En markant udvidelse af grænserne
Globale alliancer er under massivt pres, hvilket tvinger statsledere til at søge alternative og modige veje for at sikre fremtiden. Under disse omstændigheder har en nordisk præsident netop fremlagt en yderst ukonventionel vision for et udvidet internationalt fællesskab.
Under onsdagens Eurelectric Power-topmøde i Helsingfors leverede Finlands præsident, Alexander Stubb, en tale, der gav genlyd i den storpolitiske arena. Her opfordrede han direkte Europas politikere til at gentænke hele fundamentet for, hvordan EU opererer i dag.
Ifølge præsidenten kræver den nuværende geopolitiske situation en voldsom ekspansion, da regional indflydelse hænger uløseligt sammen med geografisk størrelse. “Min pointe er, at vi i denne situation er nødt til at tænke stort,” lød den klare udmelding fra talerstolen, idet han luftede ambitionen om at se unionen vokse til omkring 40 medlemslande.
I den forbindelse præsenterede han et opsigtsvækkende forslag vedrørende en nordamerikansk nation. Han spurgte retorisk forsamlingen: “Ville det ikke være fantastisk, hvis Canada var den 28. stat i den Europæiske Union, i stedet for at blive den 51. stat i USA?”
Nye bånd til gamle allierede
En styrkelse af alliancen kræver også, at man kigger mod velkendte naboer – herunder tidligere medlemmer. Alexander Stubb udtrykte et specifikt ønske om at trække Storbritannien tilbage i det europæiske fællesskab.
Selv hvis London afviser et fuldgyldigt medlemskab, mener den finske leder, at det er altafgørende at bevare det tættest mulige samarbejde med briterne. Derudover fremhævede han Ukraine, Moldova og Georgien som uundværlige brikker i det fremtidige europæiske puslespil.
Han berørte desuden et historisk anspændt diplomatisk forhold, som mange politikere helst undgår at adressere direkte. “Vi er også nødt til at begynde at diskutere Tyrkiet for alvor,” slog han fast og understregede, at det af rent sikkerhedsmæssige årsager er tvingende nødvendigt at fastholde en tæt relation til Ankara.
At skabe orden i en krisetid
Verden oplever netop nu et massivt pres fra flere fronter. Europa står ifølge præsidenten over for både direkte sikkerhedstrusler fra Rusland og en intensiveret politisk påvirkning fra USA.
For at kunne modstå denne storm, er det bydende nødvendigt, at det europæiske kontinent får styr på sine egne indre linjer. Samtidig var han hurtig til at minde tilhørerne om, at det europæiske projekt bestemt ikke er en fejlfri utopi.
Fremskridt opstår nemlig oftest gennem yderst turbulente processer. Han pegede på et velkendt historisk mønster for, hvordan det store politiske samarbejde traditionelt håndterer sine største udfordringer:
- Fase 1: En uventet krise indtræffer.
- Fase 2: Politisk kaos opstår på tværs af landegrænser.
- Fase 3: Den optimale, samlende løsning udkristalliseres.
Selvom vi ynder at fremstille det europæiske system som perfekt, er det netop gennem denne rodede tretrinsraket, at kontinentet reelt udvikler sig, afsluttede han.
