Forestil dig en mand på 72 år, der står og venter ved busstoppestedet. Når bussen endelig triller frem, udfører han en handling, der straks fanger folks opmærksomhed. Han spejder hverken efter en bænk eller støtter sig til en stok, men træder i stedet ubesværet op ad trinene med en smidighed som en på 50 år. Lige ved siden af ham kæmper en jævnaldrende nabo med at slæbe sig op, mens hun puster tungt af anstrengelse. Med et varmt smil rækker han hende en hjælpende hånd, og under hans bukseben kan man tydeligt ane de markerede lægmuskler.
Vi kender vel alle fornemmelsen af at skulle sunde os lidt efter en tur op ad trapperne. Selvom der egentlig ikke er sket noget alvorligt, syrer benene til som efter et maratonløb. Det er ofte her, den skræmmende tanke melder sig: “Ender jeg med at være afhængig af en stok om et par år?”
Unge under 67 år løber op ad trapper, mens ældre klamrer sig til gelænderet. Hvorfor er det sådan? Vores benmuskler fungerer som kroppens helt egen motor. Når de begynder at svinde ind efter 67 år, går verden ikke under, men vores råderum skrumper gradvist. Først dropper vi de lange gåture, derefter indkøbsturene til fods, og til sidst klamrer vi os til gelænderet, fordi fortovet pludselig virker meget stejlere end før.
Det er lidt af et paradoks: Jo mindre vi bruger bentøjet, desto hurtigere svækkes det. Kroppen modtager nemlig en klar besked om, at disse muskler er overflødige. Derefter begynder systemet at spare på energien ved direkte at nedbryde muskelfibrene. Lyder det brutalt og ubehageligt? Absolut. Men der findes heldigvis en anden og langt mere positiv vinkel på denne udvikling.
Hvorfor nogle tager trapperne i løb efter 67 år, mens andre mangler støtte
Videnskabelige undersøgelser peger på, at personer over 65 år med fordel kan udføre ukompliceret styrketræning af benene blot to gange om ugen for markant at mindske risikoen for faldulykker. Der er ikke tale om professionelle atleter, men helt almindelige mennesker som pensionister, lærere, revisorer og buschauffører. Forskellen ligger i deres bevidste indsats for at vedligeholde benmuskulaturen i stedet for passivt at vente på den dag, hvor lægen ordinerer et hjælpemiddel. Det viser med tydelighed, at alderdom kan tage sig utroligt forskelligt ud.
Et tab af muskelkraft i benene koster os nemlig meget mere end bare fysisk styrke, det frarøver os også vores grundlæggende tryghedsfølelse. Det hele starter typisk med små snubleture, som vi belejligt skyder skylden på ujævne fliser. Senere sniger der sig små bekymringer ind i baghovedet, hvor vi frygter at falde og ikke kunne rejse os op igen. Hjernens naturlige forsvarsmekanisme reagerer prompte ved at begrænse vores fysiske udfold
