I næsten to årtier har en mekaniker fra Wisconsin bevidst udsat sin krop for stigende mængder dræbende slangegift. I dag rummer hans blod måske nøglen til at udvikle en revolutionerende medicin, der kan erstatte snesevis af traditionelle modgifte over hele verden.
Denne utrolige fortælling minder mest af alt om plottet fra en science fiction-film, men det er en ægte medicinsk sensation. I mere end tyve år gamblede denne mand fra USA med sit eget liv i et yderst personligt videnskabeligt eksperiment. Hans bemærkelsesværdige modstandskraft danner nu grundlag for at skabe en behandling, der potentielt kan udkonkurrere hundredvis af almindelige modgifte.
Forskerholdet hos biotekvirksomheden Centivax finkæmmer i øjeblikket blodprøver fra Tim Friede for at finde antistoffer, som kan neutralisere alverdens slangetoxiner. Dette ambitiøse projekt rummer potentialet til fundamentalt at forandre, hvordan læger i klodens fattigste regioner redder ofre for slangebid. Hvert eneste år mister op mod 140.000 mennesker livet på grund af slangegift.
Hvem er manden bag de ekstreme gifteksperimenter?
Tim Friede er til daglig mekaniker i Wisconsin og en enormt passioneret slangeentusiast. Det hele startede tilbage i 2001, da han anskaffede sig sit allerførste giftige krybdyr – et nordamerikansk kobberhoved. Her opstod en idé, som de fleste af os nok vil betegne som det rene vanvid: Han ville langsomt vænne sin krop til giften ved at injicere sig selv med gradvist større doser.
Gennem årene har han i alt modtaget vanvittige 856 doser gennem både direkte bid og indsprøjtninger. Undervejs har han været i nærkontakt med nogle af klodens absolut farligste arter, herunder den berygtede sort mamba, den farlige spyttende kobra, den frygtede dødsorm og den uhyre giftige kysttaipan. Et hvilket som helst af disse møder kunne nemt have resulteret i en lynhurtig død, især uden øjeblikkelig adgang til livreddende modgift.
Selv erkender han blankt, at han flere gange balancerede på kanten af døden. Han gennemlevede alvorlige choktilstande, vejrtrækningsbesvær og adskillige akutte sygehusindlæggelser. Alligevel fortsatte han sit farefulde forsøg i håbet om at opbygge en permanent immunitet mod sine egne dyrs bid. Efter 18 år har hans krop produceret et helt enestående arsenal af antistoffer, som eksperter i immunologi nu gransker på tæt hold.
Fra livsfarlig hobby til banebrydende videnskab
Den usædvanlige historie fangede hurtigt opmærksomheden hos specialister inden for toksikologi og immunologi. Til sidst krydsede hans veje Jakob Glanvill, som er immunolog og grundlægger af virksomheden Centivax i Californien. Hvor andre blot så en dumdristig leg med døden, øjnede den anerkendte forsker en fuldstændig enestående forskningsmæssig guldgrube.
Holdet hos Centivax tappede blod fra mekanikeren for at kigge hans immunforsvar dybt i sømmene. Analyserne afslørede, at hans blodbaner var fyldt med et bredt spektrum af antistoffer, der alle var i stand til at uskadeliggøre vidt forskellige typer slangegift. For forskerne var det som at finde en færdigpakket skattekiste af forsvarsmekanismer, der helt naturligt var blevet finpudset gennem 18 år med konstant eksponering.
Efter en rum tid gik Tim Friede fra udelukkende at donere blodprøver til at blive ansat i firmaet som direktør for deres krybdyrafdeling. Hans enorme praktiske erfaring med slanger – lige fra dyrenes adfærd til selve malkningen af gift – er blevet en uvurderlig ressource i jagten på at fremstille én enkelt, universel behandling mod slangebid.
- Den lynhurtige sort mamba kan levere en gift, der dræber på under 15 minutter.
