De glider lydløst gennem mørket over marker og landsbyer, men deres fremtid afhænger overraskende ofte af, hvad vi gør i vores egne haver.
Ugler virker måske som fjerne skovvæsener, men virkeligheden er en anden. De lever tæt på gårde, baghaver og udhuse. Forandringer i landskabet gør det stadig sværere for mange arter at finde sikre redepladser. Med én enkelt genstand i haven kan du faktisk gøre en mærkbar forskel for dem.
Ugler er tættere på, end du tror
I store dele af Europa, herunder i de nordeuropæiske lande, er flere uglearter stadig relativt almindelige. I landlige egne kan du tidligt om foråret høre deres kald: et langtrukkent "hu-hu" eller et skarpt skrig i nattens stilhed. Det er præcis i den periode, de søger en mage og leder efter et trygt sted at opdrætte unger.
Betegnelsen "ugle" er en samlebetegnelse. På verdensplan findes der over 250 arter. I Vesteuropa møder man blandt andet:
- Natugle – den mest kendte natlige stemme i skove og parker
- Slørugle – genkendelig på det hjerteformede ansigt, ofte omkring lader og gårde
- Kirkeugle – lille og freidig, hyppig i landbrugslandskaber
- Skovhornugle og stor hornugle – større arter der kræver mere plads og territorium
Mange af disse ugler brugte tidligere gamle hule træer, udhuse og kirketårne som redepladser. De forsvinder i stigende grad på grund af intensiveret arealanvendelse, bygningsrenovering og fældning af gamle træer.
Vores natlige jægere holder landskabet frit for mus og rotter, men til gengæld har de brug for sikre redepladser.
Derfor har ugler hårdt brug for din have
Ynglesæsonen begynder nogenlunde i slutningen af marts og strækker sig ind i april og maj. I denne periode lader hannen høre fra sig for at markere territorium og tiltrække en mage. Når et par er dannet, følger jakten på en egnet redeplads hurtigt efter.
Mange haver og gårdspladser byder på rigeligt med føde: mus, biller, småfugle og til tider frøer. Det der ofte mangler, er en sikker, tør og rolig plek til at lægge æg. Uden et sådant sted går en hel ynglesæson i vasken.
Det kan du heldigvis gøre noget ved på forholdsvis enkel vis: ved at hænge en redekasse op, der er specielt designet til ugler.
Kraften i en simpel redekasse
En velplaceret redekasse kan år efter år give et uglespar et trygt hjem. Hunnen lægger typisk tre til fire æg, som hun ruger på i cirka fire uger. I den periode er ro og læ helt afgørende. En solid kasse beskytter mod regn, rovdyr og forstyrrelser fra mennesker eller husdyr.
Med én ugleredekasse i haven kan du i årevis hjælpe med at opfostre et stort antal unge ugler.
Hvordan ser en god ugleredekasse ud?
Den ideelle kasse varierer lidt fra art til art, men et par grundlæggende regler gælder næsten altid:
- Solidt træ: brug ubehandlet træ på mindst 18 mm tykkelse, så det isolerer ordentligt.
- Beskyttet indflyvningsåbning: åbningen skal være stor nok til den pågældende art, men ikke så stor at mår eller katte let kan komme ind.
- Tør indvendigt: et let skrånende tag og eventuelt et lag tagpap på ydersiden holder regnen ude.
- Bund med fyld: et lag halm, træfibre eller tørre træspåner gør reden komfortabel og hjælper æggene med at ligge stabilt.
- Ventilation: et par små huller øverst i kassen forebygger skimmel og iltmangel.
Mange vejledninger angiver en minimumsåbning, men i praksis tilpasser de fleste gør-det-selv-folk kassen til en bestemt ugleart. En kirkeugle kræver eksempelvis andre mål end en slørugle. Har du ikke erfaring med det, er det klogest at finde en byggetegning fra en naturorganisation eller købe en færdig kasse.
