Katrin Eder ser i projektet et signal til andre regioner. Hvis sværmkraftværket beviser sig, kunne flere egnede steder følge – langs Rhinen og muligvis også ved andre floder.
Hvor sådanne minikraftværker giver mening
Anvendelsesmulighederne afhænger stærkt af de lokale forhold. Typiske forhindringer er:
- for ringe vanddybde i flodlejet
- svag eller stærkt svingende strøm
- tæt skibstrafik og farvande, der skal forblive fri
- strenge naturbeskyttelseskrav eller beskyttede områder
Alligevel transporterer Rhinen, Mosel, Weser eller Elben gevaldig energimængder. Overalt, hvor vandet permanent strømmer hurtigt nok, kan sådanne moduler i hvert fald teoretisk anvendes. Godkendelsen i Rheinland-Pfalz kunne derfor tjene som blueprint for yderligere projekter – også i andre europæiske lande, der har lignende flodprofiler.
Chancer og risici ved den nye flodkraft
Strømningskraftværker som Energyfish bringer flere fordele på bordet. De leverer mere forudsigeligt end vind- eller solcelleanlæg, bruger næsten ingen plads på land og klarer sig uden store betonkonstruktioner. Mange placeringer ligger desuden i nærheden af byer eller industriområder, hvilket forenkler nettilslutningen.
Samtidig forbliver der åbne spørgsmål:
- Hvor omfattende og dyrt er vedligeholdelsen under vand?
- Hvordan reagerer skibsfart og fiskeri på tætte sværme i floden?
- Hvordan opfører anlæggene sig ved oversvømmelse, drivtømmer eller isdrift?
- Hvilken rolle spiller godkendelsesprocedurer, når mange operatører planlægger lignende projekter?
Netop det sidste punkt kunne blive en flaskehals. Vandarealer er begrænsede, beskyttelseskrav strenge, og ethvert indgreb udløser ekspertudtalelser og afstemninger. Erfaringerne i Sankt Goar vil derfor sandsynligvis blive nøje observeret – af myndigheder, energiforsynere og miljøorganisationer.
Hvad der gemmer sig bag begreber som strømningskraftværk og sværmkraftværk
Begrebet strømningskraftværk beskriver anlæg, der direkte udnytter vandets bevægelse uden at opstemme det. Man kan groft sammenligne dem med vindkraftanlæg i floden: I stedet for luft skubber vandet rotorbladene, generatoren fungerer tilsvarende.
Om et sværmkraftværk taler fagfolk, når mange små enheder agerer sammen. I stedet for et stort turbinhus opstår et netværk af mange identiske moduler, der kan styres, overvåges og i nødstilfælde slukkes enkeltvist. Ideelt set øger det driftssikkerheden og fordeler risikoen.
For kommuner og byværker kunne sådanne systemer blive interessante, hvis de vil udvide lokal strømproduktion uden at opføre nye vindmøller eller store solaranlæg. Kombinationer er tænkelige: eksempelvis solcelleanlæg på tage, et lille batterilager i byen og en sværm af energifisk i floden, der leverer grundlast.
Hvor stærkt denne teknologi slår igennem, afhænger i sidste ende af rentabilitet, accept og teknisk modenhed. Projektet i Sankt Goar viser i det mindste, at vandkraft langtfra kun behøver at bestå af gevaldig betonmure og dæmninger – nogle gange er flere dusin ubemærkede “fisk” nok, som stille svømmer i Rhinen og gør det, floden alligevel gør: bevæge energi.
