Når sommervarmen rammer, forvandles mange bigårde til sande krigszoner. Uden menneskelig indgriben er bierne fuldstændig chanceløse mod de aggressive angribere. En opfindsom biavler fra Frankrig har dog droppet den passive modstand til fordel for højteknologisk udstyr, der minder om noget fra en spionfilm. Den asiatiske hveps spreder sig nemlig hastigt på tværs af Europa og rykker faretruende tæt på de tjekkiske grænser. I stedet for blot at beskytte selve bistaderne, vælger denne biavler at opspore insekterne hele vejen hjem for at udrydde problemet ved roden.
Den asiatiske hveps – en lydløs dræber
For omkring femten år siden blev den asiatiske hveps introduceret i Europa, og den er i dag en af honningbiens absolut farligste fjender. Rovdyret benytter en yderst kynisk jagtteknik, hvor det svæver stille i luften lige foran bistadets indgang og ligger på lur. Så snart en bi ankommer med frisk nektar, slår hvepsen lynhurtigt til.
Angriberen flår derefter hovedet og bagkroppen af sit bytte for udelukkende at transportere det proteinrige brystparti hjem til sine sultne larver. For den enkelte bi er det fatalt, men for hele kolonien er det blot begyndelsen på et sandt mareridt. Dette konstante pres skaber en permanent alarmtilstand inde i bistadet.
Bierne tør knap nok forlade deres hjem, hvilket medfører et drastisk fald i indsamlingen af pollen og nektar, mens lagrene langsomt tømmes. Hvis denne belejring varer ved, svækkes hele bifamilien så voldsomt, at en stor del af dem ikke overlever den kommende vinter. Truslen resulterer i en markant lavere honningproduktion og en reel risiko for totalt kollaps af bifamilien.
Sådan fungerer sporingen med mikrosendere og termisk udstyr
I det østlige Frankrig, nærmere bestemt i regionen Haut-Rhin, har en snarrådig biavler besluttet sig for at vende bøtten på hovedet og selv agere jæger. Han starter med at indfange en enkelt hveps nær sin bigård, hvorefter han forsigtigt bedøver den med gas. Så længe insektet er bevidstløst, arbejder han hurtigt.
Mens hvepsen sover, monterer han en utrolig lille radio- eller lydsender på dens krop. Udstyret er så let, at insektet ubesværet kan flyve videre, når det vågner igen. Jagten går derefter ind med en avanceret retningsbestemt antenne, som nemt kan tilsluttes en almindelig smartphone.
Antennen fanger de svage signaler fra mikrosenderen, der nu befinder sig ude i landskabet. Fuldstændig som ved en klassisk rævejagt pejler biavleren sig langsomt ind på signalets kraftigste punkt. Dette “elektroniske aflytningsudstyr” leder ham direkte på sporet af det ellers utroligt velgemte bo.
Når den overordnede retning er fastlagt, tager han sin termiske kikkert i brug. Det varmeafgivende klynge af insekter skiller sig nemlig tydeligt ud fra omgivelserne, hvilket gør det muligt at spotte rederne højt oppe i trætoppene eller under mørke tagudhæng. Efter den vellykkede lokalisering mangler der blot én ting: en sikker destruktion, inden hvepsene når at producere nye dronninger.
Derfor er det afgørende at fjerne det primære bo
Hele succesen bag denne operation afhænger af evnen til at opspore det såkaldte primære bo i rette tid. Dette er den første, relativt lille struktur af tyndt papir, som en enlig dronning møjsommeligt bygger om foråret. Den skjules oftest i tæt krat, små skure eller under kanten på gamle bygninger.
Det er fra netop dette tidlige bo, at fremtidige dronninger flyver ud i sensommeren for at etablere helt nye kolonier. Hvis blot et enkelt af disse små overlever, kan det udvikle sig til snesevis af gigantiske reder med titusindvis af arbejdere det følgende år. En hurtig indsats bremser derfor en nærmest lavineagtig spredning af skadedyrene.
Både for den enkelte biavler og den lokale biodiversitet giver denne metode utrolig meget mening. Hvert eneste primært bo, der ryddes af vejen, letter presset på de omkringliggende bigårde markant. Forskere understreger jævnligt, at tidlig forebyggelse altid er langt mere effektivt, når man har med invasive arter at gøre, frem for at bekæmpe etablerede millionpopulationer.