Byg selv en ugleredekasse: sådan griber du det an
Er du nogenlunde håndværksmæssigt begavet, kan du med almindeligt havetræ og et par timers arbejde sagtens fremstille en solid kasse. Tænk på en rektangulær, robust "kiste" med et let fremspringende tag og en åbning i siden eller fronten.
| Trin | Hvad du gør |
|---|---|
| 1 | Vælg art (f.eks. kirkeugle eller slørugle) og find en passende byggetegning. |
| 2 | Sav træpanelerne til rette mål og sleb kanterne let. |
| 3 | Skru kassen sammen, og sørg for at samlingerne slutter tæt for vandtæthed. |
| 4 | Montér taget med let hældning og påfør eventuelt et vandtæt lag. |
| 5 | Læg et lag halm eller træfibre i bunden. |
| 6 | Lav solide ophængningspunkter og placér kassen det rette sted udenfor. |
Undgå helst kemisk behandlet træ eller stærkt farvemaling. Et naturligt udseende passer ind i omgivelserne og skræmmer fuglene mindre.
Hvor hænger du ugleredekassen op?
Placeringen afgør i høj grad, om en kasse rent faktisk tages i brug. Her er nogle praktiske retningslinjer:
- Højde: mindst tre til fire meter over jorden, for større arter nogle gange højere.
- Ro: ikke lige ved siden af en terrasse, et trampolin eller en travl gangsti.
- Retning: ideelt set i læ for den herskende vind, gerne vendt mod øst eller sydøst.
- Fri indflyvningslinje: ingen tætte grene direkte foran åbningen — ugler skal kunne flyve direkte ind i kassen.
- Sikkerhed mod rovdyr: hellere fastgjort til en kraftig træstamme eller en høj mur end lavt på et plankeværk.
En godt placeret kasse, der hænger i ti år, giver flere generationer af ugler en tryg start på livet.
Derfor er ugler så værdifulde i have og landbrug
Ugler er ikke blot et pittoreskt indslag i naturen — de er hårdtarbejdende nyttedyr. Et uglespar med unger fanger enormt mange mus og andre småpattedyr. Det mærkes tydeligt på gårde, hvor færre gnavere finder vej til kornet i lader og stalde.
Også i landsbyer og i udkanten af byer spiller ugler en klar rolle. Færre mus betyder mindre skade på kabler, isoleringsmaterialer og madforråd. Mange landmænd hænger bevidst flere kasser op for at reducere brugen af musegift. Uglen bliver derved en naturlig allieret i kampen mod skadedyr.
Hvis det at bygge selv er for meget: hvad du ellers kan gøre
Ikke alle har værktøj, tid eller den rette plads til en stor kasse. Der er heldigvis andre muligheder:
- køb en færdig kasse i et havecentert eller en dyrehandel
- deltag i et ugleprojekt via en lokal naturforening
- lad vilde hjørner med langt græs eller brændestabler stå i haven — det er her mus trives, og dermed føde til uglerne
- begræns udendørsbelysning, så de natlige omgivelser forbliver roligere og mørkere
Mange regionale fuglearbejdsgrupper hjælper gerne med montering og vedligeholdelse, til gengæld for tilladelse til at tjekke kassen af og til i ynglesæsonen.
Praktiske råd for langvarig støtte til uglerne
At hænge en redekasse op er én ting — at sørge for, at den forbliver sikker og brugbar, er noget andet. Et årligt eftersyn i den sene efterår eller vinter forebygger problemer. Fjern gammelt byttebytte og redemateriale, hvis det anbefales for den pågældende art, kontrollér ophænget og tjek om der trænger vand ind.
Husk også at nysgerrige børn og hunde kan være fristende selskab ved kassen. Forklar, hvorfor den skal lades i fred — særligt om foråret. Den der gerne vil se, gør det på afstand med en kikkert, ikke med en stige helt op til åbningen.
Vil du gøre mere end blot at hænge en kasse op, er det værd at sætte sig ind i begreber som biotop og fødegrundlag. En ugle har ikke kun brug for en rede, men også et jagtområde med nok mus og andre byttedyr. Ekstremt "ryddelige" haver uden buske, kvasbunker eller højt græs giver ofte et magert fødeudbud. Et lidt mere rodet hjørne med høje urter, en kvasstabel eller en gammel træstub kan derimod være et paradis for mus — og dermed for ugler.
Vær endelig opmærksom på brugen af rodenticider, altså gift mod mus og rotter. Ugler spiser ofte adskillige byttedyr i løbet af en nat. Hvis disse er fyldt med gift, ophobes det i uglens krop og kan have dødelige følger. Ved at vælge naturlig bekæmpelse, smart opbevaring af fødevarer og uglen som naturlig hjælper skabes der en langt sundere balance i have og landskab.
