Det kræver kun en ganske kort rengøring bag dit køleskab for at ændre elregningens størrelse markant. Synderen er en komponent, som de færreste af os skænker en tanke i hverdagen.
Køleskabet summer derudad 24 timer i døgnet, men vi overvejer sjældent, hvad det egentlig koster at holde det kørende. Når den årlige opgørelse over energiforbruget dumper ind ad brevsprækken, bliver mange overraskede. Den høje regning skyldes nemlig ikke altid dårlig isolering eller utætte vinduer. Køkkenets hvidevarer bærer ofte en stor del af skylden, og især ét overset område på køleskabets bagside koster dyrt.
Den skjulte strømsluger i dit køkken
I de fleste danske hjem er køleskabet skubbet helt ind mod væggen, klemt inde mellem køkkenskabene. Det skaber en flot, lige linje, og når først apparatet står der, bliver det sjældent flyttet. Vi skrubber flittigt hylderne, tørrer lågerne af og afrimer indimellem fryseren. Men hvad med bagsiden? Den bliver som regel totalt ignoreret.
Det er utrolig ærgerligt, for netop her foregår der noget, som kan få dit årlige strømforbrug til at stige med op til en tredjedel. Der er slet ikke tale om en kompliceret teknisk fejl. Det handler derimod udelukkende om helt almindeligt snavs, der bygger sig op over tid uden at blive opdaget.
Det sorte gitter, ingen rører ved
Trækker du maskinen lidt ud fra væggen, vil du få øje på en stor metalkonstruktion. Det ligner oftest et stort sort gitter eller et snoet system af rør. Dette er kondensatoren, og den udgør hjertet i hele kølesystemet.
Kondensatorens fornemmeste opgave er at lede varmen væk fra køleskabets indre. Ved at frigive energien til luften i køkkenet, kan temperaturen inde på hylderne holdes lav. I praksis fungerer dette metalgitter som en varmeventil. Hvis den forhindres i at ånde, begynder hele systemet at kæmpe en unødvendig kamp.
En tilstoppet kondensator kan i gennemsnit øge maskinens energiforbrug med omkring 30 procent hver eneste dag, året rundt. Udfordringen er bare, at hovedparten af forbrugerne helt har glemt, at denne rist overhovedet eksisterer.
Derfor er støv en alvorlig trussel for køleskabet
Klimaet i et normalt køkken er helt særligt. Luften er nemlig ikke kun fyldt med almindeligt støv, men også med usynlige fedtdråber fra panden og fugt fra madlavningen. Denne klistrede blanding sætter sig lige så stille på rørene. I begyndelsen dannes der kun et tyndt, ubetydeligt gråt lag, men gradvist tiltrækker det flere genstridige partikler.
Efter en årrække kan metaldelene ende med at være dækket af noget, der mest af alt minder om tyk filt. Du lægger sjældent mærke til det, fordi processen sker langsomt i den smalle og mørke sprække. Denne seje kappe består typisk af:
- Fedtpartikler fra stegepander og gryder
- Mikroskopiske madrester spredt via luften
- Tråde og fibre fra viskestykker
- Fine hår fra kæledyr
- Helt almindeligt husstøv
- Kondens og damp fra kogende vand
Ud fra et fysisk synspunkt er denne belægning en regulær katastrofe. Metalrørene har brug for at slippe af med varmen, men støvlaget fungerer direkte som en stærk isolation. Det svarer til at smide en tyk vinterdyne hen over en rødglødende radiator. Jo mere snavs, der klamrer sig fast, jo dårligere bliver varmen ledt væk.
Hvad sker der, når varmen ikke kan slippe væk?
Kulden i skabet opstår gennem en termodynamisk proces. Køleskabet skaber ikke bare kulde ud af ingenting, men flytter i stedet varme indefra og ud. Hvis denne sidste del af kæden spærres, kvæles hele systemet langsomt.
Motoren tvinges dermed ud i en massiv overbelastning. Når rørene er fedtet ind, bliver kølemidlet slet ikke kølet tilstrækkeligt ned. Derfor vil maskinen få utroligt svært ved at opretholde den temperatur, du har valgt. Termostaten vil lynhurtigt mærke, at der er for varmt inde i kabinen, og give kompressoren besked på at arbejde langt hårdere.
