Bilerne holder i kø på motorvejsafkørslen, og de røde baglygter lyser op som et tændt juletræ. Nogen dytter utålmodigt bagfra, men føreren i den ældre stationcar foran mig har en helt anden kørestil. I stedet for at træde konstant på bremsen, fjerner han blot foden fra speederen, skifter til et lavere gear, og lader bilen sænke farten af sig selv.
Det sker helt uden nervøse ryk og uden et konstant rødt lyshav fra baglygterne. Mens jeg betragter dette, tænker jeg på mine egne nyligt udskiftede bremseklodser – et indgreb, der er sket for anden gang på blot 2 år – og pludselig føles det hele lidt forkert.
Vi har alle prøvet at stå hos mekanikeren, der for tredje gang ryster på hovedet og konstaterer, at bremseklodserne og skiverne er slidt ned. Det føles som om, man er reduceret til en levende sparegris, og pengepungen skriger i ren desperation.
Men føreren foran mig benytter sig ikke af sort magi. Vedkommende bruger blot en funktion, som findes gratis og uden brok i enhver bil: motorbremsning. Det er en usynlig partner, som rigtig mange bilister overser fuldstændigt, indtil de står med den første voldsomme værkstedsregning i hånden.
Hvordan motorbremsning redder dine bremseklodser og skiver
Konceptet bag motorbremsning opstår i det øjeblik, hvor vi dropper den konstante berøring af bremsepedalen, og i stedet gearer ned og slipper gassen. Motoren begynder straks at yde modstand, omdrejningstallet stiger, og køretøjet bremser af sig selv. Det lyder måske banalt? Det er netop denne simpelhed, der får så mange til at undervurdere effekten.
Rent teknisk sker der noget meget specifikt under motorhjelmen. Når du fjerner foden fra speederen med bilen i gear, lukker gasspjældet. Brændstofblandingen afbrydes, og stemplerne tvinges til at arbejde imod luftmodstand og kompression. Denne naturlige modstand konverteres til bremsekraft. Det er altså krumtapakslen og stemplerne, der tager slæbet, og absolut ikke dine bremseklodser.
Forestil dig en lang nedkørsel ad en stejl bakke. Bilist A fortsætter i 5. gear og må hugbremse med få sekunders mellemrum for ikke at miste kontrollen over farten. Bremseklodserne bliver rødglødende, skiverne lider overlast, og efter sommerferien lyder den velkendte dom på værkstedet: overophedede og skæve dele, der kræver en komplet udskiftning. Bilist B vælger derimod at geare ned på samme bakke. Føreren accepterer de lidt højere motoromdrejninger og rører kun bremsepedalen blidt, når der er brug for ekstra deceleration. Her får bremseklodserne en velfortjent pause, bremseskiverne køler af, og bilist B's økonomi skånes markant.
Selvom værkstedernes statistikker ofte er dyster læsning, peger de alle på én afgørende tendens: Biler, der primært kører bykørsel uden brug af motorbremsning, slider deres bremseklodser op til 2 gange hurtigere end køretøjer, hvor føreren aktivt bruger gearene. Lad os være ærlige; ingen tæller præcis, hvor mange gange de bremser, men efter få måneders kørsel vil forskellen kunne både mærkes og høres. Hvinende bremser lyver som bekendt aldrig.
Mekanismen bag slitagen er dybt logisk. Hver eneste gang bremsepedalen trædes ned, skabes der friktion mellem klods og skive. Friktion genererer varme, og varme er lig med direkte slitage. Jo oftere og hårdere du træder på bremsen, desto mere af det dyre materiale sliber du af. Motorbremsning overtager en stor del af dette hårde arbejde. I stedet for én langvarig og aggressiv nedbremsning, opnår du flere faser af rolig fartsænkning efterfulgt af korte, lette tryk på bremsen. Resultatet er lavere temperaturer, mindre bremsestøv og færre dyre værkstedsbesøg.
Sådan udnytter du motorbremsning effektivt i praksis
Det absolut nemmeste trick er at reagere tidligere. I stedet for at køre med klampen i bund frem mod et lyskryds for derefter at panikbremse i allersidste sekund, bør du slippe gassen flere snese meter i forvejen. Ligger du for eksempel i 4. gear med 60 kilometer i timen, og lyskurven skifter til rød, slipper du blot speederen. Vent et kort øjeblik, indtil omdrejningerne falder en smule, og skift derefter ned i 3. gear. Bilen vil helt naturligt begynde at tabe fart, og du behøver blot at finjustere resten med et blødt tryk på bremsen.
På lange nedkørsler i kuperet terræn gælder en gylden tommelfingerregel: Vælg det højest mulige gear, der stadig yder bremseeffekt. I praksis betyder det, at hvis bilen øger farten i 5. gear, skal du skifte ned til 4. Fortsætter farten med at stige, skifter du til 3. Omdrejningerne vil naturligvis stige, men det er der intet farligt ved, så længe nålen holdes ude af det røde felt. Moderne motorer trives fremragende med at arbejde i mellemområdet og de højere omdrejninger, så længe det ikke er timevis på motorvejen med pedalen i bund.
- Begynd at reducere farten tidligt – gerne 2 til 3 sekunder før du normalt ville gøre det.