- En spyttende kobra er i stand til at sprøjte sin gift op til 3 meter væk.
- I Australien lever den frygtede dødsorm, hvis bid er spækket med kraftige neurotoksiner.
- Den berygtede kysttaipan besidder en af de absolut højeste giftkoncentrationer blandt alle landlevende slanger.
- Det amerikanske kobberhoved er meget udbredt i de sydøstlige stater i USA.
- Traditionelle modgifte bliver normalt fremstillet ved hjælp af blodserum fra får eller heste.
- Det tager typisk adskillige uger at producere blot en enkelt dosis konventionel modgift.
- Mekanikeren overlevede mere end 850 bid og injektioner uden at få varige mén.
Sådan forvandles blod til livreddende medicin
Forskerne hos Centivax begyndte møjsommeligt at isolere de specifikke antistoffer og testede deres evne til at bekæmpe toksiner fra alverdens slangearter. Gennem dette massive dataarbejde identificerede de to særligt lovende kandidater, som viste en fænomenal evne til at neutralisere et væld af forskellige giftvarianter.
Disse blev efterfølgende kombineret med et molekyle ved navn varespladib. Dette er et betændelsesdæmpende præparat, som effektivt blokerer en bestemt gruppe enzymer, der findes i slangegift. Forskerholdet afprøvede derefter denne potente cocktail på mus, der forinden havde fået indsprøjtet en normalt dødelig mængde toksin.
De offentliggjorte testresultater var opsigtsvækkende: Kombinationen af de to antistoffer og varespladib reddede samtlige mus, der var blevet udsat for gift fra 13 forskellige slangearter, og viste desuden en delvis effekt mod yderligere 6 arter. Dette udgør et gigantisk fremskridt sammenlignet med de klassiske modgifte, der som regel kun virker mod en enkelt bestemt art eller en meget snæver gruppe af nært beslægtede slanger.
Ved at dække så bredt et spektrum af giftige krybdyr, har videnskaben nu banet vejen for et produkt med enorme anvendelsesmuligheder. For fagfolk inden for toksikologi er dette gennembrud dybt fascinerende, da hvert enkelt identificeret antistof nu kan undersøges, sekventeres og genskabes kunstigt hjemme i laboratoriet.
Derfor er nutidens modgifte fyldt med begrænsninger
De præparater, vi i dag bruger mod slangebid, fremstilles oftest ved hjælp af store dyr som heste. Processen foregår groft sagt ved, at man tager gift fra en bestemt slange, injicerer ganske små og ufarlige doser i produktionsdyret, hvorefter dyrets immunforsvar danner antistoffer. Til sidst udvindes det livreddende serum fra dyrets blod og gives til patienterne.
Selvom denne metode fungerer glimrende, retter den sig primært mod præcis de toksiner, som dyret blev udsat for. Hvis en bestemt verdensdel huser mange forskellige slangearter, er hospitalerne tvunget til at ligge inde med en lang række forskellige sera. Oveni hatten kommer massive omkostninger til at holde dyr, en evig jagt på frisk gift, strenge krav til køling og en meget kort holdbarhedsdato.
Et nyt medicinsk præparat baseret på menneskelige antistoffer ville ændre spillereglerne fuldstændigt. Det kan produceres ved hjælp af moderne bioteknologi under sterile og kontrollerede forhold – helt uden at involvere husdyr. En sådan medicin vil være langt nemmere at standardisere og opbevare, og på sigt vil den kunne masseproduceres til en brøkdel af prisen. Samtidig elimineres de etiske dilemmaer ved konstant at sprøjte gift i får og heste.
De dystre dødstal fra slangebid på verdensplan
Selvom Tim Friede og hans ekstreme tilgang kan virke som en bizar undtagelse, dækker historien over et massivt globalt problem, der primært rammer klodens fattigste lande. Ifølge estimater koster slangebid å
