Dette er langt fra en tilfældighed, hvis man spørger psykologien.
Mens nogle kolleger ubesværet kan fylde en hel frokostpause med snak om vejret og weekendplaner, trækker andre sig måske mere ind i sig selv. Det skyldes sjældent, at de er asociale, men snarere at den overfladiske samtale simpelthen ikke giver dem noget. Eksperter peger på, at en forkærlighed for stilhed ofte er knyttet til specifikke og bemærkelsesværdigt positive personlighedstræk.
Er stilhed akavet? Ikke for alle
For mange mennesker er en pludselig stilhed i en samtale et signal til at begynde at tale. Spændingen i luften skal brydes, og det sker ofte med hurtige bemærkninger om løst og fast. De, der ikke genkender dette behov, bliver let opfattet som “stille” eller “fraværende”, selvom virkeligheden kan være en helt anden.
Personer, der har det fint med et stille øjeblik, føler sig ikke automatisk utilpas, når en samtale går i stå. De har ikke en trang til at “fylde tomrummet” med ord. Denne evne er ofte forbundet med:
- En højere grad af følelsesmæssig modenhed
