Forestil dig små, usynlige væsner, der bor dybt inde i din huds porer. Deres kropsbygning og genetik er så bizar, at eksperterne nu har måttet skrotte al tidligere viden om dem.
Du skænker det sandsynligvis aldrig en tanke, men dit ansigt fungerer som et permanent hjem for millioner af mikroskopiske mider. Disse bittesmå organismer lever helt naturligt nede i vores hårsække og talgkirtler, hvor de indgår i hudens daglige cyklus.
Nye videnskabelige undersøgelser viser dog, at disse skabninger fuldstændig ændrer vores forståelse af deres egentlige funktion. For første gang nogensinde har forskere kortlagt hele genomet hos Demodex folliculorum, som er den specifikke mide, der bebor menneskets hårsække. Resultaterne aflíver gamle myter om, at de skader huden, og afslører i stedet en ekstremt forenklet, nærmest alien-agtig anatomi hos de små væsner.
Et hold af anerkendte eksperter fra University of Reading og Bangor University i Storbritannien står bag en banebrydende undersøgelse udgivet i det ansete tidsskrift Molecular Biology and Evolution. Forskningen indikerer stærkt, at Demodex folliculorum befinder sig i en evolutionær fase, hvor arten er i færd med at blive en indre symbiotisk ledsager i menneskekroppen. Genom-analysen kaster dermed et helt nyt lys over midernes skjulte levevis og deres uventet tætte bånd til os mennesker.
Hvem er de usynlige beboere i vores ansigt?
Arten Demodex folliculorum tilhører midefamilien Demodicidae. Sammen med den meget nære slægtning Demodex brevis udgør de et mikroskopisk makkerpar, som stort set aldrig forlader det varme miljø på menneskets hud. De slår sig allerhelst ned i følgende fugtige og fedtede områder:
- Hårsækkene i selve ansigtet
- Talgkirtlerne strategisk placeret omkring næsen
- Huden på panden og hagen
- Det sarte område ved øjenvipper og øjenbryn
- Menneskets ydre øregang
- Hovedbunden under vores hår
Hvert enkelt individ måler kun 0,3 millimeter i længden, hvilket gør dem fuldstændig usynlige for det blotte øje. Miderne har en aflang krop, der mest af alt minder om en gennemsigtig orm, udstyret med otte stubbede ben forrest. Hele dagen gemmer de sig langt nede i mørket i folliklerne, mens de først kryber op på hudens overflade i nattetimerne for at formere sig. Ifølge biologernes seneste beregninger bærer en gennemsnitlig, sund voksen person mellem en og to millioner af disse logerende i ansigtet.
Det bemærkelsesværdige er, at Demodex folliculorum overføres direkte fra mor til spædbarn umiddelbart efter fødslen, som oftest under den tætte hudkontakt ved amning. Dette utrolige forhold mellem parasit og vært har eksisteret i mange årtusinder af den menneskelige historie. Forskerne fra University of Reading påpeger endda, at man ved at spore ændringer i midernes DNA potentielt kan kortlægge, hvordan forhistoriske befolkningsgrupper har migreret på tværs af kloden.
Hvorfor har miderne så mærkelig en krop og genetik?
Da eksperterne dykkede ned i arvemassen, opdagede de, at Demodex folliculorum har det absolut laveste antal proteinkodende gener blandt alle leddyr, der nogensinde er blevet undersøgt. Deres genetiske kode er blevet voldsomt skåret ind til benet, hvilket afspejler et særdeles beskyttet liv helt uden naturlige fjender eller kamp om føden. Forskningen viste for eksempel, at de helt mangler de gener, der normalt beskytter insekter og mider mod ultraviolet sollys.
Dette genetiske tab giver dog rigtig god mening, fordi skabningerne tilbringer alle de lyse timer dybt nede i vores porer. De besidder kun lige akkurat de biologiske byggeklodser, der er strengt nødvendige for basal overlevelse. Eksperterne på Bangor University noterede desuden, at midernes cellekerner er de absolut mindste, der nogensinde er observeret hos leddyr. Det er et stærkt tegn på, at deres genetiske forenkling stadig pågår i dette øjeblik.