Traditionelle metoders faldgruber
Rundt omkring i adskillige europæiske lande forsøger man at bekæmpe den asiatiske hveps med mere simple fælder. Nogle sættes op om foråret for at fange de overvintrende dronninger, mens andre placeres direkte ved bistaderne for at snuppe arbejderne. Selvom disse løsninger har en vis effekt, bringer de også betydelige ulemper med sig.
Desværre fanger de konventionelle fælder ofte gavnlige insekter, herunder hjemmehørende hvepsearter og livsvigtige humlebier. Derudover løser de kun problemet yderst lokalt omkring det enkelte bistade uden overhovedet at stoppe selve populationens fremmarch. De kræver også konstant tømning og vedligeholdelse, hvilket er ekstremt tidskrævende for større biavlere.
Den spionlignende metode med radiosendere arbejder ud fra en helt anden og meget mere offensiv logik. Den fokuserer ikke på at fange tilfældige individer, men derimod på målrettet at udslette selve moderskibet. Entomologer fra Universitetet i Reims bekræfter fuldt ud, at en aktiv eliminering af selve rederne er markant mere effektivt under en invasion end rent passivt forsvar.
Kan metoden anvendes i Tjekkiet?
Den frygtede asiatiske hveps er allerede observeret i adskillige nabolande, og fageksperter advarer om, at en etablering i Tjekkiet udelukkende er et spørgsmål om tid. De første mistænkelige observationer er allerede gjort, selvom en fast bestand endnu ikke er formelt bekræftet. For at kopiere den franske succes kræves der dog en række specifikke ressourcer.
Først og fremmest kræver det praktisk viden om betjening af radiomodtagere samt investering i et termisk kamera, hvilket hurtigt kan løbe op i mange tusinde kroner. Derudover er en solid beskyttelsesdragt og specialudstyr til fjernelse af boet strengt nødvendigt. Slutteligt skal der etableres et tæt samarbejde med myndighederne, da aktioner i naturen og på privat grund kræver særlige tilladelser.
Selvom startomkostningerne kan virke voldsomme, vil udstyret med fordel kunne deles mellem lokale biavlerforeninger eller kommunale indsatshold. Efterhånden som presset på bestøvningskrævende afgrøder stiger, bør disse udgifter ses som ren fremtidssikring frem for en dyr hobbyinvestering. Forskere fra Česká zemědělská univerzita gør det desuden klart, at beskyttelsen af vores bestøvere har en fuldstændig direkte indvirkning på fremtidens produktion af både frugt og grønt.
Bier som kritisk infrastruktur for landbruget
Fortællingen om den opfindsomme franskmand illustrerer med al tydelighed, hvordan et enkelt insekts skæbne trækker spor gennem hele vores komplekse fødekæde. Både honningbier og vilde bestøvere er livsnødvendige for hundredevis af plantearter. Uden deres utrættelige arbejde vil høstudbytterne falde, fødevarepriserne vil stige, og landbruget vil skulle finde dyre, kunstige alternativer.
Netop derfor betragtes velfungerende bigårde i stigende grad som en vital del af samfundets kritiske infrastruktur. Truslerne er desværre mange og tæller alt fra pesticider og klimaforandringer til aggressive, invasive rovdyr. En nylig og yderst opsigtsvækkende undersøgelse fra Université de Toulouse slår fast, at et massivt tab af bestøvere kan reducere den globale landbrugsproduktion med helt op til tredive procent.
For læsere i de endnu upåvirkede regioner bør denne udvikling fungere som en vigtig påmindelse. Hvis den asiatiske hveps for alvor slår sig ned her, er det essentielt at have velfungerende og testede løsninger klar fra dag ét. Samtidig kan vi alle støtte op om vores bestøvere ved at plante nektarrige planter som lavendel og timian, samt kraftigt reducere brugen af kemikalier i haven. Det skaber livsvigtige fristeder, der gør bierne langt mere modstandsdygtige, når den næste store trussel pludselig melder sin ankomst.
