Vent ikke til midten af maj: disse planter kan du trygt sætte i jorden nu

Foråret kalder – men frygten for nattefrost holder mange tilbage

Solen viser sig oftere, fingrene klør efter at komme i gang med haven, og alligevel tøver mange gartnere. Frygten for en enkelt kold nat i maj er nok til at holde dem fra plantebedet.

Men en køkkenhave eller prydshave behøver slet ikke stå tom i april og begyndelsen af maj. Hvis du ved, hvilke planter der tåler en frisk nat – og hvilke der virkelig må vente – kan du vinde uger af blomstring og høst, uden at alt går tabt i en enkelt kold nat.

Kolde majnætter: hvad advarer den gamle tradition egentlig om?

Mange gartnere holder øje med perioden omkring midten af maj. I folkelig vejrtradition betragtes disse dage som den sidste mulighed for nattefrost efter en mild periode. Der er som regel tale om kortvarige kuldestød: behageligt om dagen, men om natten kan temperaturen pludselig falde til eller under frysepunktet.

Især unge planter, der er kommet fra et varmt drivhus eller en vindueskarme, har svært ved det. De er vant til konstant varme og læ – og mødes udenfor på én gang af kulde, vind og kraftig sol. Planter med oprindelse i varme klimaer er de største ofre i sådanne situationer.

Det er ikke kalenderen, men kombinationen af planteart, oprindelse og vejrudsigt, der afgør, hvornår du trygt kan plante.

Planter der er vant til europæiske vintre – de ægte vinterhårde arter – kan faktisk drage fordel af en tidlig start. De slår rod bedre, når jorden stadig er fugtig og ikke udtørret af sommerhede.

Disse træer og buske kan komme i haven tidligt

Vil du investere i et solidt fundament for haven, er der overraskende meget at gøre, inden midten af maj er i sigte.

Frugttræer og bærbuske

Æble-, pære- og kirsebærtræer kan sagtens plantes i det tidlige forår, så længe jorden ikke er frosset. Rødderne får dermed ro til at udvikle sig, inden den egentlige vækst sætter ind. Det gælder også for bærplanter:

• hindbær
• rød og hvid ribs
• solbær
• brombær

Disse buske er ganske robuste. En frisk nat kan måske bremse væksten en smule, men den ødelægger sjældent planten. Mere følsomme er stenfrugtsorter som fersken og abrikos. Deres blomster kan tage skade allerede ved let frost. Vælger du disse arter, er en varm, lun plads op ad en mur at foretrække – og plant dem lidt senere på sæsonen.

Prydbuske og stauder der tåler kulde

Mange prydbuske trives faktisk bedre med en tidlig plantning. Gode valg er:

• buksbom (i krukke eller på friland, blot jorden ikke er vandmættet)
• prydkirsebær (blomstrende træ)
• vinterhårde geranier (storkenæb)
• helleborus (julerose og beslægtede arter)

Stauder, der vender tilbage år efter år, kan ligeledes ofte plantes tidligt. De foretrækker et køligt, fugtigt forår frem for tør hede i juni. Vær dog opmærksom på vandafledning: i vandmættet jord rådner rødderne hurtigere, især hvis vejret slår om til koldt og vådt.

Farverige blomster der allerede nu kan plantes i bedet

En gold have frem til midten af maj er slet ikke nødvendig. Der findes masser af blomster, der klarer en frisk nat uden problemer.

Kulderobuste forårsblomster

Vil du hurtigt have farve i haven, er disse sikre valg til tidlig plantning:

• stedmoderblomster: elsker køligt vejr og blomstrer længe
• primula: farverige rosetplanter der ikke har noget imod let frost
• ranunkler: giver fyldige blomster, men kræver godt drænende jord
• gyldenlak: robuste planter der bringer duft og farve langs kanter og mure

Til senere på sæsonen kan du allerede nu sætte stauder som efterårsasters og japanske anemoner. De blomstrer først i sensommer og efterår, men bygger nu deres rodsystem op. Våde, kolde fødder er deres største fjende – ikke en enkelt grad frost.

En enkel tommelfingerregel: kan en plante normalt overvintre udenfor, kan den som regel også sættes i jorden tidligt om foråret uden bekymring.

Køkkenhave i marts og april: mere er muligt end du tror

I grøntsagsbedet er fristelsen stor til at plante tomater og courgetter på de første varme dage. Det er stadig risikabelt. Men en ivrig gartner kan sagtens komme godt i gang uden at gamble med høsten.

