En omfattende europæisk undersøgelse skaber fornyet optimisme for de utallige personer, der kæmper med søvnapnø og har svært ved at vænne sig til en CPAP-maske. Det viser sig nemlig, at et velkendt epilepsimiddel potentielt kan reducere natlige vejrtrækningspauser markant.
Eksperter anslår, at obstruktiv søvnapnø rammer op imod en milliard mennesker på verdensplan. Desværre går mange rundt med lidelsen uden overhovedet at være klar over det. De vågner ofte op med dundrende hovedpine, føler sig konstant udmattede, oplever koncentrationsbesvær eller tager uforklarligt på i vægt, mens deres partnere klager over voldsom snorken. Den mest udbredte og effektive løsning er traditionelt et CPAP-apparat, som pumper luft under konstant tryk ned i luftvejene.
Udfordringen er blot, at en stor del af patienterne simpelthen ikke kan holde behandlingen ud. Støj fra maskinen, en klaustrofobisk kvælningsfornemmelse, udtørrede slimhinder eller maskens stramme tryk mod ansigtet får mange til at give op. Faktisk dropper næsten halvdelen af de diagnosticerede deres CPAP-behandling inden for det første år, til trods for udstyrets høje effektivitet. Af samme grund har lægevidenskaben i årevis jagtet farmakologiske alternativer. Dugfriske data fra en nyere europæisk undersøgelse peger nu på, at ambitionen om en effektiv pille måske snart går i opfyldelse.
Hvor omfattende er problemet med søvnapnø egentlig?
Obstruktiv søvnapnø er en medicinsk tilstand, hvor de øvre luftveje gentagne gange klapper sammen under nattesøvnen, hvilket resulterer i kortvarige vejrtrækningsstop. Forskningsmiljøer vurderer, at lidelsen påvirker hundredevis af millioner af individer kloden over, og mørketallet er sandsynligvis endnu højere. En stor del af de ramte forbinder slet ikke deres udmattelse i dagtimerne, faldende fokus eller stigende vægt med deres mangelfulde søvnkvalitet.
Lades tilstanden ubehandlet, øges risikoen betydeligt for at udvikle forhøjet blodtryk, hjerteanfald, slagtilfælde eller type 2-diabetes. Desuden forringer den invaliderende træthed livskvaliteten drastisk og skaber en forhøjet ulykkesrisiko i trafikken. Alligevel vægrer mange sig ved at starte et forløb, idet det primære behandlingstilbud – CPAP-apparatet – påkræver, at man bærer maske hver evigste nat.
Spørgeskemaundersøgelser blandt patienter tegner et tydeligt billede: Det er stort set altid den fysiske ubehagelighed, der får udstyret til at samle støv, og ikke en manglende virkning. Når CPAP anvendes konsekvent, elimineres de skadelige apnø-episoder stort set fuldstændigt. Netop denne barriere er drivkraften bag de intense kliniske forsøg, der nu afsøger piller som en værdig afløser til den mekaniske hjælpemotor.
Sulthiam reducerer åndedrætsstop med 47 procent i ny test
De yderst lovende resultater stammer fra det europæiske forskningsprojekt FLOW, som har evalueret effekten af medikamentet sulthiam på patienter med moderat til svær obstruktiv søvnapnø. Sulthiam er primært kendt som et ældre, velafprøvet antiepileptisk lægemiddel, der hidtil udelukkende har været benyttet i den neurologiske praksis. Målet med studiet var at klarlægge, om indholdsstofferne kunne mindske mængden af kvælningsanfald og forbedre iltningen af blodet gennem natten.
Forsøget involverede 298 voksne deltagere, der var rekrutteret på tværs af fem europæiske lande. Selve observationsperioden strakte sig over 15 uger, hvor deltagerne blev inddelt i hold, der enten modtog specifikke doser af medicinen eller fuldstændig inaktiv snydemedicin. Ved de kraftigste doseringer formåede sulthiam at nedsætte antallet af natlige åndedrætsstop med imponerende 47 procent i gennemsnit, samtidig med at iltniveauet i blodet fik et mærkbart løft.
Der er tale om en monumental milepæl. Hidtil har lægevidenskaben ikke haft adgang til oral medicin, der formår at gribe direkte ind i mekanismerne bag søvnapnøen. Historiske forsøg har snarere forsøgt at dæmpe følgevirkningerne eller gøre selve maskebehandlingen mere tålelig. Sulthiam repræsenterer dermed det første ægte farmakologiske modstykke til mekanisk luftvejsstøtte.
Eksperterne bag FLOW-projektet betoner, at de foreløbige succeskriterier skal bakkes op af yderligere validering. Den aktuelle forskning befinder sig på trin to ud af tre, hvilket primært handler om at kortlægge den ideelle dosis, virkningsmønsteret samt sikkerhedsprofilen. Inden lægen lokalt kan udskrive en recept på præparatet, vil der blive igangsat et endegyldigt fase 3-studie med tusindvis af deltagere og et langt mere dybdegående tidsforløb.
Sådan påvirker sulthiam mekanismerne bag søvnapnø
Rent teknisk tilhører sulthiam medicinklassen carboanhydrasehæmmere. I relation til søvnapnø ligger den afgørende mekanisme i evnen til at skabe stabilitet i kroppens åndedrætskontrol – helt konkret, hvordan vores nervesystem regulerer hjernens modsvar på ændringer i ilt og kuldioxid. Et stort udsnit af apnø-patienter døjer med et fænomen kendt som ‘high loop gain’, hvor hele åndedrætssystemet er oversensitivt og reagerer voldsomt ude af proportioner.
Denne overreaktion resulterer i en anstrengende cyklus, hvor korte perioder med meget dyb, hastig vejrtrækning pludselig brydes af et komplet åndedrætsstop. Medicinen formår at sløve denne uhensigtsmæssige refleks, og som en direkte konsekvens bliver åndedrættet langt mere flydende i løbet af natten. Mindre forsøg i fortiden har ligeledes demonstreret, at stoffet fremmer en let muskelspænding i svælget, hvilket minimerer risikoen for indfaldne og blokerede luftveje.
Specialister fra både lungemedicinske og neurologiske afdelinger understreger, at pillerne blot håndterer én af i alt fire kerneårsager til obstruktiv søvnapnø. Er en urolig åndedrætskontrol skurken hos den enkelte patient, er der utrolig gode chancer for et stærkt forlø
