Stigende frygt for statslige indgreb
De mest velhavende forretningsfolk i Rusland oplever i øjeblikket en markant voksende nervøsitet for deres økonomiske fremtid. Kreml har nemlig skruet voldsomt op for en målrettet kampagne, der indebærer omfattende nationaliseringer, dybdegående korruptionsundersøgelser og direkte beslaglæggelser af privat ejendom.
Indsigter fra Bloomberg og Digi24 peger på, at presset fra staten nu har nået et niveau, hvor absolut ingen går fri. Selv de mest loyale støtter af Vladimir Putin kan ikke længere føle sig sikre, da de enorme krigsrelaterede omkostninger truer selve fundamentet for landets største private formuer.
Strategiske virksomheder i skudlinjen
Den russiske forretningselite udtrykker dyb bekymring over risikoen for, at staten pludselig overtager deres livsværk. Siden den fuldskalige invasion af Ukraine er myndighedernes indgreb taget markant til i styrke, og særligt lukrative sektorer som energi, landbrug, infrastruktur, transport og den kemiske industri er i farezonen.
Eksperter vurderer, at signalet fra regeringen er utvetydigt. Tidligere var en stærk politisk troskab ofte det absolut bedste værn mod statslig indblanding, men denne uskrevne regel ser nu ud til at smuldre. Rigtig mange velhavende russere lever derfor i en konstant frygt for, at netop deres virksomhed uden varsel bliver udpeget som det næste statslige mål.
Profilerede erhvervsfolk rammes hårdt
Et af de mest bemærkelsesværdige eksempler er landbrugsmagnaten Vadim Mosjkovitj, der på opsigtsvækkende vis mistede magten over sine massive andele i Rusagro-gruppen. Russiske anklagere argumenterede for, at milliardærens forretningsinteresser og politiske ageren var i direkte strid med de nationale retningslinjer.
Et tilsvarende voldsomt forløb ramte forretningsmanden Konstantin Strukov. Efter en række alvorlige anklager om korruption mistede han lynhurtigt kontrollen over sine enorme værdier inden for både landbrug og minedrift. Sagen har vakt enorm opsigt i erhvervslivet, da Konstantin Strukov tidligere har modtaget fornemme statslige hædersbevisninger og tilmed været et fremtrædende medlem af det magtfulde regeringsparti Forenede Rusland.
Massiv statslig overtagelse af værdier
Omfanget af den statslige indgriben taler sit eget tydelige sprog. Beregninger præsenteret af Bloomberg anslår, at aktiver for svimlende 4 billioner rubler er blevet underlagt statslig kontrol i løbet af blot de seneste par år.
Myndighederne retfærdiggør typisk disse drastiske manøvrer med henvisning til national sikkerhed, påstået korruption eller juridiske stridigheder, der trækker tråde helt tilbage til de store privatiseringer i 1990’erne. Denne aggressive praksis har fået landets topledere til desperat at efterspørge en langt stærkere juridisk beskyttelse af den private ejendomsret.
Som et delvist modsvar er der for nylig vedtaget en lov, som fastsætter en forældelsesfrist på ti år for at omgøre gamle privatiseringsaftaler. Dog er sager, der involverer blot den mindste mistanke om korruption, fortsat helt undtaget fra denne beskyttelse.
Økonomisk pres og “frivillig” tvang
Krigsøkonomien kaster nu lange skygger helt ind på direktionsgangene. Under et tophemmeligt møde i marts opfordrede Vladimir Putin direkte landets rigeste til at levere frivillige økonomiske bidrag til statskassen. Mødet, som blev refereret af The Bell, bekræfter, at de voldsomme omkostninger forbundet med felttoget udhuler det føderale budget.
Flere kilder oplyser i den forbindelse, at rigmanden Sulejman Kerimov straks forpligtede sig til at donere hele 100 milliarder rubler, ligesom en lang række andre deltagere angiveligt også følte sig nødsaget til at bakke op om præsidentens dyre initiativ.
Den giftige cocktail af et konstant stigende pres på statsbudgettet og et magtapparat, der kynisk udvider sin indflydelse, efterlader nu den russiske elite i en tilstand af udtalt magtesløshed. Risikoen for at miste alt er mere reel end nogensinde før.
