Fra et almindeligt liv til forsædet af en bil
Roger, en tidligere ansat hos Air France, mistede sit hjem efter en række svære familiestridigheder. I dag får han hverdagen til at hænge sammen på en yderst beskeden pension. Han overnatter på forsæderne af sin bil og fastholder stædigt, at en lottogevinst aldrig ville gå til et luksuspalæ. Hans absolut største ønske er en helt almindelig campingvogn, hvor han endelig kan strække benene ordentligt.
Hele hans tilværelse er nu stuvet sammen i bagagerummet på et defekt køretøj. Bilen holder permanent parkeret mellem et Carrefour-supermarked og indkørslen til en stor plads i Thiais lige uden for Paris.
Denne ældre herres barske virkelighed tegner et tydeligt og skræmmende billede af, hvor sårbar tilværelsen kan være for pensionister i nutidens Europa. En uheldig kædereaktion af begivenheder – et solgt lejehus, familiære uoverensstemmelser og en lav folkepension – var alt, der skulle til, for at gøre en ellers hårdtarbejdende mand hjemløs. I dag udgøres den 75-årige mands eneste private sfære af en kold bilkabine.
Arvestriden der endte med en udsættelse
Baggrundshistorien er ellers ganske genkendelig og rolig. Gennem en lang årrække arbejdede han loyalt for det store flyselskab Air France. Da pensionsalderen meldte sig, lejede han en hyggelig lille ejendom med tilhørende have i Loiret-regionen. Huslejen lød på 480 euro om måneden for dette ydmyge, men trygge hjem. Hverdagen fulgte en god rutine, indtil udlejeren pludselig valgte at sælge huset.
At købe sit eget sted var utænkeligt med hans begrænsede indtægt. Derfor valgte han at flytte ind hos sin aldrende mor i forstaden L’Haÿ-les-Roses. Her fandt han midlertidig tryghed, men freden blev en stakket frist. Efter moderens død udbrød der en voldsom konflikt med hans egne børn i forbindelse med arveopgøret. I stedet for familiær støtte fik han besked på at forlade lejligheden øjeblikkeligt.
Uden en solid opsparing var det fysisk umuligt for ham at betale indskud til en ny bolig på et glohedt boligmarked. Selv med hjælp fra kommunale sagsbehandlere strandede indsatsen konstant på astronomiske priser og endeløse ventelister til socialt boligbyggeri.
Et 5 år langt ophold på asfalten
Som sit nye og uventede tilholdssted valgte han parkeringsområdet ved indkøbscenteret i Thiais. Han har kendt præcis dette urbane landskab lige siden 1970’erne, da komplekset i sin tid blev opført. Hver eneste dag strømmer travle menneskemængder forbi bilen – nogle skal handle stort ind, mens andre snupper en hurtig frokost på selvbetjeningsrestauranten Flunch. Midt i det hele lever han sit stille liv.
Sikkerhedsvagterne kender ham, og de ansatte i de omkringliggende butikker ved præcis, hvem den ældre herre er. Hans overlevelsesstrategi er at blende ind i mængden, undgå konflikter og holde en lav profil, så ingen forsøger at jage ham væk.
- Daglige indkøb foretages i centerets lokale supermarked.
- Varm mad klares ofte i den nærliggende kantinerestaurant.
- Personlig pleje og hygiejne foregår på centerets offentlige toiletter.
- Tiden fordrives i de opvarmede gange under åbningstiden.
- Gensidig respekt er opbygget mellem ham og vagtpersonalet.
Hvad der blot er et kort indkøbsstop for de fleste franskmænd, har nu udgjort hans faste base i utrolige 5 år.
Ekstreme temperaturer og helbredsmæssige konsekvenser
Det skal understreges, at bilen hverken er indrettet med seng eller køkken. Bilsæderne fungerer som en ufrivillig madras, mens bagagerummet agerer klædeskab. Motoren er stendød, radioen er tavs, og varmeanlægget er for længst brudt sammen. At sove halvt siddende med bøjede ben hver nat har haft voldsomme fysiske konsekvenser, og hans ene ben er nu permanent hævet og smertende.
I sommermånederne forvandles bilens lille kabine til en glohed ovn, hvor temperaturen snildt kan runde 50 grader. Når vinteren omvendt bider fra sig, kæmper han med stivfrosne fingre og tøj, der aldrig kan tørre ordentligt. For nylig trådte et lægeteam fra Røde Kors til for at tilse ham efter et slemt virusangreb, der fjernede hans appetit.
Under den medicinske undersøgelse konstaterede lægerne desuden, at han lider af aldersrelateret makuladegeneration – en svækkelse af synet, der blot gør overlevelsen på asfalten endnu sværere.
Drømmen om en simpel Peugeot eller Fiat
Trods modgangen bevarer han sin humoristiske sans. Han ved præcis, hvad han ville købe, hvis lykken pludselig smilede til ham. Det er hverken diamanter eller luksushoteller, men blot en helt almindelig, brugt autocamper. For mange er en campingvogn et symbol på sommerferie, men for ham repræsenterer det den ultimative boligdrøm.
I hans tanker kredser han ofte om en simpel model fra Fiat eller Peugeot. En sådan løsning kræver hverken en kompliceret lejekontrakt, et tårnhøjt depositum eller en godkendelse fra banken. Det kræver blot en rolig parkeringsplads.
- Et kompakt køkken med et lille gasblus til madlavning.
- Pålidelig opvarmning til at modstå de hårde vintermåneder.
- Et lille, lukket badeværelse udstyret med eget toilet.
- En rigtig seng med plads til at strække ryggen helt ud.
- Praktiske skabe til tryg opbevaring af tøj og vigtige papirer.
Et voksende problem i de europæiske storbyer
Historien fra storbyens udkant er desværre langt fra et enkeltstående tilfælde. En generelt aldrende befolkning kombineret med eksploderende boligpriser presser mange ældre borgere ud over kanten. Blot én ulykke – som sygdom eller en brudt familierelation – kan skubbe folk direkte ud i hjemløshed.
Sociologer, der forsker i fattigdomsgrænsen, advarer om en stigende tendens. Vi vil se flere af denne type tragiske sager fremover, specielt i yderområderne omkring dyre metropoler som Paris, Lyon og Marseille. For en del ældre ender familiens gamle bil simpelthen som den allersidste forsvarslinje mod gaden.
Eksperter i socialpolitik peger på, at uden grundlæggende politiske reformer og et større fokus på billige boliger, vil kurven over ældre hjemløse kun gå opad. Samtidig minder sagerne os om vigtigheden af at holde et vågent øje med vores egne ældre familiemedlemmer, før et bilsæde bliver deres permanente alderdomshjem.