Kompressoren er uden tvivl den dyreste og mest sårbare komponent. Normalt tænder og slukker den i faste, korte cyklusser. Men bliver den først presset på grund af skidt, kører den i timer uden pause, og strømforbruget stikker af.
Ifølge anerkendte europæiske agenturer for energieffektivitet bruger et køleskab med snavsede rør snildt en tredjedel mere energi sammenlignet med et helt rent af slagsen. Hvert evigt eneste overarbejdsminut registreres nådesløst på din næste elregning.
Forebyg tekniske nedbrud og dyre reparationer
Den forhøjede regning er ét problem, men varmeudviklingen forkorter også motorens levetid drastisk. En kompressor, der presses til det yderste gennem mange år, løber en stor risiko for at brænde sammen eller lække kølemiddel. Skulle dette ske, er reparationen oftest så urimeligt dyr, at folk vælger at smide apparatet ud i stedet.
En simpel og renslig bagside sparer dig altså ikke blot for hundredevis af kroner lige nu, men eliminerer også risikoen for at skulle ud og investere i et helt nyt køleskab før tid.
Sådan løser du problemet trin-for-trin
Det geniale er, at denne skjulte strømsluger kan nedlægges på ganske få minutter helt uden professionel hjælp. Opgaven er simpel, men fornuft og sikkerhed skal altid komme i første række.
Start ubetinget med at trække strømstikket helt ud af væggen. Lirk maskinen forsigtigt ud, så du undgår grimme ridser i dit gulv. Hold nøje øje med, at ledningen ikke hænger fast i noget undervejs. Du skal have skabt nok plads til at nå hele bagsiden uden besvær.
At kaste sig over rengøringen med strømmen tilsluttet er yderst risikabelt. Mange dele er strømførende, og motoren kan være brændende varm. Ved at afbryde strømmen undgår du begge farer fuldstændig.
Du behøver kun det mest basale udstyr. Begynd med støvsugeren. Før mundstykket svævende og roligt hen over gitteret. Pres det aldrig hårdt ind mellem rørene, da de tynde metaldele let kan tage varig skade. Brug derefter en blød pensel til forsigtigt at børste snavs ud fra de mest snævre kroge, mens du lader støvsugeren fange det, der falder af.
Brug aldrig våde klude, vand eller rengøringssprays. Fugt og væske, der pibler ned i elektronikken, vil højst sandsynligt resultere i kortslutninger eller slem rust.
Det tager sjældent mere end 5 til 15 minutter at færdiggøre arbejdet, og effekten vil gavne din pengepung det næste hele år.
Hyppighed og de konkrete fordele
Det er en rigtig god idé at plotte et lille bagside-tjek ind i din årlige kalender. Det er rigeligt at svinge penslen en enkelt gang om året, eksempelvis ved en større forårsrengøring. Står apparatet klos op ad et gaskomfur med masser af stegeos, kan det dog være fornuftigt at gøre det hvert halve år.
Besparelsen afhænger naturligvis af energiklassen, din valgte temperatur, elpriserne og snavsets tykkelse. Jo ældre skabet er, des større er fortjenesten ved en rensning.
Tager vi udgangspunkt i et gennemsnitligt køleskab, der normalt sluger 250 kWh årligt, vil et merforbrug på 30 procent på grund af støv udløse yderligere 75 kWh på elmåleren. I en tid med svingende strømpriser er det penge lige ud af vinduet. Desuden sikrer du en længere levetid for motoren.
En lækker ekstra bonus er stilheden. Et rent køleskab behøver ikke arbejde på højtryk, og motoren starter sjældnere. Temperaturen på hylderne stabiliseres mærkbart, og det giver i sidste ende en forlænget holdbarhed på dine råvarer og et langt mindre madspild.
En sund vane, der skærer toppen af dit forbrug
Langt de fleste af os fokuserer på de åbenlyse spareøvelser, som at installere sparepærer og skrue ned for varmen, men netop dette lynhurtige tjek giver et fantastisk afkast i forhold til tidsforbruget.
Når du alligevel har hevet skabet frem, kan du med fordel optimere lidt mere. Sørg for at skubbe det et par centimeter længere væk fra væggen end før. På den måde sikrer du den helt optimale luftcirkulation fremover. Samlet set giver disse små justeringer markante nedslag på elregningen for en maskine, der aldrig får lov til at holde fyraften.