En anden bizar og overraskende detalje er selve opbygningen af deres indre organer. Miderne er født helt uden anus, hvilket i praksis betyder, at de gennem hele deres korte levetid ophober affaldsstoffer indeni kroppen. Først i det øjeblik miden dør, frigives alt dette biologiske affald på én gang nede i hudens porer. I mange årtier troede hudlæger fejlagtigt, at det netop var denne eksplosion af affaldsstoffer, der fremkaldte betændelse og akne.
Skader miderne i virkeligheden vores hud?
På trods af den lidet flatterende beskrivelse er sandheden, at Demodex folliculorum er fuldstændig harmløse for langt størstedelen af verdens befolkning. Gennem mange år har medicinske fagfolk ellers mistænkt en overflod af disse mider for at være hovedårsagen til rosacea, som er en generende, kronisk lidelse karakteriseret ved rødme og knopper. Den helt nye videnskabelige undersøgelse slår dog alvorlige skår i denne klassiske hypotese.
Frem for at skabe problemer, argumenterer moderne forskere for, at vi i stedet har levet i en yderst fredelig symbiose med miderne gennem tusindvis af generationer. Om natten arbejder de rent faktisk i vores tjeneste ved at støvsuge huden for døde hudceller og overskydende, fedtet talg. Gennem dette natlige rensningsarbejde spiller de en helt afgørende rolle i at opretholde et sundt og velfungerende mikrobiom i huden.
Data fra analyserne foretaget af University of Reading peger på, at deciderede hudlidelser oftere udspringer af en generel ubalance mellem miderne og ansigtets mange andre mikroorganismer. Bliver hudens naturlige pH-værdi ændret, eller stiger talgproduktionen drastisk, kan det lede til en pludselig opblomstring af miderne. Det er altså en konsekvens af et allerede forstyrret miljø og slet ikke selve årsagen til hudsygdommen.
Hvad venter der miderne i den fremtidige evolution?
Kigger man på arten med evolutionære briller, forudser videnskabsfolkene, at Demodex folliculorum er ekstremt godt på vej til at smelte sammen med os og blive en fuldbyrdet, indre ledsager i menneskets biologi. Generne strømlines konstant for at optimere overlevelsen på det snævre territorium, vores ansigt udgør. Skruer man tiden et par millioner år frem, er der stor sandsynlighed for, at disse mider ender med at integrere sig og leve direkte inde i selve vores celler.
Denne fascinerende, fremtidige udvikling finder sted, fordi arten er totalt afskåret fra at udveksle genetik med andre udefrakommende populationer. De formerer sig udelukkende på én bestemt menneskelig vært, og næste generation gives kun videre i meget specifikke og korte tidsrum. Biologer beskriver denne låste reproduktionsstrategi som ekstremt konservativ, hvilket uundgåeligt resulterer i en høj grad af biologisk indavl.
I løbet af nattens mørke timer observerede forskerholdet desuden flere spektakulære detaljer omkring midernes adfærd. Deres færden hen over hudens landskab er utroligt langsom, hvilket skyldes nogle helt mikroskopiske muskler, der drives frem af et minimalt antal celler. Dette minimalistiske og simple design vidner i høj grad om, at evolutionen langsomt udvisker grænsen mellem os og de mikroskopiske gæster.
Bør man forsøge at slippe af med miderne?
Hvis du har en sund hud uden tegn på irritation, er de førende dermatologer fuldstændig enige: Der er absolut ingen grund til at gå i krig med ansigtets usynlige beboere. De fungerer som en uundværlig og gavnlig del af hudens indviklede økosystem, hvor de som små pedeller flittigt holder porerne rene. Dagens forskning bekræfter soleklart, at samlivet med disse mikroskopiske skabninger ikke bare er naturligt, men også overvejende positivt.
Skulle du derimod kæmpe med mere genstridige problemer som svær akne eller blussende rosacea, er det naturligvis altid en god idé at opsøge en fagperson. Her vil hudlægen typisk rette fokus mod at stabilisere hudens generelle tilstand i stedet for at forsøge en umulig udryddelse af miderne. Ved at fastholde en god fugtbalance og anvende en skånsom, daglig rensestruktur kan du selv bidrage massivt til mikrobiomet trives. Er det egentlig ikke en ganske fascinerende tanke, at vi deler krop med millioner af små hjælpere hver eneste dag, helt uden at bemærke dem?
