Ved første øjekast fremstår de moderne storrumskontorer som et utroligt praktisk og omkostningseffektivt valg for mange virksomheder. Forskere har dog gjort en overraskende opdagelse, som viser, at hjernen skal arbejde væsentligt hårdere i et åbent miljø for at løse de nøjagtig samme opgaver sammenlignet med et lukket rum.
Vores arbejdspladser har gennemgået en massiv forvandling i kølvandet på pandemien med covidu. Virksomheder har udnyttet den hybride arbejdsmodel til at reducere deres fysiske kvadratmeter, da behovet for faste pladser er faldet. Dette har gjort de åbne landskaber til den absolutte standard, hvilket ofte resulterer i en støjende, tætpakket og småkaotisk atmosfære på dage med stort fremmøde.
Mens nogle kolleger deltager i onlinemøder via Microsoft Teams, ringer telefonerne konstant, og højlydt latter fra kaffemaskinen blander sig med lyden af folk, der passerer tæt forbi din skærm. Mange af os tror fejlagtigt, at vi uden problemer kan filtrere disse forstyrrelser fra. Hjernespecialister understreger imidlertid, at vores centralnervesystem ikke besidder en simpel sluk-knap for baggrundsstøj. Hver eneste lille lyd skal først registreres og analyseres, før hjernen kan afvise den som ubetydelig, og denne konstante proces kræver enormt meget energi.
Nyere undersøgelser bekræfter tydeligt, at den mentale indsats øges markant i et storrumskontor, hvorimod et privat kontor giver hjernen mulighed for at køre på frihjul og spare på kræfterne. Et hold af spanske forskere har endda kortlagt de helt specifikke forskelle i hjerneaktiviteten mellem disse to meget forskellige arbejdsmiljøer.
Sådan målte forskerne medarbejdernes hjerneaktivitet under arbejdet
Gennem et spændende forsøg testede videnskabsfolk fra et spansk universitet seksogtyve personer i forskellige aldersgrupper. Forsøgspersonerne blev udstyret med trådløse EEG-pandebånd, hvis indbyggede sensorer omhyggeligt registrerede de elektriske impulser direkte fra hovedbunden. Under eksperimentet skulle deltagerne udføre helt almindelige arbejdsopgaver, såsom at læse og besvare e-mails, håndtere notifikationer samt lære ordlister udenad for efterfølgende at genkalde dem.
Hver enkelt deltager fik til opgave at arbejde i to markant anderledes omgivelser. I den første fase sad de ved et skrivebord i et almindeligt storrumskontor omgivet af andre mennesker. Bagefter blev de rykket ind i en lille, glasklædt kabine, hvor de sad fuldstændig afskærmet fra den pulserende larm og de mange bevægelser.
Eksperterne valgte at fokusere skarpt på hjernens frontallapper, da dette område styrer vores evne til at opretholde koncentrationen og bortfiltrere irrelevante stimuli. Ved at analysere de forskellige typer hjernebølger kunne de aflæse forsøgspersonernes præcise mentale tilstand. Resultaterne var slående: De nøjagtig samme arbejdsopgaver udløste to vidt forskellige mønstre i hjerneaktiviteten, alt afhængigt af hvor personen befandt sig.
Hjernen falder til ro i kabinen, men kæmper med støj i det åbne rum
Når forsøgspersonerne opholdt sig i den lille kabine, begyndte aktiviteten i hjernens forreste områder langsomt at falde. De intense beta-bølger, som typisk forbindes med anspændt informationsbehandling, dalede mærkbart sammen med alfa-bølgerne. Over tid formåede hjernen at udføre præcis det samme stykke arbejde med et minimalt energiforbrug, nærmest som om den slog over i en yderst økonomisk og stabil driftstilstand.
Situationen så dog fuldstændig anderledes ud ude i det åbne kontorlandskab. Her steg gamma-bølgerne, der knytter sig til komplekse tankeprocesser, voldsomt i løbet af opgaveløsningen. Samtidig røg theta-bølgerne i vejret, hvilket er en stærk indikator for en overbelastet arbejdshukommelse og begyndende træthed. De to allervigtigste parametre – hjernens generelle spændingsniveau og dens grad af involvering – skød ganske enkelt i vejret.
