Mange kolonihavefolk gør alt efter bogen, men tomaterne vokser alligevel elendigt. Problemet ligger ofte dybere end de fleste tror – i selve gødningspraksis.
Du vander, mulcher og tilsætter hjemmelavet kompost, men buskene ser stadig sløje ud, bladene gulner, og frugterne er få og små. Flere og flere gartnere opdager nu en mindre kendt type gødning, der kan erstatte en del af de kemiske produkter og gradvist forbedre dine tomatbede.
Derfor sluger tomater så mange næringsstoffer
Tomater hører til de mest næringskrævende planter i køkkenhaven. Planten vokser hurtigt, blomstrer intensivt og danner store frugter. Alt dette kræver enorme mængder energi og mineraler. Almindelig kompost fra køkken og græsplæne kan sjældent følge med det tempo.
De vigtigste grundstoffer, som tomater har brug for i store doser, er azot, der står for væksten af grøn masse, blade og skud, fosfor som understøtter rodudvikling og blomsterdannelse, samt kalium der påvirker frugternes mængde og kvalitet, deres smag samt planternes modstandsdygtighed.
Dertil kommer mikro- og makroelementer som calcium, svovl og magnesium. Uden disse stoffer bliver buskene syge, frugterne revner, der opstår tør råd på spidserne, og bladene får misfarvninger. Det er ikke underligt, at en enkelt sæson kan tømme et bed for næringsstoffer for flere år frem.
Den ukendte gødning som tomater elsker
Blandt gartnere vinder gødning fra bisoner langsomt frem i bevidstheden. Det lyder eksotisk, men i praksis er det simpelthen ekskrementer fra store planteædere, der tilbringer hele livet med at græsse græs og andre grønne planter. En sådan diæt resulterer i en usædvanligt rig gødningssammensætning.
Bisongødning indeholder høje niveauer af kvælstof, fosfor og kalium samt rigeligt calcium, svovl og magnesium – i organisk form, som frigives til jorden gradvist over mange uger. I modsætning til mange kunstgødninger, der virker som en energidrik, minder denne type gødning mere om et velafbalanceret hjemmelavet måltid. Den giver ikke et engangsindsprøjtning af næringsstoffer, men nærer planterne jævnt gennem det meste af sæsonen.
Bisoner producerer som typiske planteædende pattedyr ekskrementer, der bliver små levesteder i jorden. I den friske masse kan der udvikle sig flere hundrede arter af insekter og mikroorganismer. Når materialet gennemgår komposteringsprocessen, forvandler det sig til en fin, mørk masse med duft af jord – næsten som meget frugtbar muldtørv.
Sådan kompost virker i flere retninger samtidigt:
- Nærer jordmikroorganismer som omdanner materien til former, planterødderne kan optage
- Forbedrer jordens struktur så den bliver mere porøs og lettere tilbageholder vand
- Leverer næringsstoffer langsomt hvilket reducerer risikoen for overgødskning af tomater
- Øger jordens evne til at lagre fugtighed gennem ekstra humusindhold
- Fremmer aktivitet af regnorme som ventilerer og blander jordens lag
- Stabiliserer pH-værdien i jorden over længere perioder
Hvorfor du aldrig må bruge frisk gødning
Rå gødning direkte fra folden er en hård prøve for tomatplanten. Den indeholder store mængder kvælstofforbindelser i en form, der let forbrænder unge rødder. Massen indeholder også ammoniakdampe der irriterer luftvejene samt mange ukrudtsfrø og bakterier, herunder typer som ingen ønsker at overføre til køkkenhaven.
Frisk gødning skal altid gennem en komposteringsproces – først efter flere måneder bliver den til en sikker, stabil gødning. Under kompostering kan temperaturen i bunken nå omkring 55-60 grader celsius. Under sådanne forhold dør sygdomsfremkaldende bakterier og de fleste uønskede frø, mens helheden begynder at nedbrydes til humus.
Forskere fra Institute of Soil Science påpeger, at korrekt komposteret bisongødning har lavere saltindhold end mange andre dyregødningstyper. Dette gør den særligt velegnet til dyrkning af følsomme kulturer som tomater, peberfrugter og agurker i både friland og drivhuse.
Sådan komposterer du bisongødning trin for trin
Fremstilling af god gødning fra bisongødning kræver ikke specialudstyr. En almindelig komposter eller et afgrænset hjørne på kolonihaven er tilstrækkeligt.
Vælg en placering helst let forhøjet med afløb for vand på fastere underlag, så bunken ikke suger vand som en svamp. Læg i lag skiftevis gødning og kulstofrige materialer som halm, tørre blade, savsmuld eller fine grene.
Luft materialet mindst en gang om ugen ved at vende det med en høtyv eller rake det øverste lag for at tilføre ilt og udjævne temperaturen. Giv det tid – processen tager normalt tre til fire måneder. Færdig kompost er mørk, klumpet og uden tydelig gødningslugt.
Når massen begynder at ligne frugtbar, løs jord, kan du sprede den på tomatbedene. Det er bedst at gøre dette to til tre uger før plantning, så jorden får tid til at stabilisere sig. Eksperter fra Danish Agricultural Advisory Service anbefaler at blande komposten grundigt med den eksisterende jord for at undgå koncentrerede lommer af næringsstoffer.