Grøntsager der trives i det kølige

Et solidt forårsbed bygger du med arter, der ligefrem drager fordel af friske nætter:

• sukkerærter og markærter
• hestebønner
• gulerødder
• radiser
• spinat
• majroer og rucola

Disse frø kan sås direkte i friland tidligt på sæsonen. De spirer godt ved lavere temperaturer og tåler ofte let frost uden problemer.

Kartofler kan lægges i jorden fra cirka midten af marts, afhængigt af regionen. Knoldene ligger dybt og nyder godt af jordens varme. Hypper du jævnligt op om rækkerne, beskytter du de unge skud ekstra mod frostskader ved overfladen.

Varmeelskende grøntsager der må vente

Visse grøntsagsarter er decideret følsomme. De tager skade allerede ved én grad under nul. I denne gruppe finder du:

• tomat
• courgette og græskar
• agurk
• melon
• peberfrugt og chili
• aubergine

Så eller dyrk dem indendørs eller i drivhus, og sæt de unge planter først udenfor, når nattemperaturen konsekvent holder sig over 8-10 grader. Er du utålmodig, kan tunneler, drivhuse eller beskyttende fiberdug reducere risikoen.

Krydderurter: hvilke må ud, og hvilke bliver inde?

Krydderurter udgør en særlig kategori. Nogle er overraskende robuste, andre er ægte kuldefigtere.

Robuste aromatiske planter

Disse krydderurter kan du som regel sætte tidligt i krukker eller friland:

• persille
• mynte
• rosmarin (på en solrig, veldrænet plads)
• purløg
• timian (helst i sandet jord)

De klarer friske nætter fint, særligt når jorden ikke er vandmættet og voksestedet er nogenlunde læ.

Krydderurter der absolut kræver varme

Basilikum er det velkendte bekymringsbarn. Denne plante kan tage skade ved temperaturer lige over nul. Så længe nætterne stadig er friske, hører basilikum til:

• på vindueskarmen
• i et opvarmet drivhus
• eller under et solidt beskyttende dug tæt ved husets mur

Også eksotiske krydderurter som citrongræs og visse laurierarter holder du bedst i krukke og lader dem stå permanent udenfor først i forsommeren.

Sådan beskytter du følsomme planter i et friskt forår

Vil du starte tidligt, skal du håndtere temperaturudsving klogt. Et par enkle greb reducerer risikoen for skader markant.

Hærdning: gradvis tilvænning til udelivet

Planter der er opvokset indendørs eller i et varmt drivhus, skal vænne sig til vind, sol og lavere temperaturer. Det gør du ved at:

• stille dem udenfor i skyggen om dagen
• tage dem ind igen om aftenen
• lade dem stå ude længere efter et par dage, eventuelt med lidt sol

Efter en uge til ti dage kan de fleste unge planter stå permanent udenfor, så længe der ikke varsles streng nattefrost.

Enkel beskyttelse mod nattefrost

Ved en varslet kold nat hjælper midlertidig beskyttelse enormt. Overvej:

• fiberdug over unge planter
• et gammelt lagen eller tæppe over følsomme buske
• cloches eller afskårne plastikflasker som mini-drivhus
• ekstra mulch (halm, blade) rundt om planternes rod

Én kold nat med et simpelt dug henover kan være forskellen mellem en plante der overlever – og et bed der er fuldstændig tabt.

Ekstra råd til en stærk have i et uforudsigeligt forår

Den kloge gartner planlægger haven i lag: først de kulderobuste arter, derefter de følsomme sommergæster. På den måde vokser og blomstrer der altid noget, selv når vejret skuffer.

Hold ikke kun øje med datoen – tjek vejrudsigten uge for uge. Et par nætter med 1-2 grader kræver beskyttelse eller udsættelse, selv sidst i maj. Omvendt kan du ved stabilt mildt vejr sagtens vove mere allerede i slutningen af april, særligt i tæt bebyggede, varme bymiljøer.

Vær endelig opmærksom på jordbunden. Godt drænende jord beriget med kompost varmer hurtigere op og holder alligevel på fugt. Planter udvikler stærkere rødder deri og klarer uventede kolde nætter langt bedre. En have der er anlagt med omtanke om foråret, giver måneder af glæde og langt færre bekymringer.