Forestil dig scenariet på en tankstation lige uden for Prahy, hvor en bilist bander højlydt over tallene på standeren. Brændstofpriserne stiger nemlig markant hurtigere, end tanken fyldes op med diesel. Selv den flade kop kaffe fra automaten, som du for et år siden købte uden at blinke, føles pludselig som en unødvendig luksus.
Ved den næste stander fylder en anden blot på for en femhundredekroneseddel, velvidende at det akkurat rækker til tre eller fire ture til kontoret. Vi kender alle følelsen af at overveje en ekstra gang, om bilen overhovedet skal startes i dag, eller om turen kan udskydes. De massive brændstofudgifter tvinger os til at ændre vores daglige transportvaner. Pludselig virker alle de der smarte spareråd, du engang grinede af, som en ganske fornuftig strategi.
Det helt store chok rammer sjældent ved den første dyre optankning, men snarere når du står der for tredje gang i træk. Her går det for alvor op for én, at køretøjet i stilhed æder en faretruende stor bid af månedslønnen. Du begynder at lægge mærke til vaner, der tidligere var ubetydelige: hvor hårdt du træder på speederen, om klimaanlægget absolut skal køre på fuld drøn, og hvorfor motoren skal brumme i tomgang i fem minutter nede foran opgangen. Det viser sig lynhurtigt, at køreteknik ikke blot er noget for fanatiske miljøforkæmpere, men derimod handler om iskolde kontanter, der enten kan blive på din konto eller forsvinde ud i den blå luft.
Et godt eksempel kommer fra en bekendt, der arbejder som kurér. For blot to år siden skænkede ingen i hans firma brændstoføkonomien en tanke, da det udelukkende handlede om at levere pakkerne i en fart. I dag modtager chaufførerne interne rapporter om deres forbrug, hvilket har skabt en uofficiel konkurrence om at køre længst på literen. En af kollegerne formåede faktisk at reducere sit forbrug fra 9,5 til blot 7,8 liter per 100 kilometer udelukkende ved at motorbremse oftere og undgå hidsige accelerationer ved hvert eneste lyskryds. Selvom det lyder som småting, løber det op i mange hundrede kroner sparet hver evig eneste måned for en erhvervschauffør.
Grundlogikken er egentlig enormt simpel, selvom de færreste af os tænker over den i hverdagen. Hver gang du jokker speederen i bund, skaber du et lille bål i brændstoftanken. Hver unødvendig nedbremsning kaster den opsparede energi direkte ud af vinduet. Ved at holde en glidende rytme i trafikken kræver bilen markant mindre energi, fordi motoren ikke hele tiden skal kompensere for dine pludselige ryk. Du kan sammenligne det lidt med at løbe en tur: Hvis du skiftevis spurter alt, hvad du kan, og stopper helt op, er du totalt udmattet efter en kilometer, men holder du et roligt tempo, klarer du fem kilometer uden problemer.
Skjulte reserver i din brændstoftank
Det absolut nemmeste trick starter, allerede inden du overhovedet sætter nøglen i tændingen. Tag et meget kritisk kig på dit køretøj og dets indhold. Hvert eneste overflødigt kilo i bagagerummet, den glemte tagboks eller de gamle vinterdæk, du kører rundt med for en sikkerheds skyld, skaber ekstra luftmodstand og koster dyrt i længden. Kombinerer du dette rod med et alt for lavt dæktryk, har du skabt din helt egen, usynlige strafafgift nede på tankstationen. Erfarne professionelle chauffører ved udmærket godt, at en systematisk kontrol af dæktrykket kan reducere brændstofforbruget med helt op til tre til fem procent.
Rigtig mange af os falder i den klassiske fælde og tænker, at det jo bare lige er en kort tur ned ad vejen. Vi lader motoren køre i tomgang for at holde varmen, mens vi venter på en ven nede foran opgangen. Klimaanlægget kæmper en brav kamp, mens bilruden står vidt åben. Ude på motorvejen rammer nålen ofte 140 kilometer i timen, fordi vi gerne vil hurtigt frem, selvom forbruget ved denne hastighed brager i vejret med mellem 20 og 30 procent sammenlignet med et mere afdæmpet tempo på 110 til 120 km/t. De massive priser på benzin og diesel fungerer som en nådesløs afsløring af, hvor mange penge disse automatiske reflekser egentlig dræner os for.
Da priserne for alvor stak af, troede jeg helt oprigtigt, at det var slut med spontane weekendudflugter
