En usædvanlig fugl dukker op i haverne hvert forår
Omkring overgangen fra marts til april kan man i mange haver spotte en bemærkelsesværdig, livlig lille fugl med en sort maske hen over øjet. Den kan løbe lodret ned ad en træstamme med hovedet pegende mod jorden – noget ingen andre havefugle er i stand til.
Spætmejsen er en lille skovfugl, der hører hjemme i gamle skove og frugthaver, men som i stigende grad søger ind i private haver. Det er ingen tilfældighed – den vælger udelukkende steder, der opfylder bestemte krav. Har du gamle træer i haven, er chancen god for at få den på besøg.
Ornitologer fremhæver, at spætmejsen er en fremragende indikator for en sund have. Der hvor denne fugl slår sig ned, er der som regel nok naturlige skjulesteder og føde. Dens tilstedeværelse er et tegn på, at miljøet har tilstrækkelig biologisk mangfoldighed.
Hvorfor skiller spætmejsen sig ud fra andre havefugle
Spætmejsen er iøjnefaldende allerede ved første blik. Den har en kompakt krop, et spidst næb og en blågrå ryg. Bugen er orange, nogle gange med en let rustfarvet tone. Hen over øjet løber en mørk stribe, der ligner en maske.
Dette udseende hænger tæt sammen med dens bevægelsesmønster. Spætmejsen kan uden besvær kravle lodret ned ad en træstamme med hovedet nedad – det er en sjældenhed blandt havefugle. Stærke ben og skarpe kløer giver den frihed til at bevæge sig op og ned langs barken.
Når den har slået sig ned i nærheden, annoncerer den sin tilstedeværelse med høje, korte kald, der gentages flere gange i træk. Sådan markerer den sit territorium. Hører du et energisk, tørt kvidren fra en trækrone, er det værd at kigge sig grundigt omkring.
Hvilke haver foretrækker spætmejsen – og hvorfor netop i april
Spætmejsen er kun delvist trækfugl og forbliver hos os næsten hele året. I praksis bemærker mange haveejere den dog tydeligere om foråret, når ynglesæsonen begynder. På det tidspunkt undersøger den intensivt sit territorium og leder efter et egnet redested.
Det tidlige forår er derfor det øjeblik, hvor du lettest kan opdage dens tilstedeværelse. Den bliver mere aktiv, kalder oftere og gennemgår nøje stammer på gamle træer. April er toppen af dens redebyggende aktivitet.
Ikke alle haver passer til den. Arten er stærkt knyttet til træer – særligt gamle. Den interesserer sig primært for stammer med naturlige revner, rådnende partier og hulheder. Findes der ikke ét eneste gammelt træ med naturlige nicher i haven, falder chancen for at få spætmejsen til at rede nærmest til nul.
De mest egnede steder er:
- haver med gamle æble- eller pæretræer
- grunde der støder op til løvskov eller parker
- arealer hvor der er bevaret mindst én vild zone med modne træer
- gamle alleer med træer der har mange naturlige hulheder
- haver med lag af gammelt dødt træ
- miljøer med sprukken bark på tykke stammer
Spætmejsen hugger ikke selv en hule ud. Den benytter allerede eksisterende åbninger – efterladt af spætter eller opstået ved rådden ved. Det bemærkelsesværdige er, at størrelsen på indgangen ikke afskrækker den. Er hullet for stort, murer den det delvist til med ler eller mudder og skaber dermed en slags ramme om indgangen. Dette gør reden sværere tilgængelig for rovdyr og konkurrerende fugle.
Hvad spiser spætmejsen i løbet af årets sæsoner
Spætmejsens kost ændrer sig markant med årstiderne. I den varme del af året dominerer animalsk protein, mens frø og nødder overtager om vinteren.
Forår og sommer er insekternes tid. Fra april og frem koncentrerer spætmejsen sig primært om det, der gemmer sig under barken – larver, biller, edderkopper og forskellige små hvirvelløse dyr. Denne føde er afgørende for at fodre de hurtigt voksende unger. Fuglen afsøger grundigt træstammerne og kigger ind i enhver revne.
Når insekterne bliver færre, skifter den kost. Den går efter frø, nødder og hårde frugter. Den kan godt lide valnødder og hasselnødder, som den knækker eller splintrer. Derudover spiser den frø fra nålekoglerne og andre hårde frø, som det kraftige næb kan klare.
Om vinteren kan den gøre brug af foderbræt, men den vælger dem der tilbyder næringsrige, kalorierige produkter. Knuste nødder og solsikkefrø er langt bedre end billige blandinger med store mængder hirse. Netop disse ingredienser anbefales som idealt vinterfoder.
Sådan øger du chancen for at tiltrække spætmejsen til din have
Man kan ikke bestille denne fugl på kommando, men man kan skabe de forhold den trives under. Nogle enkle havebrugsbeslutninger virker overraskende effektivt.
Den største fejl mange grundejere stadig begår er at fælde alle aldrende træer af hensyn til orden og ryddelighed. Og dog er det netop disse træer, der udgør de bedste boliger for fugle. I stedet for at fjerne hvert træ med en hulhed er det værd at få vurderet dets tilstand af en fagmand. Ofte er det nok at beskære en del af kronen, så træet er sikkert og stadig kan give ly til mange arter – herunder spætmejsen.
Jo mindre steril haven er, desto mere interessant er dens fauna. Døde stammepartier, små rådnende grene og naturlig barkopsprækning skæmmer ikke miljøet – de opbygger mangfoldighed. Det er præcis i sådanne steder, at naturlige kroge opstår, ideelle til at rede i.
Vil du gå skridtet videre, kan du hænge en redekasse op med et lille hul tilpasset mindre fugle. Det sker, at spætmejsen benytter sådanne konstruktioner og tilpasser åbningen med ler efter egne behov. Eksperte anbefaler en huldiameter på mellem 32 og 35 millimeter.
Hvorfor det er værd at give vilde fugle plads i din have
Spætmejsen er ligesom mange andre arter beskyttet ved lov. Det handler ikke om at tæmme den eller vænne den til hånden. Målet er snarere at skabe en have, hvor vilde dyr kan fungere på egne præmisser, uden pres fra mennesker.
En sådan have fungerer som et lille, privat naturstykke. Den giver ly, bringer liv til landskabet og gør hverdagen mere interessant. At se spætmejsen løbe ned ad en stamme med hovedet nedad er et skue bedre end mange naturdokumentarer i fjernsynet.
Stadig flere mennesker begynder at se på gamle træer med andre øjne. I stedet for at betragte dem som et problem der skal løses, ser de i dem levende hjem for fugle, insekter og småpattedyr. I praksis er det nok at lade ét sådant træ blive stående på grunden, og chancen for et besøg af spætmejsen stiger markant. På den måde kan du støtte ikke blot denne fugl, men en hel række arter der er knyttet til modent træ.