Anvendelse af bisonkompost ved tomatplantning
Når du flytter tomatplanter til deres faste plads, er det klogt at holde en vis afstand mellem rødderne og komposten. For tæt kontakt kan stresse unge planter, især når jorden er tør.
Efter plantning skal du altid vande tomaterne rigeligt med rent vand. Gødning – selv naturlig – tilsættes bedst først når planten ikke længere er i kraftig stress efter omplantningen. Vent helst fem til syv dage før du påbegynder systematisk gødskning.
Ved plantning i potter og bakker skal du være ekstra forsigtig med doser. Forskere fra University of Copenhagen har dokumenteret at containergroede tomater reagerer hurtigere på organisk gødning end frilandsplanter, fordi næringsstofferne ikke kan spredes så vidt.
Bisonthe i stedet for kemiske produkter på flaske
For gartnere der ikke vil transportere tunge sække kompost, er flydende koncentrat fra komposteret bisongødning et interessant alternativ. Produkter baseret på denne råvare dukker nu op i specialforretninger og havecentre.
Anvendelsen er enkel. Fortænd koncentratet i klorfrit vand for eksempel postevand fra hanen. Vand ved plantens base i nogle centimeters afstand fra stænglen. Gentag behandlingen cirka hver tredje uge mens du observerer buskenes reaktion.
Regelmæssige men små doser af komposter hjælper med at opretholde en stabil tilførsel af næringsstoffer, hvilket fungerer særligt godt ved dyrkning i kasser og potter. Denne metode gør det muligt for mange gartnere at undgå en del af de typiske mineralgødninger, som ofte virker hurtigere men også forsurer jorden kraftigere og udvaskes lettere.
Doktorer i havebrugsvidenskab fra Aarhus University fremhæver at organiske flydende gødninger fremmer udviklingen af gavnlige svampe omkring planterødderne. Disse mykorrhizasvampe øger tomatplantens evne til at optage fosfor og vand fra jorden.
Sådan genkender du om tomaten reagerer godt på gødningen
Planten viser selv om dosis og frekvens er passende. Det er værd at lære at aflæse disse signaler.
En sund reaktion inkluderer intensivt grønne men ikke overvoksede blade, stærke skud, tydelig blomstring og frugtdannelse på successive klasker. Overskud af gødning giver meget frodigt løv, få blomster, slappe skud og modtagelighed for svampesygdomme. Mangel på næringsstoffer viser sig som gulning af blade fra bunden, svag blomstring samt små hårde frugter.
Ved bisongødning opstår problemer med overgødskning sjældnere end ved kraftige mineralgødninger fordi næringsstofferne frigives langsomt. Alligevel er det bedre at starte forsigtigt og kun øge doserne når planten tydeligt kræver mere. Erfarne gartnere anbefaler at føre en simpel dagbog over gødningstidspunkter og planternes reaktioner.
For hvem giver denne gødning mest mening
Kompost fra bisongødning vil især blive værdsat af dem der dyrker tomater på de samme bede år efter år og har udpint jord, ønsker at begrænse syntetiske gødninger men ser at køkkenkompost alene ikke er nok, satser på dyrkning i kasser, tunneler og potter hvor næringsstoffreserverne hurtigere udtømmes, eller har problemer med udtørrende jord hvor ekstra humus hjælper med at fastholde fugtigheden.
I landdistrikter dominerer stadig kogødning, hestegødning og hønsemøg. Hver af dem har sine fordele og ulemper. Nogle virker hurtigere, andre er mildere men fattigere på fosfor eller kalium. Bisongødning kommer her som et interessant alternativ især for gartnere uden adgang til traditionelle landbrug.
Producenter i Danmark importerer nu bisongødning fra besætninger i Polen og Tyskland, hvor bisonopdræt er mere udbredt. Produktet sælges både som tørret pellets og som komposterbar råvare i sække på 20-30 kilogram.
Hvad du skal være opmærksom på ved naturlig gødskning af tomater
Selv den mest økologiske gødning kan give problemer hvis du bruger den uden plan. Det er værd at huske nogle sikkerhedsregler.
Arbejd altid med handsker og vask hænder efter kontakt med gødning. Spred aldrig friske ekskrementer steder hvor børn leger i jorden. Sprøjt ikke the-opløsninger på blade af spiselige plantedele – hæld hellere direkte på jorden. Hold afstand mellem sidste intensive gødskning og høst så planterne når at forarbejde næringsstofferne.
Naturlig gødskning har endnu en fordel. Over tid forbedrer den hele havens struktur. Jorden bliver mere levende, rig på regnorme og mikroorganismer, holder bedre på fugtighed og pakker sig ikke så let til beton efter hvert regnvejr.
For tomater betyder dette mere stabile forhold gennem hele sæsonen, mindre udsving i vand og næringsstoffer, og som følge deraf en mere ensartet og rigere høst. Netop her kan bisongødning, korrekt komposteret og fornuftigt doseret, blive det manglende element for kolonihavefolk der ønsker flere frugter uden at gribe til flere flasker med kemiske gødninger.
