Det er ofte ikke selve skænderiet, der sårer os dybest, men derimod en enkelt lille kommentar, som får os til at føle os totalt undervurderede. Inden for psykologien kaldes dette fænomen for invalidering af følelser. Det opstår, når en anden person ikke blot er uenig med dig, men direkte signalerer, at dine følelser er overdrevne, opdigtede eller fuldstændig uvigtige. Terapeuter advarer om, at denne afvisende adfærd nedbryder den ærlige kommunikation og langsomt ødelægger tilliden i vores nære relationer.
Vores følelser kræver opmærksomhed og plads til at blive bearbejdet i et rummeligt og trygt miljø. Når et andet menneske lytter opmærksomt og bekræfter vores sindstilstand uden straks at forsøge at “fikse” problemet, skabes der en dyb følelse af psykologisk sikkerhed. At respektere en andens følelser betyder helt fundamentalt at anerkende deres ukrænkelige ret til at mærke netop det, de gør – også selvom du måske selv oplever situationen helt anderledes.
Eksperter i klinisk psykologi understreger, at evnen til at validere hinandens følelser er en absolut grundsten for en sund og velfungerende kommunikation. Mangler denne anerkendelse, vil det ofte resultere i dyb skam, ensomhed og en nagende, invaliderende tanke om, at “der simpelthen er noget galt med mig”.
Hvad invalidering af følelser betyder, og hvorfor det gør ondt
Invalidering optræder sjældent som åbenlys aggression eller råben. Faktisk lyder mange af de allermest sårende kommentarer umiddelbart ret “fornuftige” og kan let forveksles med velmenende gode råd. I virkeligheden fungerer de dog som meget effektive samtalestoppere, der langsomt men sikkert kvæler den andens emotionelle udtryk. Forskere inden for relationspsykologi påpeger, at gentagen ignorering af følelser uvægerligt fører til emotionel afstand og kan give varige skader på både faste parforhold og tætte venskaber.
Et menneske, der konstant oplever at få sine følelser bagatelliseret, vil med tiden lære, at tavshed er den absolut sikreste overlevelsesstrategi. Den grundlæggende tillid forsvinder gradvist fra relationen og bliver i stedet erstattet af en konstant, udmattende vagtsomhed. Terapeut og forfatter Susan Forward beskriver i sine populære udgivelser ganske præcist, hvordan disse negative, usunde mønstre med tiden fører til en decideret emotionel tilbagetrækning, hvor partnere lever et overfladisk liv under samme tag uden skyggen af ægte intimitet.
Omfattende langvarige studier dokumenterer tydeligt, at personer, der regelmæssigt udsættes for emotionel invalidering, udviser en markant højere grad af angst, udtalt depression og generelt lavt selvværd. Neurologer tilføjer desuden en dybt fascinerende detalje: Den kroniske stress, der opstår ved slet ikke at blive forstået af sine nærmeste, aktiverer nøjagtig de samme smertesensitive centre i hjernen som reel fysisk smerte gør.
Fem korte sætninger, der signalerer: Dine følelser tæller ikke
Mange af de allermest skadelige budskaber i vores daglige sprog minder slet ikke om et egentligt angreb. Udefra kan ordene fremstå utrolig rationelle og velmenende, men under overfladen afviser de blankt modtagerens smertefulde oplevelse og lukker effektivt ned for enhver meningsfuld dialog.
- “Hold nu op med at reagere sådan” – Ofte ledsaget af uretfærdige beskyldninger om, at du overdriver eller helt unødigt gør en myg til en elefant.
- “Kan vi ikke bare komme videre nu?” – Dette kan umiddelbart lyde som et ærligt ønske om fred, men signalerer reelt, at personen har fået mere end rigeligt af dine følelsesudbrud.
- “Du tænker alt for meget over det, stop med at analysere” – En barsk sætning, der klapper døren hårdt i hovedet på en person, som i forvejen kæmper indædt med tvivl eller ængstelse.
- “Du burde i stedet være taknemmelig for det, du har” – En klassisk nedgørelse svøbt ind i frelst moral, som uretfærdigt og klodset sammenligner din aktuelle smerte med andre menneskers lidelser.
- “Du hører aldrig efter, hvad jeg siger” – Et udpræget afledningsangreb, hvis absolut eneste formål er hurtigt at flytte al opmærksomheden væk fra den person, der oprindeligt vovede at åbne op.
Den allerførste kommentar om at “stoppe sin reaktion” planter lynhurtigt en giftig idé hos modtageren om, at deres reelle adfærd er pinlig, forkert eller decideret hysterisk. Dette afskærer effektivt personen fra overhovedet at mærke sig selv. I stedet for nysgerrigt at undersøge følelsens sande oprindelse, fremkaldes der blot massiv skam og beskyttende forsvarsmekanismer.
Når nogen kynisk beder om “bare at komme videre”, kamufleres en benhård afvisning ofte som et harmløst ønske om god stemning. Det knusende budskab, der reelt modtages, er, at stærke og komplekse følelser er besværlige fejltrin, som fuldstændig spolerer atmosfæren. I nære, intime relationer skaber netop dette lynhurtigt en uoverstig
