I Storbritannien betragtes fuglefodring i de kolde måneder ikke blot som en hyggelig hobby, men som en livsvigtig og gennemtænkt indsats for dyrelivet. Mens mange herhjemme ofte ender med blot at smide lidt tilfældige brødkrummer eller havregryn ud på græsplænen, har briterne ophøjet vinterfodringen til en sand videnskab.
De forstår nemlig til fulde, at en frostklar nat koster småfuglene enorme mængder energi. Det kræver et enormt varmetab at overleve, og denne udgift kan dyrene udelukkende betale tilbage gennem et massivt kalorieindtag. Netop derfor koger den engelske tilgang ned til at sikre den højest mulige ernæringsværdi frem for blot at fylde maverne.
Når fuglene modtager kalorietæt mad fyldt med essentielle fedtstoffer og proteiner, overlever de ikke bare natten – de bliver stærkere, yngler bedre til foråret og danner en stabil bestand. Eksperter fra Royal Society for the Protection of Birds fastslår utvetydigt, at en velovervejet fodringsstrategi i de hårdeste vintermåneder bogstaveligt talt kan redder tusindvis af fjerede liv.
Hvad de engelske foderbrætter gemmer på
Kernen i englændernes succes er selve indholdet i deres frøblandinger. Hvor vi ofte forfalder til hvedeholdige lavprisblandinger eller tørre skorper, går man i England målrettet efter specialiserede kvalitetsprodukter. Mange dedikerede haveejere køber deres foder i specialiserede havecentre som Gardman eller i store byggemarkeder som B&Q.
Gammelt brød er faktisk bandlyst blandt britiske fuglevenner. Fagfolk advarer skarpt mod brød, da det fylder fuglenes maver uden at give næring, samtidig med at det hurtigt mugner i fugtigt vejr.
I stedet fyldes foderautomaterne med afskallede solsikkekerner, som er en absolut favorit. De leverer massive mængder livsvigtig olie pakket ind i en lille mundfuld, og fordi skallerne er fjernet, slipper man for råddenskab og svamp på jorden. Uristede og usaltede jordnødder er ligeledes et uvurderligt hit, særligt hos mejserne. Dertil serveres ofte tørrede melorme for at erstatte det animalske protein, som fuglene normalt ville få fra insekter, samt små, fede nigerfrø, der lokker finker og stillitser til.
Nem opskrift på hjemmelavede energibomber
At støbe sine egne fedtkugler er en uhyre udbredt tradition i britiske hjem, da det giver fuld kontrol over råvarernes kvalitet. Metoden er så anerkendt, at selv den anerkendte forskningsinstitution British Trust for Ornithology aktivt deler deres bedste opskrifter.
Du skal bruge 200 gram fast vegetabilsk fedt, som eksempelvis ren kokosolie. Varm det meget forsigtigt op i en gryde, indtil det netop er smeltet. Tag straks gryden af varmen og rør 150 gram afskallede solsikkekerner, 50 gram havregryn og 50 gram hakkede, usaltede jordnødder i massen.
Bland det hele enormt grundigt, så hver eneste lille kerne er omsluttet af fedtet. Hæld derefter den lune masse over i små beholdere – tomme yoghurtbægre eller silikoneforme til muffins er geniale til formålet. Stil formene i køleskabet i omkring 2 timer, indtil blokkene er fuldstændig stenhårde. Nu kan du placere de energitætte fedtblokke på udvalgte foderplatforme eller i særlige holdere ude i kulden.
Placering af foderet: Tænk som en fugl
At vælge den rigtige mad er kun det første skridt. Måden hvorpå du præsenterer måltidet, gør en gigantisk forskel. I engelske haver finder du sjældent ét ensomt foderbræt i midten af græsplænen. Man tænker derimod i hele systemer, der tilgodeser forskellige arters specifikke spisevaner.
Musvitter og skovspurve vil helst hænge i luften, mens solsorte og rødhalse foretrækker at søge deres føde direkte på jorden eller på lave opsatser. Ved at tilbyde mange små madstationer i stedet for én gigantisk bunke, forhindrer du aggressive territoriekampe og mindsker dyrenes stressniveau.
- Placer madstationer i mange forskellige højder – fra jorden og helt op til 3 meter oppe i træerne.
- Server små portioner af mad ad gangen, gerne 50 til 150 gram per foderplads i frostvejr, for at minimere fordærvet mad.
- Etabler altid mindst tre adskilte spisepladser rundt om i haven.
- Sørg for, at et fad med rent drikkevand altid er tilgængeligt, eventuelt opvarmet let i de hårdeste frostperioder.
- Sørg for, at maden er placeret tæt på tætte buske, så fuglene lynhurtigt kan gemme sig for rovfugle.
- Hold en sikkerhedsafstand på minimum 2 meter fra store ruder for at forhindre fatale vindueskollisioner.
- Flyt foderbrætterne til nye placeringer i haven cirka hver 2. uge for at undgå opbygning af bakterier i jorden.
- Fjern konsekvent tomme frøskaller og hold jorden under automaterne ren.
Et rent foderbræt redder liv
Briterne lægger utrolig meget arbejde i at holde deres foderpladser klinisk rene. Et snavset foderbræt med våde frø og fugleklatter fungerer desværre som en magnet for sygdomme. Bliver én enkelt fugl først smittet, tager den hurtigt bakterierne med videre til alle de andre besøgende.
Et omfattende studie fra universitetet i Oxford har dokumenteret, at beskidte fugleautomater kan være hovedkilden til alvorlige infektioner som salmonella. Det anbefales derfor på det kraftigste at skrubbe alt udstyr ned mindst to gange om måneden med meget varmt vand tilsat eddike. Nogle bruger endda dyrlægeanbefalede jodopløsninger for at være helt på den sikre side.
Formålet med at fodre er ikke at gøre dyrene tamme eller uselvstændige, men at kaste en afgørende livline ud, når naturen er allermest barsk. Særligt i februar er de naturlige depoter af insekter og frø fuldstændig udtømte, og her bør serveringen af kalorierigt fedt og kvalitetsfrø intensiveres kraftigt.
Små ændringer skaber stor glæde i haven
Du behøver ikke at eje en engelsk landejendom for at integrere disse geniale principper. Selvom du blot har en lille byaltan, kan du hurtigt se en enorm forskel på dyrelivet ved blot at fjerne det gamle brød og i stedet hænge to små net op med næringsrige kerner.
Belønningen rækker desuden langt ind i foråret. De fugle, du har hjulpet gennem vinteren, bliver som oftest boende. De fungerer som havens allermest effektive og naturlige skadedyrsbekæmpere, der glædeligt kaster sig over bladlus, larver og andre insekter, før de når at ødelægge dine grøntsager og blomster.
Vil du tage skridtet videre, kan du begynde at tænke i beplantning. Ved at integrere naturlige spisekamre som liguster, rønnebær og okrassolsikker i bedene, skaber du et fuldendt økosystem. Kombinationen af tætte buske, sikre foderstationer og kvalitetsmad forvandler hurtigt ethvert udeareal til en levende, kvidrende oase – selv når termometeret viser minusgrader.