I et åbent rum er din hjerne tvunget til at trække på markant flere ressourcer blot for at bevare et acceptabelt effektivitetsniveau. Dette gælder, selv når du personligt føler, at du for længst har vænnet dig til støjen og bevægelserne. Den afskærmede kabine gav tværtimod nervesystemet mulighed for at rette det fulde fokus mod selve opgaven, da den fjernede langt de fleste lydmæssige og visuelle distraktioner. Dermed blev der frigivet langt mere energi til det egentlige intellektuelle arbejde frem for at bruge kræfter på at beskytte sig mod afbrydelser.
Vi reagerer vidt forskelligt på storrumskontorets kaos
Under undersøgelsen bed forskerne også mærke i, at deltagernes reaktioner varierede enormt. For nogle individers vedkommende eksploderede hjerneaktiviteten nærmest i det åbne miljø, imens andre kun oplevede en moderat stigning. Dette indikerer stærkt, at vores følsomhed over for ydre forstyrrelser er dybt personlig. Et storrumskontor vil måske blot føles lidt udmattende for nogle, mens det for andre kan virke direkte drænende at skulle opholde sig der hver evig eneste dag.
Selvom et grundlag på seksogtyve testpersoner ikke er overvældende stort, stemmer disse fund perfekt overens med en række nyere studier, der alle kobler åbne kontormiljøer sammen med nedsat humør og dalende produktivitet. I et andet spændende forskningsprojekt undersøgte man treogfyrre deltagere under strengt kontrollerede forhold, hvor man både målte puls, hudens reaktioner og lod kunstig intelligens analysere deres ansigtsudtryk.
Data herfra afslørede, at de negative følelser voksede med hele femogtyve procent i de åbne rum, imens de fysiologiske stressindikatorer sprang hele fireogtredive procent i vejret. Yderligere studier peger på, at en konstant summen af snak i baggrunden markant forringer vores evne til at løse opgaver, der kræver dyb koncentration. Det fører unægtelig til en forøget fejlrate og forlænger den tid, det tager at nå i mål.
Det går især hårdt ud over arbejdsopgaver, der trækker på arbejdshukommelsen, såsom dataanalyse, tekstskrivning eller sammenligning af komplekse rapporter. En enorm undersøgelse, der dækkede over toogfyrre tusinde kontoransatte på tværs af adskillige lande, slog ligeledes fast, at medarbejdere i storrumskontorer var markant mindre tilfredse med deres arbejdsforhold end dem, der sad i deres egne kontorer. Næsten alle fremhævede manglen på privatliv og den evindelige støj som de absolut største syndere.
Praktiske løsninger til at skåne hjernen på arbejdspladsen
Uforstyrret og dyb koncentration er i dag en absolut kernekompetence inden for utallige professioner – lige fra dygtige analytikere til skarpe it-specialister. Alligevel modarbejder selve den fysiske indretning ofte dette behov. Heldigvis er en lang række virksomheder begyndt at indse problemet og gentænker nu deres arbejdspladser, så de bedre understøtter både den hybride arbejdsform og vidt forskellige opgavetyper.
Et fremragende eksempel på denne udvikling kan man opleve i hovedkvarteret hos LinkedIn i San Francisku. Her har virksomheden skåret antallet af de klassiske åbne arbejdspladser ned til det halve og i stedet introduceret et utal af forskellige arbejdszoner, herunder dedikerede områder kun beregnet til dyb stilhed. Frem for at tvinge alle ned i én standardformular, har de formået at skabe en fleksibel mosaik af zoner, der er skræddersyet til at matche alle tænkelige arbejdsaktiviteter.
For de organisationer, der oprigtigt ønsker at passe godt på deres ansattes hjerner, findes der flere let tilgængelige værktøjer. Disse strategier fungerer optimalt, når de benyttes på kryds og tværs:
- Zoner med differentierede støjniveauer: Skab særlige aflukkede områder til rolig fordybelse, rum tiltænkt livlige mø
