Hver eneste formiddag ved et busstoppested nær en lægeklinik uden for Brno samles en fast lille gruppe. Her mødes Marie på 72, Jiří på 69 og Hana, som netop er fyldt 67. Udadtil ligner de ganske almindelige pensionister, der nyder deres otium. Men i det øjeblik samtalen flyder, føles det nærmest, som om man lytter til et omvandrende leksikon.
Uden tøven slynger de om sig med årtier gamle datoer, lægers navne og alle børnebørnenes telefonnumre, fuldstændig som var det printet ud fra en computer. En yngre kvinde står ved siden af, tryllebundet af sin skærm, og taber fuldstændig tråden i deres snak efter få sekunder. Trioen griner, deler minder og citerer gamle klassikere. Bemærkelsesværdigt nok bærer de alle på mere end bare en paraply; de har små madpakker med sig. Deres knivskarpe vid er nemlig ingen tilfældighed, men derimod et direkte resultat af, hvad de serverer på
